Efter branden af Rosamund Lupton

Oprettet: 01.10.2012 - 10:23

Bog: "Efter branden" af Rosamund Lupton

Bogens forside

Grace styrter ind i en brændende skole for at redde sin datter Jenny. Svært forbrændt bliver de begge indlagt på intensiv, men hvem er det, der vil Jenny det ondt?

Forfatter: 
Rosamund Lupton
Oversætter: 
Birgitte Brix
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Turbulenz
Sidetal: 
398
Lån bogen - Køb bogen

En brand på en engelsk privatskole er begyndelsen på et mareridt for Grace og hendes børn. Endnu en spændende og velskrevet roman fra forfatteren til ’Søster’.

Da den privatskole, Graces’s søn Adam går på, bryder ud i brand, går hun ind for at lede efter sin datter Jenny, som ikke er kommet ud. Nogen tager sig af Adam, og mens Grace kæmper sig vej gennem flammerne, styrter noget ned oven i hovedet af hende.

Både Grace og Jenny bliver hårdt ramt under branden, og deres liv hænger i en tynd snor. De er begge på hospitalet og uden bevidsthed, mens Adam og faderen må klare sig igennem. Heldigvis står fasteren Sarah, som er politibetjent, på hovedet for at hjælpe. Som pårørende til Grace er hun ikke en del af det team, som skal opklare sagen, men hun blander sig alligevel og sætter endog sit job på spil.

Romanen er meget underholdende og velskrevet. Den er spændende og bærer mange forskellige elementer i sig, lige fra thriller til spænding og kærlighed. ’Efter branden’ er Luptons anden roman, som er oversat til dansk. Den første hed ’Søster’ og var også sindssygt spændende.

Lupton er rigtig god til at skildre mennesker, som er i krise. Hun formår den ene gang efter den anden at få os til at svinge mellem sympati og antipati, især for de mest fremtrædende personer, som langsomt findes frem fra deres skal. Også hendes miljøbeskrivelser giver en fin indsigt i, hvordan de er som mennesker og hvorfor.

Som tidligere nævnt er der mange temaer i romanen. Mor versus teenagedatter er et gennemgående tema, fordi Grace og Jenny i starten er meget langt fra hinanden som mor og datter og alligevel godt kan komme overens, når de store problemer opstår, ligesom far/søn forholdet også sættes på prøve.

Romanen er kåret til en af de hundrede bedste bøger i New Zealand i 2011, og det er bestemt ikke uden grund. Det er et rigtig godt plot, Lupton her har bygget op, der er mange tråde som lægges ud og til sidst samles igen med sådan en sikkerhed, at det sjældent ses bedre. Wauw.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.