Den utrolige historie om fakiren, der sad fast i et IKEA-skab af Romain Puértolas

Oprettet: 12.08.2014 - 11:17

Bog: "Den utrolige historie om fakiren, der sad fast i et IKEA-skab" af Romain Puértolas

Bogens forside

Den indiske fakir og svindler Ahatashatru rejser til Ikea i Frankrig for at købe en sømseng på tilbud. Sengen er udsolgt, men han møder en kvinde i cafeteriet.

Forfatter: 
Romain Puértolas
Oversætter: 
Agnete Dorph Stjernfelt
Udgivet: 
2014
Forlag: 
Rosinante
Sidetal: 
252
Lån bogen - Køb bogen

Historien om fakiren, der rejser til Paris for at købe en sømseng i Ikea, er god og sjov underholdning med et tvist af alvor.

”Godt så, én Stikköprikkö- sømmåtte, fakirmodellen med ægte små (rustfri) søm, indstillelig højde. Hvilken farve?”

Den utrolige historie om fakiren, der sad fast i et IKEA-skab er en morsom og meget underholdende roman om fakiren Ajatashatru Lavash Patel (udtales: Ah ja tastatur laves i pastel), der rejser fra Indien til IKEA i Paris, fordi han har set en annonce for en sømseng, som kan fås for 99,99 euro. Ajatashatru er kendt i hele Rajasthan for at kunne sluge sabler (sammeklappelige), spise glasskår (lavet af kaloriefrit sukker) og mere af samme slags, og det er kun hans fætre, som kender hemmelighederne bag hans optræden.

Til Paris medbringer han en 100-euroseddel – falsk, den er kun trykt på den ene side, og der er en usynlig elastiksnor fra sedlen til hans lillefinger, så den ”hopper” tilbage til ejeren. Alt går efter planen. Taxachaufføren opdager i første omgang ikke, at han bliver betalt med en falsk seddel. Ajatashatru får bestilt sengen, men så sker katastrofen – sengen koster 115,89 euro! Gode råd er dyre, men heldigvis kan Ajatashatru et trick mere: Han har et par falske Ray Ban-solbriller, som han kan få til at gå i stykker – og senere samle igen. Han stiller sig i en kø og får en fransk kvinde overbevist om, at hun er skyld i at brillerne er gået i stykker, og hun tilbyder ham at erstatte dem for tyve euro. Voila!

Derfra går alt galt. Ajatashatru beslutter at overnatte i et skab, det bliver pakket sammen, og pludselig er han på vej til England, hvor han møder nogle illegale indvandrere fra Sudan, videre over Spanien, Italien og Libyen inden han ender i Frankrig igen. Vil Ajatashatru få sin sømseng, vil han gense den smukke kvinde fra IKEA, kan han undslippe taxachaufføren, som har fundet ud af, at han har snydt ham, og vil det lykkes for de illegale indvandrere at få lov til at blive i Europa? Og vil Ajatashatru blive et hæderligt og anstændigt menneske?

Det lyder helt forrykt, og det er det egentlig også, men hele historien er fortalt med stor charme og humor og så samtidig  med en snert af alvor i historien om de illegale indvandrere, hvor myndighederne gør alt for at slippe af med dem i de forskellige lande. Det er svært ikke at komme til at sammenligne denne bog med Jonas Jonassons to bøger Den hundredårige, der kravlede ud af vinduet og forsvandt og Analfabeten, der kunne regne, for alle tre romaner er fyldt med morsomme, meget fantasifulde og helt surrealistiske historier og en lillebitte smule alvor.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.