Hengivelsen af Pia Tafdrup

Oprettet: 14.09.2004 - 08:36

Bog: "Hengivelsen" af Pia Tafdrup

Bogens forside

Tidligere: 1. udgave. 2004

Forfatter: 
Pia Tafdrup
Udgivet: 
2004
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
181
Lån bogen - Køb bogen

Lån bogen på

Pia Tafdrup, som siden begyndelsen af 1980'erne har udgivet fremragende digte, har skrevet sin første roman. Der er mange poetiske beskrivelser af bl.a. drømme i "Hengivelsen", men det er en rigtig roman – og en rigtig fin roman endda!

Romanens hovedperson og jeg-fortæller er den 25-årige Pascha. I romanens første kapitel realiserer Pascha barndommens drøm om at klatre over plankeværket ved sit barndomshjem og ind til naboen. Som en anden Guldlok går hun på opdagelse i nabohuset; tager bad, prøver sengen og spiser maden. Pludselig er ejeren af huset hjemme, hvor længe har han egentlig været det?

Han hedder Patrick, er meget maskulin og ca. 10 år ældre end Pascha. Ved deres første møde kysser han hende lidenskabeligt, og hun flygter.

Men Pascha kan ikke glemme dette kys, så hun vender tilbage, og de indleder en heftig og lidenskabelig kærlighedsaffære.

For Pascha er der tale om den første store passion. Hun har, indtil hun mødte Patrick, været sammen med den spinkle Alexander, vist mest fordi han gerne ville være sammen med hende. Men for Patrick er der andre kvinder end Pascha. Da han fortæller Pascha det, vælter hendes verden, og hun gennemlever kærestesorgens helvede.

Men hun kommer ud på den anden side, hvor hun kan leve med, at de ikke elskede lige meget eller ville det samme med kærligheden. For sådan er det, når man giver sig hen; der er ingen garanti for, at man får lige så meget igen, som man har givet. Men på den anden side får man ingenting, hvis aldrig man hengiver sig.

Det er en rigtig god roman, Pia Tafdrup har skrevet, og jeg håber, hun har fået blod på tanden og lyst til at skrive mere epik!

Gyldendal, 2004. 181 sider. Kr 225,-

Læs første kapitel af Hengivelsen
Pia Tafdrups hjemmeside
Pia Tafdrups forfatterside på Litteratursiden
Læs artiklen Over sekundernes bro om Pia Tafdrups lyrik
Pletskud om Pia Tafdrups Springflod

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.