Forestillinger om Ana Ivan af Mikkel Rosengaard

Oprettet: 26.02.2016 - 10:25

Bog: "Forestillinger om Ana Ivan" af Mikkel Rosengaard

Bogens forside

Den rumænsk fødte performancekunstner Ana Ivan fortæller i New York om sin families opvækst i Rumænien til en dansk kunst praktikant.

Forfatter: 
Mikkel Rosengaard
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
271
Lån bogen - Køb bogen

For Ana Ivan står tidsbegrebet til diskussion. Det har Mikkel Rosengaard skrevet en fængende og finurlig roman om, som efterlader læseren tænksom og nysgerrig.

’Forestillinger om Ana Ivan’ er Mikkel Rosengaards debut som voksenbogsforfatter.  Det er værd at nævne, fordi romanen rent sprogligt har en legende lethed, som jeg normalt forbinder med børne- og ungdomsbøger. Ikke at det gør noget, tværtimod: Sproget er utvungent og uprætentiøst, hvilket passer til den måde, historien folder sig ud på. For det er en forunderlig historie, Ana Ivan beretter for romanens jeg-fortæller. Jeg-fortælleren er en ung mand, der arbejder som assistent for sin kunstneriske bror i New York, og det er her, han støder på den rumænske kunstner Ana Ivan. Ana Ivan går op i tid. Hun stiller hele tiden spørgsmålstegn ved tiden og det, at vi har lagt den ind i civilisationens rammer. Ana Ivan er optaget af naturvidenskab og af tiden som begreb. En hændelse i hendes tidligste barndom – jeg skal ikke afsløre hvilken – forstyrrede hendes forståelse af tid så voldsomt, at hun ikke siden dengang har kunnet forliges med den gængse tidsopfattelse. Hun eksperimenterer med tiden; så meget at jeg-fortælleren til sidst frygter for hendes mentale helbred.

Ana Ivan er vokset op i Ceausescus Rumænien, og romanen er fyldt med historiske facts. Jeg endte med at google både Ceausescus familieforhold og Rumæniens historie, fordi Ana Ivans historie på en gang er eventyrlig og meget faktuel. Men det ER historiske fakta, Mikkel Rosengaard gør brug af som litterært virkemiddel. Og det virker! Jeg blev nysgerrig og måtte undersøge tingene nærmere, da jeg havde læst bogen.

’Forestillinger om Ana Ivan’ er en historie med mange lag, uden at den af den grund bliver tung og svær at holde styr på. Jeg-fortælleren forsvinder så meget ind i Ana Ivans historie, at den sluger hans tid og derved ødelægger vigtige menneskelige relationer for ham. Tiden er omdrejningspunkt for hele romanen, som er både udfordrende og underholdende, og anskuelsen af tiden som en vedtaget konvention er finurlig. Igen er det romanens sproglige lethed, der gør, at emnet ikke føles påtaget filosofisk. Vi taler ofte om, at tiden enten går langsomt eller flyver af sted, men samtidig ved vi godt, at det bare er sproglige udtryk. En time er en time, uanset hvordan den føles. Men hvad nu, hvis det ikke var sådan? Der er noget kalejdoskopisk over romanens univers, som hele tiden ændrer sig en lille smule, rykker sig, så man er nødt til at læse videre for at få næste forunderlige billede med. ’Forestillinger om Ana Ivan’ er en bog, man læser hurtigt, men som bliver hængende i bevidstheden længe.

Oprindeligt skrevet af Louise Østergaard, Litteratursiden.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.