Flugten fra Auschwitz af Rudolf Vrba

Oprettet: 26.04.2017 - 13:05

Bog: "Flugten fra Auschwitz" af Rudolf Vrba

Bogens forside

Rudolf Vrba flygtede fra Auschwitz i april 1944.

Forfatter: 
Rudolf Vrba
Oversætter: 
Morten Andersen
Udgivet: 
2017
Forlag: 
People's Press
Sidetal: 
415
Lån bogen - Køb bogen

Rudolf Vrbas rystende og vigtige øjenvidneberetning om nazisternes overgreb i Auschwitz og Birkenau.

Rudolf Vrba blev født i Slovakiet 1924, og som 17-årig blev han deponeret til kz-lejren Majdanek, og et par uger senere sendt videre til Auschwitz og Birkenau. Det lykkedes ham og en kammerat, Alfred Wetzler,  at flygte fra Birkenau i april 1944, og det lykkedes dem også at smugle deres beretning om massemordene i Auschwitz ud af det nazistisk besatte Europa. En beretning som for første gang gjorde vesten opmærksom på alle de uhyrligheder, der skete i lejren. Senere blev Vrba-Wetzler-rapporten brugt som bevismateriale ved Nürnbergprocessen.

Rudolf Vrbas erindringsbog er skrevet i 1963, og den oversættes her for første gang til dansk. Bogen består af Vrbas personlige beretning om livet og døden i lejren, nedskrevet i 1963, samt rapporten fra 1944 med dokumentation for antal fanger og drabstal. Rudolf Vrba fortæller detaljeret om hverdagen i lejren, om overgrebene mod fangerne, og den ondskab, som dagligdagen var fyldt med. Mange blev pryglet for de mindste forseelser, hvis de glemte at tage hatten af eller arbejdede for langsomt. Vrba fandt hurtigt ud af, at de, der modtog afstraffelsen uden at sige noget, slap forholdsvis nemt, mens de, der kom med klageråb, blev banket meget hårdere. På den måde lykkes det ham at lære kunsten at overleve, og det lykkes ham også at lære at leve ved at skaffe sig venner blandt de fanger, som havde nogle privilegier.

Fra starten var Vrba opfyldt af ønsket om at flygte og få sin frihed igen, men senere får flugten et andet formål. Han er overbevist om,  at hvis han kan advare de endnu ikke ankomne om, hvad der venter dem, så vil de måske gøre oprør ligesom jøderne i Warszawa.

Efter flugten oplever Wetzler og Vrba, at der bliver stillet spørgsmål ved, om det, de skriver, nu også kan passe. I starten af 60’erne bor Vrba i England, og han får optaget en række artikler i Daily Herald om sin tid i lejren, men der er flere, som mener, at det simpelthen ikke kan være rigtigt. Derfor bliver han nødt til at skrive sin bog for at åbne folks øjne, ”så vi kan forhindre de  bestialske kræfter, vi troede, vi havde besejret for evigt, i nogensinde at vise sig igen.”

'Flugten fra Auschwitz' er en vigtig udgivelse i den store mængde litteratur, som handler om holocaust. Den er velskrevet og samtidig en meget nøgtern beskrivelse af et sort kapitel i Europas historie.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.