Antistof af Charles Stross

Oprettet: 03.09.2009 - 20:45

Bog: "Antistof" af Charles Stross

Bogens forside

Singulariteten er det punkt, hvorefter intet længere vil være som før. Læs om singulariteten og de nyeste teknologiske og videnskabelige teorier i denne samling sci fi fortællinger

Forfatter: 
Charles Stross
Oversætter: 
Niels Dalgaard
Udgivet: 
2009
Forlag: 
Science Fiction Cirklen
Lån bogen - Køb bogen

“Antistof” af Charles Stross er nyeste udgivelse fra Science Fiction Cirklen, og her får læseren fem fascinerende historier om en fremtid hvor den kolde krig udkæmpes med våben værre end atombomber, og hvor en matematisk opfindelse fører til verdens sammenbrud.

Den første novelle hedder ”En koldere krig”, og er en Alternate History historie, dvs. den foregår i en verden lig vores men med få ændringer. Hitler er f.eks. ikke død og flere andre historiske begivenheder er lige lidt anderledes.

Den kolde krig er dog ligeså virkelig i denne verden, og våbnene er langt mere skræmmende end vor tids atomvåben. Hovedpersonen Roger arbejder for CIA, hvor han foretager sikkerhedsvurderinger. Han kender derfor alt til de mystiske portaler, som fører til andre verdener. Og som har ført uhyggelige skabninger, der kan bruges som ustoppelige våben til denne verden!

”En koldere krig” er uhyggelig på en tankevækkende måde. Den stiller fokus på vores samfundsorden og udbygning af krigsmaskineriet, og hvilke konsekvenser det kan få, hvis vi ikke passer på, og så trækker den tråde til H. P. Lovecrafts skræmmende og fascinerende forfatterskab.

Mere morsom er ”Snøbel med snabel”, som er samlingens sidste novelle. Her har hovedpersonen Ralph fået sin søsters mini-mamut i pleje, mens hun er ude at rejse, og samtidig har han problemer med kæresten. I denne historie eksisterer mennesker og robotter i en skøn sammenblanding. Men der er stadig store klasseskel, og en revolution er ved at bryde ud. Det bliver Ralph uvidende blandet ind i, og så træder den lettere alkoholiserede mini-mamut til.

Også de øvrige noveller i samlingen er værd at læse. Her kommer vi omkring ødelæggelsen af vores samfund pga. en matematisk formel; en verden hvor mennesker slår sig sammen i organiske kollektiver, der slet ikke ligner mennesker mere; og ikke mindst historien om Manfred der forærer alle sine patenter væk som open source.

Stross er en dygtig fortæller, som formår at fortælle komplekse historier, så de alligevel er spændende og letlæste. Han beskæftiger sig især med udviklingen af kunstig intelligens, som han mener vil fører til, at menneskeheden vil ophøre med at eksistere i den form, vi er i dag.

De fem udvalgte noveller viser forskellige sider af Stross, lige fra det utroligt skræmmende fremtidsperspektiv til det langt mere humoristiske, men ligeså seriøse.

Charles Stross har flere bøger bag sig. ”Antistof” er dog den første på dansk. Novllerne er udvalgt og oversat af Niels Dalgaard, som også har skrevet efterskriftet.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.