De udvalgte af Steve Sem-Sandberg

Oprettet: 25.01.2017 - 10:45

Bog: "De udvalgte" af Steve Sem-Sandberg

Bogens forside

Steve Sem-Sandbergs De udvalgte er endnu et vigtigt kapitel om rædslerne under Anden Verdenskrig.

Forfatter: 
Steve Sem-Sandberg
Oversætter: 
Birgitte Steffen Nielsen
Udgivet: 
2016
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
578
Lån bogen - Køb bogen

Romanen udspiller sig på institutionen Spiegelgrund, hvor nazisterne placerede rigets overflødige børn. Endnu et rædselsvækkende kapitel fra Anden Verdenskrig der aldrig må gå i glemmebogen.

De udvalgte’ er en barsk og virkelighedsnær fortælling om taterdrengen Adrian Ziegler og hans frygtelige oplevelser på institutionen Spiegelgrund i Wien under 2. verdenskrig. Men det er også historien om mange andre ødelagte liv, om mishandling og mord på uskyldige børn, der på grund af race, religion eller medfødte psykiske eller fysiske handicaps ikke blev vurderet velegnet til at leve i Hitlers racerene Europa.

Vi følger Adrian Ziegler gennem hans år på Spiegelgrund og hans helt igennem mislykkede liv efter at han, som en ud af få, flygtede derfra kort inden befrielsen. Han opholdt sig på næsten samtlige afdelinger på institutionen og kan derfor fortælle indgående om både medicinske forsøg, isolationsstraffe, mishandling af sengevædere og et hav af andre metoder til at ødelægge, nedgøre og ydmyge børn. Sideløbende med Adrians historie følger vi en af sygeplejerskerne på stedet og hendes langsomme forandring fra almindelig børnesygeplejerske til en af dem, der både mishandlede og slog børn ihjel.

Bogen er meget lang og temmelig svær at læse, da den indimellem snarere er skrevet som en fagbog end en roman. Det ville have klædt bogen at være mindre ordrig og typografien kunne også have været noget mere læsevenlig.  Samtidig er det en smule vanskeligt at holde styr på tidsforløbet, for handlingen springer en del frem og tilbage i tiden, hvorfor det er svært at finde ud af, hvem der er ansvarlig for hvad og hvornår de forskellige episoder finder sted. På trods af disse forbehold er det en roman, der er vigtig at læse, om en forfærdelig del af vores historie. 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.