. Dejlig roman fra Vinterkrigen 1939 i Finland, om ekstrem kulde og hvordan man udholder den, om en tosset brændehugger og hvordan man klarer sig blandt besættende russiske tropper
Vinterkrigen er i fuld gang. I starten af december skal den lille by Suomussalmi evakueres og brændes ned for at forhindre russernes fremmarch. Alle tager af sted undtagen brændehuggeren Timmo Vatanen. Han nægter at forlade den lille by, hvor han har levet hele sit liv og er af den faste overbevisning, at ingen vil gøre en tosse noget, og at nogen må passe på de få huse, der ikke er nedbrændt.
Det har han helt ret i. Da russerne besætter resterne af den lille by indser de hurtigt, at det er livsnødvendigt med en stabil brændeforsyning i den dødelige kulde, og Timmo bliver leder af et lille brændesjak og får pludselig en helt ny rolle. Nu er han ikke landsbytossen, men en mand med en mission; en der prøver at få de forhutlede russere i sjakket til at overleve i en temperatur på -39 grader. Hertil har han helt sin egen opskrift, nemlig at holde sig selv og sine opgivelser rene og at få sin søvn.
Historien fortælles gennem en tosses øjne, en person, der slet og ret beretter, hvad han ser uden at have sin egen dagsorden og uden at fortolke. Der forælles i et klart sprog, så personerne står stærkt for læserne. Men så sker der noget … På et tidspunkt overtager en anden fortæller resten af historien - og hvorfor mon det? Og hvem fortæller den endelige historie om krigen?
Disse interessante spørgsmål er vitale for den glimrende og velskrevne roman.
Oversat af Camilla Christensen. Forum, 2007. 175 sider.
smag på bøgerne – en bid om dagen