Spiegelman, Art - Maus

Oprettet: 21.06.2013 - 12:04

Bog: "Maus" af Art Spiegelman

Bogens forside

Tegneserie - graphic novel. Gennem samtaler med faderen, skildrer Art Spiegelman, familiens historie under 2. Verdenskrig, hvor forældrene ender i Auschwitz.

Forfatter: 
Art Spiegelman
Oversætter: 
Kjeld Koplev
Udgivet: 
2008
Forlag: 
Politisk Revy
Sidetal: 
295
Lån bogen - Køb bogen

I den ikoniske graphic novel Maus skildrer Art Spiegelman sin jødiske families traumatiske historie i tiden omkring 2. Verdenskrig. Maus er tegnet i en minimalistisk stil og er en autobiografisk erindringsroman, der lader Art Spiegelmans interviews med faderen Vladek danne rammen for de grusomme erindringer. Gennem skildringen af deres far-søn-forhold er romanen samtidig med til at beskrive en historisk betinget generationskløft mellem Holocaust-overlevere og deres børn.  

Skrevet af cand. mag i litteraturhistorie Maria Louise Christensen, august 2013

Der er mange elementer at kaste sig over i en analyse af Art Spiegelmans Maus. Fortællingen indeholder i sig selv flere lag, og samtidig er der her tale om en ‘tegnet roman’, en graphic novel. Det er derfor nødvendigt at nærme sig romanen med et blik for denne sammensmeltning mellem tegningerne og teksten. Maus udkom oprindeligt som en tegneserie i Raw, et avantgarde-magasin, som Spiegelman og hans kone udgav. Herefter blev historien udgivet i to dele, første del Maus I: En overlevende fortæller med undertitlen “Min Fars Lidelseshistorie” udkom på engelsk i 1986, mens anden del, Maus II med undertitlen “Og her begyndte mine problemer” oprindeligt udkom i 1991. I 2006 udkom romanen i en samlet udgave på dansk. Maus er en er tekst-drevet graphic novel med få tekstløse felter. Romanen består i alt af ca. 1500 sort-hvide tegninger, hvoraf de fleste har sorte rammer. 

Om mus og mænd - symboler og metaforer i Maus

Maus er fyldt med metaforer og symboler. Først og fremmest kan Maus beskrives som en postmoderne fortælling, blandt andet fordi den dekonstruerer menneskene til antropomorfe dyreskikkelser. Jøderne er tegnet som mus, nazisterne som katte, polakkerne er portrætteret som grise, mens amerikanerne, der optræder til sidst i fortællingen, er hunde. Fortolkningen af de forskellige etniske grupper kan på den ene side ses som et nødvendigt greb, der gør det muligt for læseren lynhurtigt at se, hvem der er hvem. På den anden side er fortolkningen med til at tydeliggøre forskellene mellem de etniske grupper, og den peger på, at jøderne var nazisternes bytte; det var katten efter musen, og jøderne blev anset som skadedyr. Samtidig er fremstillingen formentlig en kommentar til Hitlers berygtede udtalelse om, at “jøderne utvivlsomt er en race, men de er ikke mennesker”, der er citeret i efterordet til Maus I. Fremstillingen af jøderne som mus spiller desuden på romanens titel Maus. Spiegelmans portrættering er så gennemført, at Vladek og hans venner er tegnet med grise-masker på, når de udgiver sig for at være almindelige polakker (se fx s. 127). Spiegelman bruger på denne måde portrætteringen symbolsk – også som middel til at kommentere på datidens idéer om jødernes udseende, som fx da Vladek fortæller, hvordan han og Anja forsøgte at se ‘polske’ ud, men bemærker at Anja stadig altid lignede en jøde, hvilket i romanen vises ved, at hendes hale stikker ud under skørtet. (s. 138).

Udover det symbolske i måden Maus portrætterer mennesker på, er der også en gennemgribende symbolik i selve fortællingens form. I fortællingens nutid, hvor Art udspørger Vladek om oplevelserne under krigen og er sammen med sin kæreste Françoise, består hver side nemlig af otte indrammede tegninger, mens faderens erindringer udspiller sig på mere rodede sider. De sider, hvor læseren befinder sig ‘i’ faderens erindring er præget af asymmetri, blandt andet fordi antallet af tegninger per side varierer og fordi indramningen af de enkelte tegninger bestandig brydes og overskrides. Dette kan ses som Spiegelmans kommentar til erindringernes utilstrækkelighed og ufuldkommenhed - erindringer indebærer i sig selv et krav om autenticitet, men fremstillingen kan ses som Art Spiegelmans erkendelse af, at der kan være dele, som Vladek har sprunget over eller glemt.  

At beskrive det ubeskrivelige

Det er nu ikke kun symbolsproget og tegningernes metaforer, der er væsentlige at kommentere på. I det hele taget er det nødvendigt at pege på, at romanen er vanskelig på grund af dens emne; fordi den beskæftiger sig med erindringer om Holocaust og kan kaldes for traumatisk litteratur. Det kan i det hele taget virke uoverskueligt at analysere traumatisk erindringslitteratur, fordi den slags litteratur ofte selv siger eller bevidst forholder sig til alt det væsentlige og på denne måde lukker sig om sig selv. Måske er det blandt andet på grund af de etiske dilemmaer, der er forbundet med erindringslitteratur, at Art Spiegelman foretager et bevidst valg væk fra det rent referentielle i erindringen mod det fantasifulde og æstetiske udtryk, der findes i tegningerne. I Maus bliver den traumatiske litteratur på denne måde også en æstetisk genre, hvor vi som læsere kan forvente, at beretningen er sand og troværdig, men hvor fortællingen samtidig benytter sig af æstetiske virkemidler, som de antropomorfe dyr eller som da den vej, Anja og Vladeks går mod Sosnowiec former sig som et hagekors (s. 127). Denne gengivelse er med al sandsynlighed ikke autentisk, men kan ses som Spiegelmans forsøg på at bruge hagekorset som metaforisk varsel: Nazismen har vundet terræn og Anja og Vladek bevæger sig tættere på den uundgåelige tilfangetagelse. I det hele taget kan man argumentere for, at fremstillingen af faderens erindringshistorie som graphic novel og især fremstillingen af fortællingens mennesker som dyr kan lette nogle af de etiske dilemmaer, som Spiegelman kunne være havnet i. Samtidig ville Maus med menneskeskikkelser let være blevet så voldsom en oplevelse, at det nærmest ville fremstå vulgært, som en form for grotesk horror. Art Spiegelmans minimalistiske, postmoderne stil gør romanen sober i sin skildring, idet den undgår både at blive for fantasifuld og vulgær. På denne måde står den som en stærk gennemarbejdelse af et traume og den postmoderne tegnestil bliver en hjælper, der også levner plads til læserens fortolkning. 

I forhold til romanens formål om at beskrive det ubeskrivelige i form af faderens oplevelser under Holocaust, taler Vladek hele romanen igennem et såkaldt ‘broken english’. I den danske oversættelse viser det sig ved, at Vladek altid bruger artikler, dvs. kendeord, frem for at sætte et ord i bestemt form, fx siger han ‘den værelse’ frem for ‘værelset’. Man kan som læser undre sig over, at Vladek taler så gebrokkent engelsk, eftersom man flere gange kan læse, at det under krigen hjalp ham at være dygtig til sproget. Herudover har Vladek på det tidspunkt, hvor Art interviewer ham, boet i USA i mange år. Vladeks ødelagte og knuste sprog kan derfor også betrages som en symbolsk manifestation af, at hans erindringer er forpinte; at de ikke lader sig fortælle i et sprog, han behersker perfekt, og at de slet ikke kan fortælles på hans modersmål, polsk. Vladek taler faktisk kun polsk på ét eneste tidspunkt i romanen, og det er, da han – paradoksalt nok – kommer med racistiske bemærkninger om den sorte mand, som Françoise og Art giver et lift (s. 259). 

Desværre er enkelte sproglige finurligheder og selvreferentielle lag gået tabt i den danske oversættelse. På engelsk har Maus I nemlig undertitlen “My Father Bleeds History”, hvilket ikke kun refererer til faderens frygtelige oplevelser som del af verdenshistorien, men også til det tegneserietekniske udtryk bleeds, der bliver brugt om tegninger, hvor tekst og illustrationer løber helt ud til kanten af siden. Den sproglige ændring er væsentlig, fordi den engelske undertitel kan lede læseren på sporet af, at tegningerne netop ‘bløder’ ud til sidernes kant i det væsentlige øjeblik i slutningen af første del, hvor faderen bringes ind i Auschwitz.

De metarefleksive elementer

Den engelske undertitel er et godt eksempel på, hvordan Maus er selvrefererende og metarefleksiv. Flere af de øvrige metarefleksive elementer har at gøre med Art Spiegelmans etiske overvejelser - fx i forbindelse med portrætteringen af hans kæreste Françoise, der jo er franskmand og derfor måske ikke bør fremstilles som mus. Françoise argumenterer dog for, at det vil være mest logisk, at hun er en mus - især i betragtning af, at hun er konverteret til jødedommen (s.171-172). 

Herudover viser Spiegelman, at man befinder sig i hans private historie ved, at han – og hans psykolog – begge har musemaske på (bl.a. s. 201-). I gengivelsen af en samtale med sin psykolog i Maus II understreger Spiegelman desuden, at alt det tegnede er en ydre, æstetisk bearbejdning af indre erindringer og følelser ved, at han skrumper efterhånden som psykologen stiller ham en række spørgsmål (s. 205-206). Spiegelmans alter-ego skrumper også, da han midt i en kødrand af aggressive journalister bliver krydsforhørt om udgivelsen af Maus, og da forretningsfolk forsøger at få ham overtalt til at slå mønt af udgivelsen af faderens traumatiske erindringer (se s. 202). På denne måde kan den skrumpende Spiegelman også læses som en manifestation af hans følelse af at være blevet til den lille forfatter i det mediecirkus, der fulgte i hælene på udgivelsen af Maus I. Romanen blev af mange anset for kontroversiel – ikke kun fordi den beskæftigede sig med Holocaust – men fordi den gjorde det som graphic novel.

Art Spiegelman (f. 1948) blev født i Stockholm og er bedst kendt for Maus, der som af forlaget fik genrebetegnelsen ‘graphic novel’. Maus’ første del er tilegnet Anja, Spiegelmans mor, mens anden del er tilegnet Spiegelmans bror Richieu, der blev dræbt under krigen, og hans egne børn Nadia og Dashiell. Romanen vandt i 1992, som den første graphic novel, en Pulitzer Pris. Art Spiegelman har også udgivet den kendte graphic novel In the shadow of No Towers (2004), der, idet romanen skildrer hans egen reaktion på angrebene på World Trade Center i New York i 2001, ligesom Maus beskæftiger sig med en personlig oplevelse og bearbejdelse af et kollektivt, historisk traume.

BIBLIOGRAFI

Henvisninger til materialer om bogen og forfatterskabet er udarbejdet af
Bibliotekar Anne-Lise Krogh Andersen, Vejle Bibliotekerne.

LITTERATUR OM BOGEN

Bøger om bogen

99.4 Spiegelman, Art
Spiegelman, Art: MetaMaus. – Pantheon, 2011.  299 sider.
A look inside a modern classic. During conversations with Hillary Chute the New York cartoonist traces the creative process that went into drawing his Pulitzer Prize-winning classic, revealing the sources of his inspiration and describing his parents’ emotional struggles as Holocaust survivors after the end of World War II.

Afsnit i bøger

81.09
Knudsen, Ole: Gyldendals tegneserie leksikon: argh! til zapp!. – Gyldendal, 1991.
(heri s. 153: Maus).
En kort, leksikal beskrivelse af Maus.

81.09
Conroy, Mike: War comics: a graphic history. – Ilex, 2009.
(heri s. 88-89: Consequences: the Holocaust).
En gennemgang af behandlingen af Holocaust i tegneseriemediet, med Maus som et af eksemplerne.

81.09
Pawuk, Michael: Graphic novels: a genre guide to comic books, manga, and more. – Libraries Unlimited, 2007.
(heri s. 558: Maus: A Survivor’s Tale)
En kort, leksikal beskrivelse af Maus, med angivelse af diverse priser bogen er hædret med.

81.09
The power of comics: history form and culture. – Continuum, 2009.
(heri s. 161: Visual metaphors)
En kort artikel om Spiegelmans brug af visuelle metaforer til at vise de problemer han havde med at skrive 2. del af Maus.

Artikler i tidsskrifter

American Literature, Write Now: American Literature in the 1980's and 1990's.
(heri 68(1), mar., 1996, s69-84: Thomas Doherty: Art Spiegelman’s Maus: Graphic Art and the Holocaust).
Artikel der kaster et mere indgående blik på de symbolske og kunstneriske valg i Maus.

Critical Inquiry
(heri vol 24, no 3 (Forår 1998) s. 666-669: James E. Young: The Holocaust as vicarious past: Art Spiegelman’s Maus and the afterimages of history).
Et blik på Maus der blandt andet går ind i fortællemetoden og hvordan valget om at inkludere forfatteren selv i teksten påvirker fortællingen.

NDY Magazine.
(heri: Hillary Chute: Literal forms: Narrative structures in Maus).
En grundig gennemgang af nogle af de forskellige narrativer der fremhæves gennem forfatterens grafiske valg.

Oral History Review.
(heri forår 1988 (sidst opdateret 2007): Joshua Brown: Of Mice and Memory)
Meget grundig gennemgang af Maus som fortælling.

Anmeldelser i aviser

Anmeldelser af Maus (I): En overlevende fortæller:
31/12 1987 Steffen Larsen i Det Fri Aktuelt
26/1 1988 Carsten Skov i Land og Folk
30/10 1987 Bo Bjørnvig i Weekendavisen
14/11 1987 Morten Thing i Information
21/10 1987 Jakob Stegelmann i Berlingske Tidende
8/12 1987 Steffen Larsen i Det Fri Aktuelt
11/10 1987 Ole Lindboe i Politiken

Anmeldelser af Maus II: Og her begyndte mine problemer:
10/5 1992 Klaus Rothstein i Weekendavisen
16/5 1992 Jørgen Aabenhus i Information
29/5 1992 Jakob Stegelmann i Berlingske Tidende
29/5 1992 Bo Bjørnvig i Weekendavisen
13/5 1992 Kim Skotte i Det Fri Aktuelt
30/6 1992 Morten Hesseldahl i Jyllands Posten.
3/11 1991 Lawrence L. Langer i New York Times

Anmeldelser af Maus (Samlet udgave):
3/3 2006 Kristian Lindberg i Berlingske Tidende
22/4 2006 Søren Vinterberg i Politiken
1/4 2006 Hans Bjerregaard i Ekstrabladet
22/4 2006 Søren Vinterberg i Politiken
18/10 2003 Philip Pullman i The Guardian

Links

Robert S. Leventhal: Art Spiegelman’s Maus: working through the trauma of Holocaust.
Sociokulturelt blik på Maus, dens historiske kontekst, genre-undergravningen og det mentale aspekt I Maus som behandling af multigenerationelle traumer.

PBS: Public Broadcasting Service
Sammenklip af forskellige interviews, hvor forfatteren taler om Maus. Især tilblivelsen, forløberne og de kunstneriske valg er centrale for interviewet.

Youtube
Kunstprojekt der ordløst sætter billeder fra Maus overfor fotografier fra 2. verdenskrig. Maus lægger ord og kunstnerisk fortolkning, fotografierne tilføjer en brutal realisme.

Youtube
Topeka library. Video-gennemgang af Maus.

Wikipedia: The free encyclopedia.
En meget omfangsrig artikel om Maus.

GENERELT OM FORFATTEREN

Artikler i bøger

81.09
Anders Hjorth-Jørgensen: Carlsens store tegneserieleksikon: alverdens tegneserieskabere. – Carlsen Comics, 1997.
(heri s. 253: Spiegelman, Art).
Leksikalsk biografi.

81.09
Masters of American comics. – Museum of Contemporary Art, Los Angeles og Yale University, 2005.
(heri s. 128-139: Of Maus and Men: Art Spiegelman and Comics of Crisis).
Grundig gennemgang og perspektivering af Spiegelmans arbejde.

81.38
Underground classics: the transformation of comics into comix. – Abrams ComicArts, 2009.
(heri s. 120-124: Art Spiegelman).
Kort indlæg med grafiske eksempler på tegnestilen.

Artikler i tidsskrifter

Exberliner
(heri: 5/6 2010: Ruth Schneider: Interview: Art Spiegelman).
Interview i anledning af en jødisk udstilling i Berlin.

Forbes
(heri 15/11 2012: Jonathon Keats: Art Spiegelman has drawn wacky packs and concentration camps. Every artist should be so eclectic).

Artikel om Art Spiegelman’s mange og variede stilarter.

Greencine
(heri 18/11 2005: David D’arcy: Art Spiegelman on comics and film).
Interview med Art Spiegelman om tegneserier og film.

Artikler i aviser

Chicago Tribune
(heri 25/5 2013: Christoffer Borrelli: Art Spiegelman’s art obliterates category).
Interview med Art Spiegelman om udstillinger, hæder, kunsten at skrive tegneserier og meget andet.


Links
 

Art Directors Club
Biografi om Art Spiegelman fra deres Hall of Fame i 2006.

BBC News
(Meet the Author med Nick Higham. 8/12 2011).

CBC
(The Current med Anna Maria Themonti, 24/4 2013).
Radio-interview med Art Spiegelman i anledning af en udstilling om hans kunst (herunder Maus) i Vancouver.

CBC New
(Sunday 6/4 2008)
Indslag med Art Spiegelman, om tegneserier og politik.

Comicbook database
Leksikalsk omtale af Art Spiegelman med kortfattet biografi og meget grundig listning af værker.

Lambiek Comiclopedia
Leksikal artikel med en kort tekst og illustrationer af Spiegelmans forskellige værker.

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om Art Spiegelman

Wikipedia: The Free Encyclopedia
Artikel om Art Spiegelman

Links til betalingsbaser

Betalingsbaser, der kræver abonnement. Mange biblioteker har adgang til dem. Gå ind via dit biblioteks hjemmeside og se om dit bibliotek er et af dem.

Biography in Context
En række artikler om forfatteren. Indeholder 600.000 biografier om mere end 525.000 personer igennem hele historien, dækkende mange emner og fra mange lande.

Brittanica. Academic edition.
Artikel om forfatteren.

Current Biography Illustrated
En række artikler om forfatteren.

Literature Ressource Center
En omfattende litteraturvidenskabelig database om forfatterens liv og forfatterskab.

0
Din bedømmelse: Ingen