De Profundis af Oscar Wilde

Oprettet: 12.07.2017 - 11:44

Bog: "De profundis" af Oscar Wilde

Bogens forside

´De profundis´ er et brev, Oscar Wilde skrev, mens han sad i fængsel 1895-97 for sit ifølge loven groft umoralske forhold til vennen Bosie - og brevet er stilet til denne.

Forfatter: 
Oscar Wilde
Oversætter: 
Hans-Jørgen Birkmose
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Klim
Sidetal: 
148
Lån bogen - Køb bogen

I 1897 afsluttede den fængslede Oscar Wilde dette omfangsrige brev til sin tidligere elsker. Det er store følelser, der skrives frem fra det dybe.

”Jeg er ikke i tvivl om, at der vil være mangt og meget, som vil såre din forfængelighed dybt, i dette brev, …” Således skrev Oscar Wilde (1854-1900) indledningsvis i sit på flere måder omfangsrige brev til vennen (eller hvad han nu var på daværende tidspunkt) Bosie. Og hvis Bosie, hvis egentlige navn var Alfred Douglas, havde bare den mindste smule forfængelighed i sig, hvad han givetvis havde, skal Wildes påstand nok have holdt stik. Det er nemlig ikke småting, den på daværende tidspunkt fængslede Wilde beskylder sin tidligere elsker for, men om Bosie nogensinde læste brevet, vides vist ikke med bestemthed.

Brevet kan, groft sagt, inddeles i tre faser. I brevets første del harcelerer Wilde over sin vens manglede empati, interesse, fantasi, begavelse, intellekt, kunstneriske formåen og gode opførsel samt andet i samme genre. Blandt meget andet er Wilde frustreret over ikke at have modtaget breve fra Bosie, men dette er, ved vi nu, ikke ensbetydende med, at sådanne aldrig var blevet skrevet og afsendt. Wilde var de dog ikke kommet i hænde.

Brevets andel del udgøres af et næsten filosofisk afsnit om Kristus som kunstner og de antikke, græske idealer. Det kan virke som om, at Wilde her, efter sine indledende vredes- og afmagtsudbrud, skriver sig ind til en vis optimisme, da han begynder at fundere over, hvordan han, med inspiration fra Kristus og de gamle grækere, vil gribe sin tilværelse an, når han bliver løsladt. Og således lettere opløftet munder brevet ud i sin tredje og afsluttende fase, hvor gassen er gået lidt af Wildes beskyldnings-ballon, og han derfor ser sig i stand til at runde af med følgende smukke ord:

”Du kom til mig for at lære Livets Nydelse og Kunstens Nydelse. Måske er jeg valgt til at lære dig noget langt mere vidunderligt: Sorgens betydning og dens skønhed.”

Oscar Wilde var og er til stadighed en historie i sig selv. Han beskriver, også i dette brev, sig selv som en flanør og en dandy, og samtidig priser han sit eget kunstneriske værd i en grad, som sjældent er set magen. Men man skal være ualmindeligt hård, hvis man ikke i en eller anden grad røres af den desperation, der gives udtryk i dette brev. Og de engelske fængsler var på daværende tidspunkt absolut heller ikke at spøge med. Den tidligere skønånd led så voldsomt et både fysisk og mentalt knæk, at han aldrig blev sig selv igen.

Da Wilde i 1897, efter to år på vand og brød, lagde sidste hånd på dette brev, blevet det i første omgang overdraget til Robert Ross, der var Wildes litterære eksekutor. Og det er denne Ross, der dermed er ophavsmand til brevets titel ”De Profundis”, som betyder ”fra det dybe” og oprindelig er indledningen til den 130. salme i Bibelen. En velvalgt titel, som refererer dels til fangehullet og dels til Wildes egen afgrundsdybe, indre elendighed.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.

Artikel: Årets anmelderfavoritter

13.12.2016 - 13:52 - Barbara Rugholm Hessellund

2016 synger på sidste vers, og hvis jeg skulle forberede en nytårstale, skulle den tage udgangspunkt i årets litteratur. Hvilken bedre prisme kan man tænke sig?

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i december

04.12.2016 - 00:54 - Marit

Jane Gardam, Håkan Nesser og Bob Dylan er december måneds højdespringere på min skala.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - november 2016

01.11.2016 - 19:06 - Marit

Igen en stor læsemåned, hvor vi kan glæde os til bl.a. Erling Jepsen, Thomas Rydahl, Josefine Klougart og Orhan Pamuk.