30 apr.12

Anmeldelse

Farvel til Vaabnene af Ernest Hemingway

Kommentarer

1 kommentar
søn, 04/10/2015 - 15:56

Har netop læst "Farvel til våbnene" i en læsekreds, hvor temaet er ældre/nyere amerikansk skønlitteratur, og jeg kunne ikke være mere enig. Scenerne fra 1. verdenskrig  hvor den mandlige jeg-fortæller beretter om sine oplevelser ved fronten giver et indtryk af Hemingways helt suveræne  fortællekunst, men kærlighedshistorien er en klæg omgang, og de endeløse dialoger mellem den mandlige hovedperson og sygeplejersken Catherine er direkte tåkrummende.

Den danske oversættelse er fra 1969, og man kan godt undre sig over, hvor forældet sproget allerede virker. Især de tidstypiske tillægsord: Henrivende, storartet, bedårende, pragtfuld, lumpen, nederdrægtig o.s.v, forekommer jo næsten antikke i dag. Måden Catherine tiltaler sin elsker på, virker også lidt besynderlig: "Min kære ven", "min søde dreng", o.s.v. Godt nok er hun en moderlig type, men alligevel...

Der udkom en svensk nyoversættelse af romanen i 2014, og det skulle man måske også overveje herhjemme. Hvis altså man er enig i, at romanen også skal kunne læses af nye generationer af læsere.

 

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer