Amazonernes ring af Anne Fortier

Oprettet: 26.11.2013 - 13:16

Bog: "Amazonernes ring" af Anne Fortier

Bogens forside

Diana Morgan er en ambitiøs forsker ved Oxford, hvis fascination af amazonerne er dybt forbundet med hendes egen families historie.

Forfatter: 
Anne Fortier
Udgivet: 
2013
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
633
Lån bogen - Køb bogen

Pragtfuld eventyrroman om de sagnomspundne amazoner, arkæologiske udgravninger, skruppelløse kunsthandlere og familiehemmeligheder. Indiana Jones og Lara Croft spøger kraftfuldt i baggrunden.

Diana Morgan er forsker i Oxford, og fra barnsben har hendes ”skøre” og gådefulde farmor skabt Dianas store interesse for amazonerne. Dianas forskning og teorier om de gådefulde kvindekrigere, som kun er nævnt få steder i den antikke litteratur, har dog svært ved at finde fodfæste i den etablerede videnskab. Da hun bliver inviteret til at være med ved et nyopdaget tempel i Nordafrika, hvor der skulle være spor efter amazonerne, slår hun derfor straks til.

Templet viser sig at indeholde en hel væg med nogle mystiske tegn, som Diana faktisk er i stand til at tyde ved hjælp af sin farmors gamle notesbog. Skriften på væggen fortæller en historie om nogle kvindelige præstinder, som tilbeder en månegudinde, men templet overfaldes af græske søfolk. Nogle af kvinderne bortføres, men de overlevende beslutter at begive sig ud på en farefuld rejse for at redde deres medsøstre. Diana følger i deres fodspor både til Knossos, Grækenland og senere til både Troja og Istanbul, men hendes søgen sætter nu en lavine af begivenheder i gang. Hvem er udgravningens mystiske leder, Nick, og hvorfor bliver han ved med at dukke op i Dianas nærhed? Og hvem er de mystiske mænd og kvinder, der hele tiden prøver at forhindre Dianas eftersøgning?

Dette er Anne Fortiers tredje roman, og man må sige, at hun efterhånden har udviklet sig til at være en mageløs fortæller. Bogen foregår dels i nutiden omkring Dianas arkæologiske jagt og spændende oplevelser og dels i den sene bronzealder, hvor historien om præstinderne smeltes sammen med de velkendte antikke beretninger især omkring Homers ’Iliade’. Fortier giver de velkendte personer, Paris, Helena, Agamenon, Hercules m.fl. deres helt egen betydning i forhold til historien om amazonerne, ligesom belejringen af Troja og byens fald fortolkes på en helt personlig måde. Dette kunstgreb får i den grad denne roman til at fremstå levende og troværdig.

Romanen er samtidig godt skrevet, omhyggeligt researchet og de gamle antikke lokaliteter er så malerisk beskrevet, at man faktisk får lyst til selv at opleve dem. Hvis man er til intriger, hemmeligheder, videnskabelige opdagelser og gådefulde sammenhænge, alt sammen tilsat den evige kamp for kærlighed, får man virkelig noget for pengene. Fortier lader ikke de mandlige ”gådeforfattere”, Dan Brown og Clive Cussler til eksempel, noget efter, og faktisk er det ganske befriende, at der i hendes historie ikke er slet så megen vold og arsenaler af skydevåben.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - september 2017. 2. del

19.09.2017 - 10:11 - Marit

Sluk telefonen og lad græsset gro – de gode bøger står i kø for at blive læst.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur i september 2017. Del 1

04.09.2017 - 12:12 - Marit

Det litterære efterår starter i fin form med danske kinesere, irske familier, mulige prisvindere og spionen over alle spioner.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - august 2017

07.08.2017 - 08:53 - Marit

Peter Poulsen, Zadie Smith og Paula Hawkins – lidt for enhver smag.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - juni 2017

07.06.2017 - 20:42 - Marit

Koreanske vegetarer, amerikanske slaver i fortid og fremtid, agitprop, Første verdenskrig og kærlighed er noget af det, årets første sommermåned byder på, og som vi kan glæde os til.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - maj 2017

03.05.2017 - 21:32 - Marit

Forårssæsonen lakker mod enden, men der er stadig meget at glæde sig til. Bl.a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - marts 2017

02.03.2017 - 14:05 - Marit

Der er gang i udgivelserne derude, man bliver helt svedt. Morten Ramsland, Emma Donoghue og meget andet, der ser godt ud.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - februar 2017

02.02.2017 - 13:12 - Marit

I februar får vi nyt fra gamle og unge danske forfattere, samt en hel del etablerede nordmænd/kvinder, bla. a.

Blogindlæg: Ny skønlitteratur - januar 2017

03.01.2017 - 20:57 - Marit

Hvad vi ikke nåede at læse i 2016, kan jo læses i 2017 - men bøgerne kommer i skarp konkurrence med de nyudgivelser, der allerede trænger sig på.

Temaer

Gå på opdagelse i Litteratursidens temaer og bliv klogere på nye tendenser,  genrer og markante emner i litteraturen.

Artikel: 5 litterære trends i 2016

09.12.2016 - 16:29 - Lise Vandborg

Familie, moderskab, psykisk sygdom, samfundskritik og fortolkning af historiske skikkelser er de vigtigste temaer i årets danske litteratur.