Fogeden af Signe Schlichtkrull

Oprettet: 20.04.2009 - 11:31

Bog: "Fogeden" af Signe Schlichtkrull

Bogens forside

Merete Andersen er foged og ser udsatte personer på vej mod den sociale deroute - En dag bliver hun personligt involveret i nogle af sagerne, og da hendes ægtemand er ved at forlade hende, lad

Forfatter: 
Signe Schlichtkrull
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Samleren
Sidetal: 
230
Lån bogen - Køb bogen

Socialrealismen marcherer ind på den litterære scene.

Man bliver overvældet af danske debutanter i denne vinter/dette forår. Og det ville være så nemt at affeje dem - men det kan man ikke! De er bare gode! Al den snak om den store danske samtidsroman, vissevasse - det handler om en række fænomenale debutromaner.

Tag nu ’Fogeden’ af Signe Schlichtkrull. Vi følger en række mennesker, der en tilfældig dag i september bliver sat ud af deres lejligheder på grund af restancer. Fogeden, Merete Andersen, handler korrekt og ifølge loven.

Hun sætter Susanne - og dermed Lars, hendes nassekæreste, ud; hun sætter Ida Pia der ikke vil have hjælp, og hendes lille datter Edith ud. Hun sætter også Knud Pedersen der ikke er til stede, ud. Sidste udsætning er en fejl og ryster Merete Andersen. Hendes forsøg på at råde bod på fejlen ændrer hendes liv. At hun samme dag forlades af sin skvatmikkel af en mand gør selvfølgelig også sit, og hendes skæbne væves på sælsom vis sammen med hendes ”ofres”.

Ved en skæbnens tilskikkelse flytter Ida Pia og Edith ind i fogedens ledige værelse; Susanne og Lars flakker rundt hver for sig, tiltrækkes af hinanden, men øl og hvad man nu lige selv har behov for, kommer alligevel først.

Når vi forlader den lille gruppe adskilte mennesker et år senere, er meget sket, både for fogeden og for Susanne, Lars, Ida Pia og de andre.

Signe Schlichtkrull beskriver skrøbelige individer der let får skår, fordi de i en alt for tidlig alder blev såret på sjælen. Det slipper man aldrig fri for, men hun skildrer dem nænsomt og med lune.

Vi har i de seneste år set en række gedigne kvindelige debutanter, mange er som Signe Schlichtkrull udgået af Forfatterskolen. Nævnes kan Maja Lucas, Dorthe de Neergaard, Ida Marie Leth og Janni Olesen. Glæd jer, vi går nogle gode bogsæsoner i møde.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.