Den lange afsked af Alan Hollinghurst

Oprettet: 02.07.2012 - 11:21

Bog: "Den lange afsked" af Alan Hollinghurst

Bogens forside

I 1913 tager George sin collegeven, den aristokratiske digter Cecil med hjem på weekend - Også søsteren Daphne bliver besat af digteren, og da han som afsked skriver et digt til hende, aner ingen,

Forfatter: 
Alan Hollinghurst
Oversætter: 
Agnete Stjernfelt
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
536
Lån bogen - Køb bogen

En bog at fortabe sig i. Formidabel historie om det britiske samfund, kultur og klasse i det 20 århundrede, alt sammen fortalt gennem myriader af personer i to helt uoverskuelige familier.

Denne på mange måder store roman starter sin færd gennem århundredet lige før begyndelsen af Første Verdenskrig. Her har den unge George Sawle sin aristokratiske kammerat fra Cambridge, Cecil Valance, med på besøg på det hjemlige gods ”To Agre”.

Det bliver en stemningsladet weekend i den sommervarme britiske landidyl. George er voldsomt tiltrukket af Cecil, der bevæger sig elegant på grænsen af det arrogante, forføriske og egentlig øretæveindbydende. Lillesøster Daphne bliver også dybt betaget af ham, og historiens egentlige baggrundsbrændstof er hændelserne i netop dén weekend, for hvad skete der?

Cecil skriver et digt i Daphnes autografbog ved afrejsen. Digtet bliver hans mest berømte og en slags omdrejningspunkt for hele krøniken. Herefter breder beretningen sig ud i fem store afsnit, som hver især er koncentreret om en tidsalder. Stadig danner de to familier bagtæppe op gennem århundredet, og i hvert afsnit er en del af tonen og vinklen på samfundsbeskrivelsen den homoseksuelle.

Alt skildres med en lethed og netop det uimodståelige vid, som for undertegnede anmelder karakteriserer britisk belæst og vel at mærke velskrivende overklasse. I det afsnit, der udspiller sig et sted i 60’erne, møder vi den lille, nyudklækkede bankassistent Paul. Han får klemt sig ind som en slags frivillig hjælper ved et prægtigt party, der afholdes på Cecils barndomshjem, Corley Court, som nu er blevet omdannet til en kostskole for drenge. Her skal Daphne fejre sin 70-års fødselsdag. Hun er (vistnok) enke efter mand nr. tre og startede som frue her gift med Cecils bror. Alle sejl er sat til omkring festen, og vi får et vidunderligt skuespil opført med et overflødighedshorn af farverige figurer.

I afslutningsafsnittet skriver Paul en bog om Cecil og interviewer derfor alle involverede, der stadig er i live, og således bliver ringen på fornemste vis sluttet.
Det er en dejlig bog - en af den slags, man som læser er ked af at være færdig med. Det er så trist at skilles fra alle de interessante mennesker.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.