Efterklang

Familiedynamikker, ensomhed, begær og forbudt kærlighed er omdrejningspunkter i Helga Flatlands medrivende roman. 

I 'Efterklang' vejer blodets bånd og traditioner tungt. Nordiske sagn om ulydige, lidenskabelige kvinder, der måtte gemmes væk eller forsvandt på dramatisk vis, væves elegant ind i en nutidig kønspolitisk fortælling om, hvad en kvinde kan tillade sig. Vær klar til at få dit moralske kompas udfordret i denne stærkt læseværdige roman.

I Telemark driver det umage brødrepar, den rolige Johs og den hypokondriske Andres, et moderne landbrug med malkekøer. Slægten har haft gården siden 1600-tallet, og især den musikalske og koleriske afdøde bedstefar Johannes’ ånd hviler tungt over familien. Hovedhuset, hvor Johs bor alene, fremstår museumsagtigt autentisk, mens storebror Andres med konen Kristin og to børn bor i et nabohus. Det var bedstefar Johannes’ datter Signe, der arvede slægtsgården fremfor brødrene, og selvom hun nu har overdraget ansvaret til sine sønner og sjældent ytrer sig verbalt om deres måde at gøre tingene på, er de ikke i tvivl, når moren misbilliger noget. Meget er under- og indforstået som oftest i familier.

”At du orker, sagde Kristin en gang til mig, det må have været mange år siden, lige efter hun og Andres var flyttet hertil, og hun stadig ikke havde lært eller accepteret, at det ikke nytter at diskutere vores måde at gøre tingene på, vores traditioner – eller vores mor, for den sags skyld. Kan du så ikke invitere til jul på din egen måde? sagde hun, det er dit hus. Jeg havde ikke tænkt tanken, og jeg kunne heller ikke lide den, for jeg er enig med mor i, at traditioner er vigtige. De fortæller noget om os, sagde mor til Andres og mig, da vi var teenagere og i opposition, om hvem vi er og har været, det skal I videreføre til jeres egne børn”. 

Gymnasielæreren Mathilde bor i Olso og har et seksuelt forhold til en af sine 18-årige elever. Trods aldersforskellen håber hun, at det kan udvikle sig mere seriøst mellem dem, men det får ungersvenden til at slå bak. Da deres forhold bliver opdaget, fyres hun, og han bryder kontakten til hendes store desperation. Oslo lukker ned på grund af Corona, og behovet for en frisk start motiverer Mathilde til at komme væk. Da hun ser en annonce om udlejning af en autentisk lille hytte i Telemark, tager hun en hurtig beslutning. På den baggrund mødes romanens to fortællere – Mathilde og Johs – godt og vel halvvejs inde i romanen, da hytten hører under slægtsgården. Johs underviser også i violin og indvilliger i at lære Matilde at spille. Nu kunne man så forledes til at tro, at man har regnet ud, hvad der er i vente, men 'Efterklang' er alt andet end forudsigelig!

Som i sin tidligere romaner er Helga Flatland optaget af relationer mellem mennesker, som hun beskriver med stor psykologisk indsigt. Romanens titel henviser ikke kun til musikken i romanen, men også til den overordnede fortælling om ophav og den arv i bred forstand, som ofte uforvarende overleveres videre gennem generationerne. Bedstefar Johannes holdt på, at det var vigtigt at kende sin historie gennem overlevering af gamle folkeviser og myter om kvinder, der begærede den forkerte. Kvinderne i myterne kom altid grueligt galt afsted og forsvandt enten belejligt eller for egen hånd. Disse myter spinder en tråd til nutidens Johs, Andres og Mathilde.

Lige så traditionsbundne som Johs og Andres er, lige så fri af forventninger er Mathilde. Hendes forældre, en overdramatisk mor, der var forfatter og en far, der var koncertpianist, døde i en bilulykke i barndommen og efterlod hende med et fjernt minde om dem og med følelsen af forladthed. Æblet falder sjældent langt fra stammen, og Mathilde bærer ligeledes ubevidst en arv videre. Da hun udfritter sin ”anden mor” om sin ”biologiske mor” opdager hun, hvor ens de er med et temperamentsfuldt sind og en fortærende besættelse af mænd. I gamle dage forsvandt kvinder i unåde let og diskret, men det gør en kvinde ikke nødvendigvis i dag.

'Efterklang' er medrivende læsning med stærke personskildringer og interessante moralske problemstillinger.