Dr. Jeppesen uncut af Michael Jeppesen

Oprettet: 06.03.2006 - 13:05

Bog: "Dr. Jeppesen uncut" af Michael Jeppesen

Bogens forside

Samling af forfatterens direkte, til tider uforskammede brevkassesvar fra Urban og Ekstra-Bladet på virkelige og opdigtede spørgsmål fra læsere og kendte samt satiriske og flabede kommentarer til k

Forfatter: 
Michael Jeppesen
Udgivet: 
2005
Forlag: 
Ekstra Bladet
Sidetal: 
152
Lån bogen - Køb bogen

En rejse ind i tåbeligheden og usmageligheden, hvor plat er den højeste fællesnævner. Michael Jeppesen forarger og underholder i bogen, hvor kendte, sort på hvidt, får at vide, hvad Jeppesen synes om dem.

Michael Jeppesen er nok mest kendt for sin bagside på Ekstra Bladet, hvor han med en skarp og humoristisk pen spidder aktuelle emner i bedste gonzostil. Men han er også forfatteren bag den politiske bog "Før ørerne falder af: Sandheden om valgkampen 2005". 
I "Dr. Jeppesen uncut" er det udover politikere Danmarks parnas af kendte, som gør sig i de kulørte ugeblade, der står for skud.

Der er tre overordnede afdelinger i bogen.
Den første er brudstykker fra Jeppesens postkasse i Urban, hvor han giver lamme svar på idiotiske spørgsmål fra unge.
Anden afdeling er fra bagsiden af søndagstillægget "Flash" i Ekstra Bladet, hvor Dr. Jeppesen kommenterer kendtes udtalelser og giver "gode" råd.
Den sidste er slet og ret en oplistning af personer i det danske kulturliv, og hvad Jeppesen synes om dem.

Jeppesen går tit over stregen, langt over stregen. Tit med hentydninger til folks udseende, og et par klassikere fra skolegården: at hentyde, at kvinder er ludere, og mænd er bøsser. Men det er hans stil, og det er det, der har gjort ham populær. Jeppesen er dybt arrogant og flabet, men ejer heldigvis selvironi, så det fremstår aldrig, som om han prøver at gøre sig bedre end andre.

Sidst i bogen er et efterskrift, som er med til at sætte alle plathederne i relief. Der viser Jeppesen sig som et velformuleret, fornuftigt og til tider næsten dybsindigt menneske. Her dementerer han, at det er fedt at være kendt.
For at være kendt er konstant at søge efter bekræftelse af vildt fremmede mennesker. En bekræftelse, som almindelige mennesker får af dem, de kender og elsker, på godt og ondt.

"Dr. Jeppesen uncut" er langt fra "klassisk" litteratur. Hvis klassisk litteratur er Det kongelige Teaters Gamle scene, så er Jeppesen gadegøgl på Strøget. Til tider irriterende, men dog ret underholdende. 

Ekstra Bladet, 2005. 152 sider. Kr 199,-

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.