Gensyn med Brideshead af Evelyn Waugh

Oprettet: 01.12.2006 - 13:06

Bog: "Gensyn med Brideshead" af Evelyn Waugh

Bogens forside

En katolsk engelsk aristokratisk families undergang, skildret ved et tilbageblik på mellemkrigsårene af Charles Ryder, der som studerende i Oxford blev ven med en søn af familien

Forfatter: 
Evelyn Waugh
Udgivet: 
1982
Forlag: 
Rosenkilde og Bagger
Sidetal: 
287
Lån bogen - Køb bogen

En engelsk overklassefamilies storhed og forfald - set i tilbageblikkets slørede lys.

"Disse erindringer, som udgør mit liv, var altid hos mig -…”

Disse linjer udtrykker al den melankoli og tristesse, der præger ”Gensyn med Brideshead”.

En diset morgen under Anden Verdenskrig ankommer kaptajn Charles Ryder i spidsen for sit kompagni til deres nye kvarter, et større engelsk herresæde. Charles opdager, at han er vendt tilbage til det sted, der har betydet mere for ham end noget andet. Herresædet Brideshead, hvor han har tilbragt sine lykkeligste og - ulykkeligste - timer, stedet, hvor han virkelig har levet.

Tyve år tidligere er den unge Charles Ryder en helt almindelig førsteårsstuderende på universitetet i Oxford, men den dag han møder den unge og excentriske Lord Sebastian Flyte, ændres hans liv for altid. De bliver venner, ja mere end det, og Charles drages ind i Sebastians tilsyneladende ubekymrede liv, hvor der drikkes mere champagne end te.

Sebastian ønsker at beholde Charles for sig selv og ikke lade sin charmerende familie slå kløerne i ham, men sådan går det ikke. Charles trækkes uundgåeligt ind i det væv, familien spinder med moderen, Lady Marchmain, som det blidt dominerende centrum. Familien lever i en verden, der ligger langt fra den, Charles kender, ikke mindst fordi de tilhører et lille katolsk mindretal i den engelske landadel.

Kontrasten mellem den sorgløse sommer for tyve år siden, som Sebastian og Charles tilbringer alene sammen på Brideshead (bortset fra tjenestefolkene, selvfølgelig), hvor dagene var solfyldte og endeløse, og den grå morgen, hvor kaptajn Ryder vender tilbage, er hjerteskærende. I mellemtiden har Charles fulgt familien, enten som en del af den, eller set til fra sidelinjen. Altid har den været det egentlige centrum i hans liv.

Bortset fra Charles’ kærlighed til Sebastian og hans søster Julia, er der to store temaer i bogen. Charles møder hos familien Flyte en helt ny verden. Familiemedlemmerne har hver deres forhold til troen og den katolske kirke, og Charles, der er erklæret agnostiker (en, der ikke tror på noget, han ikke kan erkende med sanserne) står over for et fænomen, han ikke kan forklare. Hvordan kan en religion være så styrende for et menneskes liv? Og død? Charles lærer måske noget.

Men det, der fæstner sig stærkest i erindringen, er beskrivelsen af en klasse, der lige så stille forsvinder. Den mister sit fortryllende skær, den har ikke evnet at forny sig og er blot blevet et minde om svundne tiders lykke.

”Mit tema skal være erindringerne, der i vingede skarer svævede omkring mig en grå morgen i krigens tid.
Mange har set den vidunderlige BBC TV-serie om Charles Ryder’s møde med familien Flyte.  Den skal ses og genses, men bogen giver en dybere indsigt og er absolut en messe værd.

Oversat fra engelsk af Vibeke Malthe-Bruun efter 'Brideshead revisited'. Lindhardt og Ringhof, 2006.  329 sider

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.