Det ensomme paradis af T. Coraghessan Boyle

"Det ensomme paradis" af T. Coraghessan Boyle

Bogens forside

Dokumentarisk roman. I 1904 gifter Boston-aristokraten Katherine Dexter sig med millionærsønnen Stanley McCormick, men kort efter diagnosticeres han som skizofren.

Udgivet: 
1999
Forlag: 
Forum
Sidetal: 
473
Lån bogen - Køb bogen
Lån bogen på

Romanen er baseret på en virkelig historie om Stanley McCormick og Katherine Dexter, et ungt, smukt, rigt par der giftede sig i 1904.
Stanley's storesøster blev erklæret sindssyg men inden nåede hun at forgribe sig på drengen Stanley. Denne episode er medvirkende til at Stanley som voksen på den ene side bliver seksuelt besat samtidig med at han rent faktisk er impotent. Katherine elsker sin mand - hun støtter ham og holder hånden over ham når han får sine anfald men på et tidspunkt bliver det for meget for dem begge og han bliver indlagt. Efter en tid flytter Stanley sammen med en læge, flere plejere og et større personale til et dejligt beliggende familielandsted, hvor han stort set lever indespærret resten af sit liv.
Sideløbende med Katherine og Stanley's historie følger vi en af plejerne, skørtejægeren Eddie O'Kane som drømmer om et andet liv men gang på gang misbruger de chancer livet giver ham.
Det er en fantastisk god roman Boyle har skrevet - det er kvalitetsunderholdning, når den er allerbedst.

Forum, 1999 - 473 sider

Andreas Kommode - 12. juli 1999  
Til top