Historie om et ægteskab af Geir Gulliksen

Oprettet: 06.03.2017 - 14:10

Bog: "Historie om et ægteskab" af Geir Gulliksen

Bogens forside

"Historie om et ægteskab" er en moderne kærlighedshistorie, der skildrer samlivet i medgang og modgang i en tidsalder, hvor synet på kærlighed, kønsroller og parforhold har gen

Forfatter: 
Geir Gulliksen
Oversætter: 
Sara Koch
Udgivet: 
2017
Forlag: 
C&K
Sidetal: 
183
Lån bogen - Køb bogen

Det smertelige fravalg. Et intenst og gribende kærligheds- og skilsmissedrama, skildret i en original form, der kommer tæt på magtforhold og kønsroller i et moderne parforhold.

Jon og Timmy har et velfungerende ægteskab og sexliv. De har to sønner sammen og gode jobs, men Timmy bliver forelsket i en anden mand, og pludselig er de på vej ud i en skilsmisse. Jon sætter sig for at fortælle om det skete, og han gør det i en unik form, nemlig ved at se forløbet igennem Timmys øjne, tanker og sind. Ved hjælp af hans forestillinger og en lang række indirekte spørgsmål, kommer vi tæt på det centrale i, hvad kærlighed er, hvad et moderne samliv er, og på hvor smerteligt det er at blive valgt fra.

Jon er journalist, børnebogsforfatter, arbejder hjemme, og han er den primære omsorgsperson for børnene og tager sig af de praktiske gøremål i hjemmet. Timmy er læge og forsker, glad for løb og motion. Hun møder en skitræner, som hun deler mere og mere tid med. Jon har tidligere været gift og har et barn fra første ægteskab. Da han forlod hende siger hun: ”..jeg håber du selv kommer til at opleve det en dag. Jeg håber af hele mit hjerte at du bliver forladt på præcis samme måde, som du har forladt mig.”

Dette varsel går så desværre i opfyldelse i hans nye ægteskab. Og han tager det på sig at undersøge hvordan og hvorfor, for de var jo stolte af deres ægteskab, og de hørte sammen på alle måder. De havde et velfungerende sexliv, de var fri og satte hinanden fri. Han fantaserede om hende med en anden mand og delagtiggjorde hende i det. En vigtig del af deres sexliv. Satte han selv dermed kimen til at blive forladt? Der bliver refereret til Simone de Beauvoir, og hvordan hun praktiserede det åbne ægteskab. Her siger følelserne noget andet, når jalousien rammer.

Det er bogens styrke, at den kommer så tæt på det smertefulde, på kønsrollerne og på magtforholdet, der vugger frem og tilbage, mellem ægtefællerne. Der er ikke langt fra fangerollen til vogterrollen, som et citat foran i bogen beskriver. Børnene er også nærværende i en sjælden grad, både når forældrene har sex og til sidst, da faderen er ved at falde sammen. Det er fantastisk at se en så stærk indlevelse og intens beskrivelse af kærligheden til et andet menneske. I det hele taget er der mange fine iagttagelser af relationer og stemninger. Formen er spændende, men den tenderer også et klaustrofobisk rum, hvilket forsiden så genialt viser: en plantegning over en bolig. Indholdet må vi selv fylde ud.

Geir Gulliksen er forfatter og en betydningsfuld forlagsredaktør i Norge. Romanen blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2016. Den har skabt stor medieomtale både i Sverige og Norge pga. dens autofiktive elementer, ligesom den svenske forfatter Ebba Witt-Brattström gjorde det med Århundredets kærlighedskrig (2016 ), hvor hun skildrede den kærlighed, der blev til en utålelig kamp i et langvarigt ægteskab med Horace Engdahl.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.