April 2026 af Jeppe Krogsgaard Christensen

Oprettet: 11.09.2017 - 11:20

Bog: "April 2026" af Jeppe Krogsgaard Christensen

Bogens forside

April 2026 af Jeppe Krogsgaard Christensen en roman om en fremtid, hvor alle har lagt livet i hænderne på internettet, som ingen kender til bunds, og som er begyndt at fjerne det, der fylder.

Udgivet: 
2017
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
191
Lån bogen - Køb bogen

Den dystopiske fortælling vækker til eftertanke med sin historie om en ikke så fjern fremtid, hvor det meste af vores liv ligger på internettet.

Jeppe Krogsgaard Christensen har skrevet en dystopisk science fiction roman om den nære fremtid. På dette tidspunkt har internettet overtaget mere og mere af vores liv og er begyndt at handle på egen hånd. Alt, der er overflødigt i fysisk form, er blevet digitaliseret for derefter at blive destrueret, først og fremmest kunst, litteratur og musik. Alt, hvad man har brug for, ligger nu på personlige iScreens. Hen ad vejen begynder internettet dog også at sortere og fjerne, og således forsvinder al musik.

På forsiden står der "roman", men der er egentlig mere tale om en novellesamling. Hvert kapitel følger én person eller én gruppe, og kapitlerne flettes kun i ganske få tilfælde sporadisk sammen. For nogle er tabet af de fysiske formater så smerteligt, at de på mere eller mindre anarkistisk facon forsøger at råde bod på det, mens andre udnytter den digitaliserede verden til egen vinding. Stort set alle gør noget, der er ulovligt. En mand sælger paperbacks på det sorte marked, en gruppe unge bryder ind på Statens Museum for Kunst for at give den kunst, der endnu eksisterer, tilbage til folket, en mand fifler med regnskaberne og en kreativ politiker jager dræbersnegle. Én, der tilsyneladende ikke gør noget ulovligt, er en ensom og angst ung kvinde, der ikke kan falde i søvn, fordi al musik er forsvundet fra Spotify. Derfor hyrer hun et band til at spille den samme melodi igen og igen, så hun kan falde i søvn.

”Vi har tilladt internettet at lægge sig over vores liv og tanker, og der er næppe noget, der har påvirket vores identitet og adfærd mere i det nye årtusinde. Og påvirkningerne bliver kun stærkere i fremtiden, uden at vi forstår, hvad internettet overhovedet er”, siger Jeppe Krogsgaard Christensen. Vi har vel alle sammen en snert af den frygt, som forfatteren beskriver, men vi tænker også: ”Det går nok”. Sikkert er det dog, at kunst og kultur altid er de første ofre, når visse politikere og samfundsdebattører taler om at skære ned på det, der ikke har nytteværdi.

Nogle af kapitlerne står stærkere end andre, og nogle af scenarierne virker slet ikke så fjerne endda. Det er en fin lille bog, som vækker til eftertanke, men som man ikke ligefrem bliver i godt humør af at læse. Selv forsiden er trist. 

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.