En rørende og varm fortælling om demens, kærlighed og venskaber.
Carl er en enspænder. Hans store interesse er at kigge på blomster, presse og tørre dem samt lave sin egen te på udtræk af planter. Carl var bedste venner med Jonas fra klassen, men nu griner Jonas bare af ham sammen med Valdemar. Drengen Berkan behandler de endnu dårligere, og de spørger ham, blandt andet, hvorfor han er tyk.
Berkan bor på samme vej som Carl og vil rigtig gerne følges med Carl hjem fra skole, men Carl gør alt for at undgå Berkan. Det er ikke fordi, Carl ikke kan lide Berkan, men fordi Carl har en hemmelighed. Hver eftermiddag smutter han gennem hækken ind til Ewald, den gamle mand, der bor ved siden af. Han er ret glemsom, så Carl har skrevet skilte ved Ewalds mange planter, så han ved et uheld ikke spiser nogle giftige bær. Og Ewald har verdens bedste babysæl som selskab.
Når Ewald sover, kan Carl liste sælen ud mellem hans hænder og fortælle den alle sine hemmeligheder. Om de svære dage i skolen, tiden inden der fandtes "seje" drenge samt sine andre bekymringer. Da Ewald en dag vil ud for at hente pizza fra den nye brochure, Berkan har lagt i postkasserne på vejen, er det som om magien i haven forsvinder. Men da de sidder på Berkans fars pizzeria, føles det alligevel ret godt.
Sarah Lang Andersen har skrevet en smuk historie, som fortæller om demens, herunder hvor svært det kan være at holde af nogen, som skifter mellem at være sjov og omsorgsfuld til at være frustreret, vred og bange. Carl har ikke brug for andre end Ewald, der har lært ham en masse om planter, og som har en blød babysæl, der forstår alt. Indtil den dag Berkan maser sig ind i hans og Ewalds liv "som en stor gul mælkebøtte. Fordi han er kommet af sig selv og har slået helt umulige rødder".
Bogen indeholder en fin gennemgang af havens giftige planter, fortalt med Carls ord og understøttet af Kathrina Skarðsás fuldstændigt vidunderlige afbildninger af planterne. Jeg elsker hendes illustrationer af både blomsterpinde og pizzaer i massevis. Bogens forsats indledes med smukke snebær på rækker sammen med hvide ribs og en enkelt snegl og bagerst selvsamme bær i uorden sammen med fire snegle, der spiser løs og laver spor.
Parret har tidligere sammen skrevet Slimfjorden, og denne gang har de igen skrevet en både blid og stærk historie med masser af genkendelige problematikker, uanset om det drejer sig om venskaber, kærlighed eller fremmedgørelse.
Kommentarer