Central Park af Guillaume Musso

Oprettet: 18.09.2017 - 09:43

Bog: "Central Park" af Guillaume Musso

Bogens forside

En tidlig morgen i Central Park vågner Alice og Gabriel op på en bænk, låst fast til hinanden med håndjern. De kan ikke huske, at de nogen sinde har mødt hinanden.

Forfatter: 
Guillaume Musso
Oversætter: 
Anders Juel Michelsen
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Lindhardt og Ringhof
Sidetal: 
336
Lån bogen - Køb bogen

Totalt uforudsigelig, overraskende og raffineret underholdning i topklasse fra Frankrigs storsælgende forfatter.

Guillaume Musso er en af Frankrigs bedst sælgende forfattere, og hvis hans øvrige forfatterskab er ligesom denne bog, eller for så vidt også hans hidtil eneste anden udgivelse på dansk ’Opkald fra en engel’, så er her tale om en plotmager, der virkelig forstår at levere en underholdende og uventet læseoplevelse. Genren er den psykologiske spændingsbog, som især forfattere som Paula Hawkins har gjort særdeles populær. Musso har dog sin helt egen stil, og uden at der overhovedet er tale om samme brutalitet, er der egentlig også i hans historie elementer, der kan henføres til ”rigtige” krimiforfattere som Grangè og Lemaitre, for nu at blive i det franske.

Historien begynder i Central Park i New York. En tidlig morgen vågner Alice og Gabriel op på en bænk. De er lænket sammen med håndjern, men aftenen før var Gabriel i Dublin og Alice i Paris. De to kender ikke hinanden, og ingen af dem kan huske, hvordan de overhovedet er kommet til Amerika. Alice, som godt nok er fransk politikvinde, har en for hende ukendt pistol i lommen og blod på skjorten. De har intet andet valg end at prøve at finde nogle svar, og snart viser det sig, at en fransk seriemorder, som Alice tidligere har været på sporet af, måske står bag, og at han også er begyndt at myrde i USA. Alice får hjælp over telefonen af sine franske kollegaer, og snart tager handlingen den ene uventede drejning efter den anden, og slutningen, som naturligvis ikke skal røbes her, er totalt overraskende.

Bogen er meget hurtig læst, både fordi den er enormt spændende og svær a lægge fra sig, men også fordi skrivestilen er nærmest filmisk. Musso er i bund og grund en excellent historiefortæller med et udsøgt evne til at vende og dreje sin historie, og spændingen holdes suverænt ved lige ved stort set at lade hvert eneste kapitel slutte med en overraskelse. 

Spændingskurven får oven i købet yderligere hak opad ved, at den aktuelle historie i tilbageblik skildrer Alices forsøg på at finde frem til den franske seriemorder fire år tidligere – en jagt som næsten tog livet af hende og dræbte både hendes ufødte søn og hendes mand.

Alice er således den af personerne, som fremstår tydeligst og mest levende, hvorimod Gabriel står noget svagere i billedet. Personskildringerne betyder dog ikke det store i denne slags historier, hvor det så absolut er det totalt overrumplende og overraskende plot, der lever og medriver.

Og underholdende er det så sandelig.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.