Hverken erotikken eller thrillerdelen foldes ordentligt ud i Nina Wähäs uhyggelige kammerspil om et besættende venskab.
Den Tarantino-inspirerede finske roman fortæller om forholdet mellem Katja og hendes veninde Lou, som Katja forguder, elsker, hader og er underdanig overfor. Katja opfatter sig selv som biperson i Lous liv, og historien viser, hvordan kærligheden og misundelsen forvrænger sandheden.
Katja og Lou var uadskillelige i gymnasiet på Södra Latin for femten år siden. Nu er Lou både en internationalt anerkendt og meget smuk skuespillerinde, hvorimod Katja konstaterer, at hun selv er ingenting. Hun har søgt ind på dramaskolen, men er aldrig blevet optaget. I stedet studerer hun filmvidenskab og har ansøgt om at skrive en ph.d., blandt andet om Lous største film ’Babetta’. Katja inviteres til Frankrig, hvor Lou bor sammen med den noget ældre og ret velhavende Renaud.
I ugerne hos dem betragter Katja parrets liv med et beundrende og kritisk blik. Hun låner Lous tøj, ønsker at være tæt på hendes krop, de bader og sover sammen, og Katjas liv leves omkring "Lous lys". Katja beskriver stoltheden over at være Lous bedste ven, men også sorgen, da Lou engang boede hos hende efter en medicinsk abort, og Katjas kæreste derefter nærmest blev suget mod Lou. Når Katja og Lou er sammen, tænker Katja, at Lou blot lader som om, hun gerne vil være sammen med hende.
Katja overvejer, hvordan Lous skønhed er en slags valuta, der indgår i et spil med en rig ældre mand, men også at Lou besidder en nærmest provokerende skønhed, som altid har defineret forholdet til Katja. Disse betragtninger og tanker fortsætter over tre hundrede sider. Nina Wähä beskriver ekstremerne og er meget nøgtern. I det ene øjeblik registrerer Katja lykkeligt enhver begyndende rynke på Lous ansigt, i det næste udbryder hun: "Ja, jeg kommer. Åh gud, jeg kommer", da hun inviteres til Frankrig af Lou.
Det er Katja, som går op i forskellighederne mellem de to veninder, måske fordi hun har mest at miste. Hun overvejer om Lou som skuespiller har en indbygget uærlighed, som alle ubevidst tilskynder og støtter. Dog erfarer Katja selv, hvor stærkt et narkotikum bekræftelse er, men hun konstaterer alligevel, at det overordnet set er en underskudsforretning at være kvinde, fordi det kræver så store ofre.
Romanen er beskrivende, også gennem filmen ’Babetta’, der kører sideløbende med handlingen. For nogle læsere eksisterer der nok øjeblikke af genkendelse i beskrivelserne. Modsat reflekterer Katja ikke over sig selv. Hun er genstand for historien, men beskriver sig selv ud fra, hvad hun tror, Lou mener. Beklageligvis sidder jeg tilbage med en lidt flad fornemmelse, fordi ingen af karaktererne udvikler sig, og hverken thrillerelementerne eller bogens erotiske spor folder sig rigtigt ud.
Kommentarer