Big Magic af Elisabet Gilbert

Oprettet: 06.03.2017 - 14:24

Bog: "Big Magic - sådan får du mere kreativitet i dit liv" af Elizabeth Gilbert

Bogens forside

Big Magic er en selvhjælpsbog om kreativitet. Noget som mange ønsker sig at have, uden helt at vide, hvad det er, eller hvordan de kan blive det.

Forfatter: 
Elizabeth Gilbert
Oversætter: 
Ellen Mygind Kristensen
Udgivet: 
2017
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
235
Lån bogen - Køb bogen

En munter og snakkende beretning om hvordan man får mere kreativitet ind i sit liv. Gilbert selvoplevede anekdoter støtter pointerne og underholder læseren.

Havde det ikke været for Julia Roberts, kendte vi europæere nok ikke Elizabeth Gilbert og hendes bestseller 'Spis, bed, elsk' i samme udstrækning. Efterfølgeren Gift, der handlede om, hvordan hendes brasilianske kæreste, Felipe, blev smidt ud af landet, så de var nødt til at blive gift for at være sammen, havde ikke samme charme. Herefter skrev forfatteren en stor biografisk roman om en kvindelig botaniker fra 1800-tallet. Den er ikke oversat til dansk, men jeg er fristet til at læse den, for Gilbert har en ubetinget let, underholdende og medrivende fortællestil.

Man kunne godt forledes til at tro, at 'Big Magic' er rettet til udøvende kunstnere. Hvad skal vel en almindelig rugbrødsdansker med mere kreativitet? Jeg går jo hverken til keramik eller tilbringer min tid med farver og et lærred, tænkte jeg. Men egentlig handler bogen om, at man skal bestræbe sig på at lave noget, man godt kan li'. Det er jeg helt med på. Hun siger dog, at det faktisk er de færreste, der kan regne med at leve af den skabende proces, man lader sig opsluge af ind imellem. Men bare det at lade sig opsluge af noget, at forundres, at være nysgerrig, det giver værdi til tilværelsen. Jamen, det er da indlysende!

Elisabeth Gilbert har de mest fornøjelige opfattelser af, at inspiration/ideer lever deres eget og meget aktive liv. Ideer svæver rundt imellem os og leder efter en vært. "Hende der! hende napper jeg, der er vist muligheder", og så er det bare om at lukke ideen ind og arbejde. Hvis man så bliver distraheret og ikke ofrer ideen nok opmærksomhed, så flytter den igen. (Nærmest som en halvvild kat?) Det kan jeg da godt lige forestille mig.

En anden meget positiv ting, som Gilbert gør sig til talskvinde for er, at det er vigtigere at gøre noget, at gå i gang og prøve, end at stræbe efter perfektionisme. Der er alligevel ingen, der rigtig lægger mærke til, hvad du egentlig laver. Siger hun. Bare du er glad selv - og det er da ikke til at stå for.
Men hvor kommer så magien ind? Det forklares nærmest som et begreb, vi har hørt omtalt som "flow", sikkert fornemmelsen af at det hele kører for en. Selve tanken er jo besnærende, og de fleste har vel oplevet, at noget lykkedes, så man nærmest ikke ved, hvordan det gik til. Hvad enten det er nu er en god anmeldelse eller en god gryderet. Det er jo så det, hun kalder "Big Magic" i sin meget charmerende og underholdende bog.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.