I tider med aftagende lys af Eugen Ruge

Oprettet: 30.01.2013 - 12:56

Bog: "I tider med aftagende lys" af Eugen Ruge

Bogens forside

Slægtsroman, som over fire generationer og store historiske begivenheder beretter om den tysk-russiske familie Umnitzer, som vender hjem til det nye DDR for at være med til at opbygge staten.

Forfatter: 
Eugen Ruge
Oversætter: 
Jacob Jonia
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Batzer & Co
Sidetal: 
432
Lån bogen - Køb bogen

Fremragende slægtshistorie om livet i Østtyskland fra 1950’ene og frem til tiden efter murens fald – fortalt med indsigt og humor.

”Undskyld mig, men hvem har fortalt dig hvad der står i det brev?” Gynther forstod ham tilsyneladende ikke. ”Centralkomiteen” sagde han. ”Og hvor ved centralkomiteen det fra?” Gynther vendte det hvid ud af øjnene, løftede sine tykke arme og sagde ”Tja…?”

Eugen Ruge er født i det vestlige Rusland i 1954, han uddannede sig og arbejdede i Berlin og Potsdam, og i 1988 forlod han DDR for at tage til vesten. ’I tider med aftagende lys’ er hans debutroman, og for den fik han Deutscher Buchpreis i 2011.

Der er vist ingen tvivl om, at der er meget selvbiografisk stof i hans roman, som fortæller om slægten Umnitzer i fire generationer. Som titlen antyder, ’I tider med aftagende lys’, er der for hver generation mindre og mindre begejstring og tilfredshed med DDR.

Romanens første slægt har altid været glødende kommunister, og efter Anden Verdenskrigs afslutning vender de tilbage fra Mexico til DDR for at deltage i den nye stats opbygning. Den ene af deres to sønner, Kurt, rejste som ung til Moskva, men endte i en sibirisk fangelejr, fordi han kritiserede ikke-angrebspagten mellem Hitler og Stalin. I starten af 1950’erne vender han tilbage til DDR sammen med sin russiske kone og deres søn også for at tjene staten.

Sønnen Alexander finder sig ikke tilrette i DDR, og han flygter til vesten den selvsamme dag, som bedstefaderen bliver 90 og derfor hyldes med endnu en medalje. Og så er der endelig Alexanders søn, Markus.

Bogens opbygning er lidt speciel, kapitlerne springer i tid mellem 1952 og 2001, og i starten var jeg lidt forvirret, men efterhånden som jeg fik styr på personerne, kunne jeg se formålet med denne måde at skrive på: Vi får den samme begivenhed fortalt af flere forskellige personer, og det er ofte slet ikke det samme, de har oplevet.

’I tider med aftagende lys’ er blevet sammenlignet med Thomas Manns store værk ’Buddenbrooks’, og jeg synes, det er en sammenligning, som holder. Eugen Ruge er en fremragende fortæller, og han formår at tegne nogle gode og overbevisende portrætter og den tid, personerne lever i. Bogen er tilmed morsom, og den får mine bedste anbefalinger.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.