Anmeldelse

Oprettet: 11.04.2013 - 17:28

Bog: "Manden fra Albanien" af Magnus Montelius

Bogens forside

I Stockholm styrter en albansk flygtning ned fra en terrasse. Det fører to journalister på sporet af en 25 år gammel spionhistorie

Forfatter: 
Magnus Montelius
Oversætter: 
Bjarne Nielsen
Udgivet: 
2012
Forlag: 
Modtryk
Sidetal: 
360
Lån bogen - Køb bogen

I slutningen af september 1990, Stokholm, falder en mand ned fra Ersta-Terrassen og dør. Det er lige efter kommunismens fald i Østeuropa. En journalist er på jagt efter en god historie. En hjemløs skal have et sted at sove, og en kommer til stede for at opklare ulykken. Var det en ulykke eller et mord? Og hvem er den forulykkede egentlig?

Meijtens, journalisten, aner sammen med en kollega en god historie, der måske kan redde hans nærmest kuldsejlede forhold til både jounalistikkens verden, og kæresten Hanna. Han giver sig til at bore i, hvad der mon egentlig ligger til grund for, at en mand tilsyneladende dukker op, ud af "det blå",  fra Albanien. Han aner også, at den hjemløse måske har set noget, der kan sætte ham på sporet. Behændigt snor han sig uden om politiets efterforsker, Tilas, og giver sig i stedet, sammen med kollegaen Natalie, til selv at forske i, hvorfor en mand kan dukke op med et albansk pas i lommen, når myndighederne i Albanien nægter ethvert kendskab til ham. Er han overhovedet albaner?

Montelius tager os med ind i en verden fyldt med politiske intriger, løgne, svigt og forrædderi. Alle tråde synes mere og mere at kunne trækkes fra en, for længe siden, anførende gruppe på den yderste venstrefløj, Veritas. Hvis medlemmer nu stort set alle har fremtrædende poster i det svenske samfund. Nu skal de to journalister bare have trådene samlet, så der kan træde et klart billede frem af, hvad der i virkeligheden er foregået. Og desuden komme først med den gode historie om, hvem den forulykkede mand er. Det er imidlertid ikke nogen ligetil opgave, skal det vise sig. Endnu mindre ufarlig.

Der er mord og uhygge, gedigent plot, jalousi, drama og spænding til det sidste. Iblandet en vedkommende hverdagsbeskrivelse om dagligliv, hvor der også skal arbejdes for at nå til klarhed... Helt renset for splattervold og overflødig snik-snak serveres en blanding af krimi og spionthriller, der, med Montelius´evne til rolige beskrivelser, præcise sprog og levende personskildringer, holder læseren fast fra start til slut. 

En gedigen debutroman i genren, der varmt kan anbefales.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - oktober 2017

15.10.2017 - 11:13 - Marit

Wassmo og Pamuk, Marstrand-Jørgensen og Gazan  –  det bliver ved og ved. Jeg har endnu ikke læst septembers must-reads, og nu snapper oktober mig i haserne.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.