Gudernes have af Gerald Durrell

Oprettet: 01.09.2008 - 12:06

Bog: "Gudernes have" af Gerald Durrell

Den excentriske familie Durrells liv i landlige græske omgivelser på øen Korfu i tiden før 2. verdenskrig skildret af den 10-årige Gerald

Forfatter: 
Gerald Durrell
Udgivet: 
1979
Forlag: 
Wøldike
Sidetal: 
223
Lån bogen - Køb bogen

Naturelskere, læs her: En perle af en erindringsroman om en skæv og elskelig familie

Anbefalet af bibliotekar Susanne Bogh, Koldingbibliotekerne

God eller dårlig?

Gerald Durrell tilbringer en del af sin barndom på Korfu med sin charmerende familie. Mor, fovirret og forvildet, men elskelig, storebror Larry, intellektuel og herskesyg (senere forfatter af bl.a. Alexandria-trilogien), anden bror Leslie, skydegal og loyal, og søster Margot, som altid er viklet ind i umulige kærlighedsaffærer.

Et utal af eksotiske gæster, bl.a. Prins JeeJee, der slet ikke er prins, eller tyrkeren, der vil tage Margot som tredje hustru. Og en dyreværnsdame, som rystet forlader huset, da det nærmest regner med døde spurve, som Leslie skyder, fordi de skal bruges til foder for tre forældreløse ugleunger. Og mange andre gæster, samt de lokale, bl. a. de tre kvinder, som begraver et helt kuld hundehvalpe levende, for det kunne vel ikke betale sig at aflive dem først. Dem redder Gerry selvfølgelig og tager med hjem - alle otte!

Men altså først og fremmest Gerry selv, der trods sin meget unge alder - kun elleve - er en stor zoolog og samler af alskens dyr. Han har fire hunde, et utal af fugle, fisk, skildpadder og alskens andre interessante dyr, som han bruger det meste af sin tid på at finde rundt i øens natur - og opfostre, fodre, pleje og studere.

Undervejs er der fantastiske beskrivelser af dyrelivet på Korfu, f.eks. en vidunderlig skildring af rørdrummens parringsdans og redebygning.

Gerry endte som den elskede grundlægger af Durrell Wildlife Conservation Trust og Jersey Zoo (som nu kaldes Durrell). Her grundlagde han et naturfredningsarbejde uden lige. Her findes kun truede dyrearter, som Durrell faktisk i mange tilfælde har været med til at redde fra udryddelse.

Udover at være en fanatisk dyreelsker var Durrell en vidunderlig skribent, som beskriver sin barndoms besynderlige væsener - mennesker som dyr - med stor kærlighed, varme og humor.

Gerald Durrell var en skæv eksistens – ligesom resten af familien, men han er bevis for, at det ofte er netop de skæve eksistenser, der løfter menneskeheden. Hurra for ham! 

Durrell, Gerald: 'Gudernes have'. Oversat fra engelsk af Grete Juel Jørgensen efter 'The garden of the gods'. Wøldike, 1979. 223 sider

Lån bogen på

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.