Den hvide fjende af Niels Meyn

Oprettet: 17.02.2014 - 13:23

Bog: "Den hvide fjende" af Niels Meyn

Bogens forside

Sciende fiction. En ung videnskabsmand er den eneste, der kan se tegnene på, at naturen er ved at vise tænder.

Forfatter: 
Niels Meyn
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Science Fiction Cirklen
Sidetal: 
200
Lån bogen - Køb bogen

En ny istid truer med at gøre Danmark ubeboelig i denne interessante genudgivelse af Niels Meyns katastroferoman fra 1921.

Da den ellers så velestimerede videnskabsmand, dr. phil. Jens Rønning, fremsætter sin teori om at en ny istid, som vil knuse hele Skandinavien, er på vej, opstår der stor bestyrtelse i København. Alle hans kollegaer undsiger ham, og han beskyldes for alt lige fra at spekulere på børsen med sin påstand til at være blevet sindssyg. Kun bankdirektør Kruses datter, Eva, tror fuldt og fast på ham, og da hendes far sætter alt ind på at få Rønning fængslet for landsskadelig virksomhed, trodser hun hans vilje og hjælper Rønning. Så sætter en voldsom kulde ind, og pludselig virker Rønnings istids-teori slet ikke så usandsynlig.

Den hvide fjende udkom i 1921, og forfatteren Niels Meyn var en af datidens mest produktive forfattere indenfor børne- og underholdningslitteratur. I dag er han nærmest ukendt og ikke helt uden grund, for som Niels Dalgaard skriver i efterordet, så er hans værker et eksempel på, at kvantitet og kvalitet ofte er hinandens modsætninger. Dermed ikke sagt, at jeg ikke brød mig om Den hvide fjende, for jeg følte mig egentlig ganske godt underholdt, selvom sproget naturligvis er lidt gammeldags og moralen både racistisk og chauvinistisk. For eksempel anser man det for ganske naturligt, at danskerne kan bygge et nyt Danmark i Sydøstafrika, hvor befolkningen alligevel ikke formår at udnytte landets ressourcer!

Da Meyn skrev romanen, var videnskaben begyndt at fremsætte teorien om, at vi befinder os i en mellemistid, og han forestiller sig, hvordan samfundet og de enkelte mennesker ville reagere under en sådan katastrofe. Resultatet er blevet en kulørt og ganske underholdende historie, der blander spænding, politik og kærlighed, og som sine steder meget skræmmende beskriver isens indtog over Danmark. Også i nutiden bekymrer vi os om klimaet, og et hav af spændingsbøger, krimier og romaner undersøger, hvordan ændringer i klimaet kan påvirke vores levevilkår. Dermed er Meyns roman stadigvæk aktuel på trods af alderen på samme måde som for eksempel Syndfloden af Carl S. Torgius fra 1913.

Den hvide fjende er en del af Science Fiction Cirklens serie med genudgivelser af ældre titler og er som sådan et godt tidsbillede og en interessant læseoplevelse for alle, som interesserer sig for katastrofe-fortællinger.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.