Ditlevsen, Tove - Barndommens gade

Oprettet: 10.09.2007 - 18:06

Bog: "Barndommens gade" af Tove Ditlevsen

Bogens forside

En københavnsk baggårdspiges barndom og tidligste ungdom, hvor hun forgæves stræber bort fra barndomsmiljøet

Originaludgave: 1943

Forfatter: 
Tove Ditlevsen
Udgivet: 
2007
Forlag: 
Gyldendal
Sidetal: 
185
Lån bogen - Køb bogen

Uden at henfalde til idylliske og forherligende billeder, skildrede Tove Ditlevsen sin egen arbejderklassebaggrund råt for usødet i sin uovertrufne klassiker Barndommens gade fra 1943.

Nogle mennesker kaster sig sorgløse og ubekymrede ud i livet, mens andre famler sig tøvende og angstfulde frem gennem tilværelsen. Den københavnske arbejderpige Ester hører til blandt de sidste, og med sit sarte væsen og sin altoverskyggende usikkerhed tynges hun ikke bare af den fattige baggårds barske kår, men også af bekymringer om overhovedet at kunne slå til i livet.

Ester er hovedpersonen i Tove Ditlevsens uovertrufne klassiker Barndommens gade fra 1943, og som i mange af Tove Ditlevsens øvrige værker mærker man tydeligt forfatterens eget skrøbelige væsen gå igen i hovedpersonens skikkelse. Tove Ditlevsen blev aldrig for alvor anerkendt i det litterære miljø, men til gengæld vandt hun sig læsernes hjerter. Hendes popularitet hos læserne skyldes i høj grad, at hun var en kvinde, der turde stå offentligt frem og bekende sine egne sorger og kvaler. Og samtidig ulejligede hun sig med at nedfælde og beskrive det menneskelige væsens inderste smerte og skrupler, hvori læsere den dag i dag kan genfinde deres egen usikkerhed og deres egne problemer. Trods sin popularitet havde Tove Ditlevsen dog svært ved at føle sig elsket, og til sidst måtte hun bukke under for en livslang ensomhed og angst. Det er netop denne inderlige, fortvivlende higen efter kærlighed og denne umådelige trykkende ensomhed, som Tove Ditlevsen også lader gå igen i hovedpersonen Ester i Barndommens gade.

Barndommens gade udkom under 2. Verdenskrig, men modsat mange af sine samtidige mandlige kollegaer var det ikke Tove Ditlevsens ærinde at forholde sig til krigen og alle dens rædsler. I stedet markerede hun sig som en socialrealistisk forfatter, som uden at henfalde til idylliske og forherligende billeder, skildrede sin egen arbejderklassebaggrund råt for usødet.

I Barndommens gade beskriver Tove Ditlevsen 1930'ernes københavnske Vesterbro som en levende, pulserende kvindekrop, der strækker sine lemmer ud og indfanger det liv, der leves i og omkring hjertet af datidens arbejderkvarter. Det er her barnet Ester vokser op og udvikler sig til selv at blive en voksen kvinde, og det er i mørket og stanken fra dette kvarters bageste baggårde, at Ester lever sit barndomsliv omgivet af skrigende, snottede børn, brølende alkoholiserede voksne og nattens listende rædsler og fristelser. I Barndommens gade dykker Tove Ditlevsen således ned i arbejdermiljøets dybeste skakter og beskriver, hvordan børn forulempes seksuelt, drømme brister og sorg og vemod knækker selv den bedste.

Mørket, ensomheden og isolationen i dette kvarter tynger den unge pige Ester, men samtidig drager det hende også. Med en sælsom sødme holder det hende fast med et bånd knyttet af minder og omsorg for familien og hele gadens liv af mennesker. Det er i dette miljø, at hun dannes på godt og på ondt, og kun sjældent vover hun sig uden for gaden og uden for kvarterets trygge favntag.

Kun i drømmene tager Ester på strejftog og fantaserer længselsfuldt om rigdommen, lyset og skønheden, som findes uden for fattigdommens rækkevidde. Ester vil gerne blive til noget, hun vil gerne på kontor, have plys på gulvene og bugnende kagefade i sine fine stuer. Men hun er samtidig også fastholdt i en indre angstfyldt og umulig position, hvor hun uanset intentioner og drømme ikke formår at rive sig løs og kaste gaden og sin opvæksts triste vilkår af sig. Gang på gang drives hun tilbage til sit livs udgangspunkt og har svært ved at forråde sit inderste tilhørssted.
Samtidig længes Ester umådeligt meget efter kærlighed, accept og personlig stolthed, men også disse drømme synes for Ester som en tåget masse, der forsvinder mellem hendes hænder, hver gang hun vover at række ud efter det. Hun er i bund og grund et ulykkeligt væsen, som aldrig lader lykken trænge ind og komme hende nær.

Hele vejen op gennem sin barndom og sågar også som en voksen kvinde føler Ester sig tynget af en plagende anger over alle de ugerninger, hun begår og til stadighed bliver ved med at begå. Og samtidig føler hun sig plaget og forfulgt af sin angst for mørket – både i verden omkring hende såvel som i hendes sjæls indre. Som lille pige forsøger hun desperat at klamre sig til sin mor, men må gang på gang gå alene ind i mørket og gå til ro på feltsengen med alle sine tanker og al sin angst. Senere i livet søger hun hvileløst efter kærligheden og varmen fra en mand, men hun har svært ved at elske sig selv og har derfor også svært ved at modtage kærlighed fra andre uden at kaste sig selv og sin sjæl bort for at være ét med den anden.    

Tove Ditlevsen lader Ester spejle den menneskelige ungdoms famlende usikre år, hvor kødelige fristelser, inderlige længsler og uopnåelige drømme fylder hele tilværelsen med uro. Med en særlig evne for at registrere og formulere sanseindtryk tager Tove Ditlevsen således ikke bare læseren med tilbage i tiden og ind i kernen af et miljø, der engang var. Men hun tager også læseren med ind i ungdommens sårbare væsen og viser, hvorledes et enkelt ord eller et enkelt øjekast kan blive vendt og drejet for sin betydning og som et vagt tegn på, at der måske er én, bare én, i hele verden, som kan elske - og få sig selv til at elske - den man er.

Cand.mag. Tina Brødsgaard Andersen, september 2007

 

Litteratur om bogen

Afsnit i bøger

Fortsættelse følger - / redigeret af Louise Haslund-Christensen. - Aschehoug, 2000.
(heri s. 134-152: Anne Marie Bjerg: Man ta'r et liv : en fortsættelse af Tove Ditlevsens Barndommens gade).
Anne Marie Bjerg har digtet en ny slutning på Barndommens gade.

80.15
Åstrid Svensen: Tekstens mønstre : innføring i litterær analyse. - Universitetsforlaget, cop. 1985.
(heri s. 74-77: om Barndommens gade).
Om syntaktiske mønstre og parallellismer i Barndommens gade.

81.04
Jul. Bomholt: Før Uvejret : Tredivernes Bøger. - Gyldendal, 1947.
(heri s. 215-217: Tove Ditlevsen : Barndommens gade).
Om Barndommens gade.

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(i bind 3, s. 482-493: Lise Busk-Jensen: Erindringens labyrint : om Tove Ditlevsen).
Især s. 484 om Barndommens gade.

81.6
Dansk litteraturs historie / redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack. - Gyldendal, 2006- .
(i bind 4, s. 430-439: Barndommens stenede, undrende land : Tove Ditlevsen).
Især s. 436 om Barndommens gade.

81.6
Danske forfatterskaber / Susan Mose, Peter Nyord, Ole Ravn. - Systime, 2005- .
(i bind 2, s. 344-388: Det lange håb, den korte lykke).
Især s. 349-350 om Barndommens gade.

81.64
Maja Bissenbakker Frederiksen: Begreb om begær : queeringer af nyere dansk litteratur. - Syddansk Universitetsforlag, 2005. - (University of Southern Denmark studies in Scandinavian languages and literatures ; vol. 69).
(heri s. 75-118: Jeg slog dig engang til jorden : Tove Ditlevsen: Barndommens gade).
Om kærlighed, seksualitet og begær i Barndommens gade.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. – 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. – Gad, 2000-2002. - 3 bind.
(i bind 2, s. 55-65: Marie Lund Klujeff: Tove Ditlevsen).
Især s. 55, 65 om Barndommens gade.

81.65
Susanne Knudsen: Imellem - skidt og skrift : debatterende og skrivende kvinder i midten af det 20. århundrede. - Gyldendal, 1989.
(heri s. 176-201: Romaner af Tove Ditlevsen).
Især s. 177-178,185-186, 191-193 om Barndommens gade.

81.65
Anne Birgitte Richard: Køn og kultur : 1930ernes og 1940ernes kamp om køn, kultur og modernitet læst gennem kvindernes tekster. - Museum Tusculanum, 2005.
(heri s. 474-494: Den kroniske barndom. Tove Ditlevsen).
Især s. 487-494 om Barndommens gade.

81.68
Lars Handesten: Alligevel så elsker vi byen : tolv kapitler af Københavns litteraturhistorie. -  C.A. Reitzel, 1996.
(heri s. 130-133: Gadens datter).
Om gadens og kvarteret Vesterbros betydning i Barndommens gade.

81.68
Litteraturens børn : barndomsskildringer i dansk litteratur / redigeret af Niels D. Lund, Mette Winge. - Høst, 1994.
(heri s. 113-126: May Schack: Barndommen holder aldrig op : Det kærlighedshungrende barn hos Tove Ditlevsen).
Især s. 122-124 om Barndommens gade.

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. – Rosinante, 2001. – 2 bind.
(i Værker, s. 20-21: Annemette Hejlsted: Barndommens gade).

99.4  Ditlevsen, Tove
Jens Andersen: Til døden os skiller : et portræt af Tove Ditlevsen. - Gyldendal, 1997. 
Mange spredte henvisninger til romanen: s. 14-15, 146-148, 171-172, 232, 234, 249, 254.

99.4 Ditlevsen, Tove
Frank Egholm Andersen: Tove Ditlevsen som ung. - Her& Nu, 2004. - 75 sider.
Især s. 5, 21, 24 om Barndommens gade, og meget om forfatterens barndom og ungdom.
For folkeskolen.

99.4 Ditlevsen, Tove
Karen Syberg: Tove Ditlevsen : myte og liv. - Tiderne Skifter, 1997.
(heri s. 157-171: om Barndommens gade). 

Artikler i aviser

Jyllands-posten
(heri 30/12 1986: Per Hanghøj: Tove Ditlevsens flugt fra barndommens gade).
Interview om Barndommens gade. Tove Ditlevsen tager afstand fra romanen og fortæller hvorfor. Samtale optaget i 1967.

Anmeldelser i aviser

22/9 1943 Henning Kehler i Berlingske Tidende 5/10 1943 Oscar Geismar i Kristeligt Dagblad
6/10 1943 Jørgen Budtz-Jørgensen i Nationaltidende
21/9 1943 Frederik Schyberg i Politiken
29/9 1943 Julius Bomholt i Social-Demokraten

Video, bånd, CD

Barndommens gade (dvd) / af Tove Ditlevsen ; camera Mikael Salomon ; en film af Astrid Henning-Jensen ; manuskript Erik Thygesen ; drejebog Astrid Henning-Jensen ; producer Tivi Magnusson. -  Sandrew Metronome, 2006. - 1 dvd-video (ca. 86 min.).
Baseret på romaner af Tove Ditlevsen: Barndommens gade ; Det tidlige forår.
En 14-årig piges opvækst på Vesterbro i København i 1930'ernes arbejdermiljø. Filmen beskriver pigens dragning mod poesi og skrivelyst.

Barndommens gade (video) / af Tove Ditlevsen ; en film af Astrid Henning-Jensen ; manuskript Erik Thygesen ; drejebog Astrid Henning-Jensen ; producer Tivi Magnusson. - Egmont Vision ; DBC medier, 2000. - 1 kassette (VHS).

Anne Linnet: Barndommens gade (cd) / tekst: Tove Ditlevsen ; Anne Linnet med Frank Stangerup, Bent Lundgård, Finn Olafsson, Moussa Diallo, Jens Jefsen, Kent Hansen, Sanne Salomonsen ...
Indhold: Barndommens gade ; Børn ; De evige tre ; For sidste gang ; Blinkende lygter ; Erindring ; Mit hjerte hamrer ; Sang ved sengetid ; Sovende pige.   

Generelt om forfatteren

Bøger

Erik Thygesen: TD - 13 ansigter. - Tiderne skifter, 1987. - 64 sider.
I tretten selvironiske og desperate monologer, henvendt til en elsker, en medpatient, en husmor på flugt, ægtemanden, broderen, lader forfatteren Tove Ditlevsen fortælle om retten til sit eget liv og sin egen død og om vanskeligheden ved at leve i overensstemmelse med sig selv.

99.4 Ditlevsen, Tove
Jens Andersen: Til døden os skiller : et portræt af Tove Ditlevsen. - Gyldendal, 1997. - 283 sider.
En kronologisk anlagt skildring af Tove Ditlevsens  liv og hendes virke som lyriker, novelle- og romanforfatter, debattør og brevkasseredaktør.

99.4 Ditlevsen, Tove
Tove Ditlevsen: Kære Victor : breve fra Tove Ditlevsen til Victor Andreasen 1972-76. - Gyldendal, 1993. - 99 sider.
Brevveksling fra de sidste år Tove Ditlevsen levede, samlet og kommenteret af Victor Andreasen.

99.4 Ditlevsen, Tove
Tove Ditlevsen: Tove Ditlevsen om sig selv. - Gyldendal, 1975. - 109 sider.
Tove Ditlevsens introduktion til sit forfatterskab.

99.4 Ditlevsen, Tove
Frank Egholm Andersen: Tove Ditlevsen som ung. - Her & Nu, 2004. - 75 sider.
Om forfatteren Tove Ditlevsens ungdomsår, og om hendes digtnings tætte sammenhæng med hendes liv.
For folkeskolen.

99.4 Ditlevsen, Tove
Om Tove Ditlevsen : en bog skrevet af venner og andre der kendte hende / redigeret af Harald Mogensen. - Forum, 1976. - 270 sider.
Bidrag af: Ove Abildgaard, Benny Andersen, Victor Andreasen, Thorkild Bjørnvig, Knud H. Ditlevsen, Sinne Evensen, Jørgen Falbe-Hansen, Lise Haslund, Piet Hein, Erling Jacobsen, Arne Jørgensen, Karsten Munk, Lean Nielsen, Ib Permin, Erling Poulsen, Peter Poulsen, Birgit Rasmussen, Charlotte Strandgaard, Lis Thorbjørnsen og Tove Ditlevsen.

99.4 Ditlevsen, Tove
Karen Syberg: Tove Ditlevsen : myte og liv. - Tiderne Skifter, 1997. - 389 sider.
Om forfatteren Tove Ditlevsens fattige opvækst på Vesterbro, hendes angstfyldte forhold til virkeligheden og de dramatiske og til tider tragiske begivenheder i hendes liv, hvoraf hendes digtning udsprang.

99.4 Nagel, Ester
Ester Nagel: Husmor og skribøse : en brevveksling med Tove Ditlevsen. -  Rosinante, 1986. - 183 sider.
Sammenkædet med personlige erindringsglimt gengives brevvekslingen mellem de to forfattere om stort og småt fra dagligdagen i årene 1952-56.

Afsnit i bøger

Lidenskabens masker : fire forfatterskaber : Thomasine Gyllembourg, Herman Bang, Tove Ditlevsen, Ib Michael / udgivet af Birgitte Dalsgård, Ole Riber Christensen. -  Gyldendal, 1991. 
Tove Ditlevsen er repræsenteret ved et tekstudvalg og et introducerende portræt (s. 227-234), der giver oplysning om hendes liv, produktion og samtid.
Beregnet til gymnasiet og HF.

32.5
Kvinde i dag : samtaler med elleve danske kvinder / ved Maria Marcus. -  Lindhardt og Ringhof, 1973. 
(heri s. 99-108: Tove Ditlevsen : Jeg ville gerne være sød og yndig og lege med dukker).
Om kønsroller, parforhold m.m.

80.1
Jette Lundbo Levy: De knuste spejle : billeder og modbilleder i kvindelitteratur. - Tiderne skifter, cop. 1976.
(Heri s. 109-123: om Tove Ditlevsen).  
Især om de 2 sammenhørende erindringsbøger Det tidlige forår og Gift, romanen Ansigterne og digtet Moderen fra Kvindesind.

80.1
Anne Birgitte Richard: Kvindelitteratur og kvindesituation : socialisering, offentlighed og æstetik : en undersøgelse af kvinders litterære produktionsvilkår med analyser af Tove Ditlevsen og Jette Drewsen. - Gyldendal, 1977.
Indeholder mange analyser af Tove Ditlevsens forfatterskab, men især grundige analyser af Ansigterne (s. 11-19), (s. 84-86), Kvindesind (s. 64-73) og Man gjorde et barn fortræd (s. 80-83).

81.5
Nordisk kvindelitteraturhistorie / redaktion Elisabeth Møller Jensen. - Rosinante, 1993-1998. - 5 bind.
(i bind 3, s. 482-493: Lise Busk-Jensen: Erindringens labyrint : om Tove Ditlevsen).

81.5
Sigrell, Bo: Att dikta sig fri från verkligheten : Tove Ditlevsen, Edith Södergran, Gunvor Hofmo. -  Gidlunds förlag. - 2009.
(heri s. 30-75: Tove Ditlevsen).
Om Tove Ditlevsens liv og forfatterskab set ud fra en psykoanalytisk tolkningsmodel.

81.6
Stig Dalager: Danske kvindelige forfattere : udvikling og perspektiv / af Stig Dalager, Anne-Marie Mai. -  Gyldendal. - 2 bind.
(i bind 2, s. 112-121: om Tove Ditlevsens forfatterskab).
Om kvindeangstens onde cirkel hos Tove Ditlevsen, belyst gennem en række digte fra forskellige samlinger og dele af prosaforfatterskabet, især romanen Ansigterne og forstudiet hertil, novellen De små sko fra samlingen Den onde lykke.

81.6
Dansk litteraturhistorie. - Gyldendal, 1983-1985. - 9 bind.
(i bind 8, s. 414-417, 520-524).
Om Tove Ditlevsens forfatterskab.

81.6
Dansk litteraturs historie / redaktion: Klaus P. Mortensen og May Schack. - Kbh. : Gyldendal, 2006- .
(i bind 4, s. 430-439: Barndommens stenede, undrende land - Tove Ditlevsen).
(i bind 5, s. 287-294: Bekendelsen som autentisk blændværk - Tove Ditlevsens sene forfatterskab).

81.6
Danske forfatterskaber / Susan Mose, Peter Nyord, Ole Ravn. - Systime, 2005- .
(i bind 2, s. 344-388: Det korte håb, den korte lykke).
Om Tove Ditlevsens liv og forfatterskab.

81.6
Litteraturens stemmer : Gads danske forfatterleksikon / redigeret af Benedicte Kieler og Klaus P. Mortensen. – Gad.
(i 1. udg. 1999, s. 124-127; i 2. udg. 2003, s. 92-95: Johannes Fibiger: Tove Ditlevsen).

81.6
Litteraturens veje / Johannes Fibiger, Gerd Lütken. - Gad.
( i 1. udg. 1996, s. 316; i 2. udg. 2003, s. 332).

81.6
Litteraturhåndbogen / redigeret af Ib Fischer Hansen m.fl. - Gyldendal Uddannelse. - 2 bind.
(i bd. 2, 6. udg. 2001, s. 41-43).

81.64
Danske digtere i det 20. Aarhundrede : en Række Monografier / redigeret af Ernst Frandsen, Niels Kaas Johansen og Ole Restrup. - Gad, 1951. - 2 bind.
(i bind 2, s. 643-652: Edith Rode: Tove Ditlevsen).
Om det meget tidlige forfatterskab.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Frederik Nielsen og Ole Restrup. - Gad, 1965-1966. - 3 bind.
(i bind 3, s. 103-126: Niels Birger Wamberg: Tove Ditlevsen).
Om det tidlige forfatterskab.

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede / redigeret af Torben Brostrøm og Mette Winge. – Gad, 1980-82. – 5 bind.
(i bind 3, s. 241-256: Mette Winge: Tove Ditlevsen).

81.64
Danske digtere i det 20. århundrede. – 4. udgave / redigeret af Anne-Marie Mai. – Gad, 2000-2002. - 3 bind.
(i bind 2, s. 55-65: Marie Lund Klujeff: Tove Ditlevsen).

81.65
Thorkild Bjørnvig: Digtere : Tove Ditlevsen, Ole Sarvig, Frank Jæger, Tom Kristensen, Paul la Cour, Martin A. Hansen, Knud Sønderby, Otto Gelsted, William Heinesen. - Gyldendal, 1991.
(heri s. 8-26: samtale med Tove Ditlevsen).

81.65
Jørgen Gustava Brandt: 80 moderne danske digtere : præsentation & portræt : essays / af Jørgen Gustava Brandt og Asger Schnack. - Gyldendal, 1988.
(heri s. 54-59: om Tove Ditlevsens forfatterskab).

81.65
Susanne Knudsen: Imellem - skidt og skrift : debatterende og skrivende kvinder i midten af det 20. århundrede. - Gyldendal, 1989. - 500 sider.
(heri s. 157-223: "Husmor og skribøse" : Tove Ditlevsens forfatterskab).
En gennemgang og analyse af forfatterskabet. 

81.65
Anne Birgitte Richard: Køn og kultur : 1930ernes og 1940ernes kamp om køn, kultur og modernitet læst gennem kvindernes tekster. - Museum Tusculanum, 2005.
(heri s. 474-494: Den kroniske barndom. Tove Ditlevsen).
Om barnet og barndommen i Tove Ditlevsens værker.

81.65
Lis Thorbjørnsen: fem digterportrætter. - Kristeligt Dagblad, 1970. - 110 sider 
Om: Tove Ditlevsen ; Klaus Rifbjerg ; Elsa Gress ; Ulla Ryum ; Cecil Bødker.
(heri s. 5-23: portræt af Tove Ditlevsen). 

81.68
Litteraturens børn : barndomsskildringer i dansk litteratur / redigeret af Niels D. Lund, Mette Winge. - Høst, 1994.
(heri s. 113-126: May Schack: Barndommen holder aldrig op : Det kærlighedshungrende barn hos Tove Ditlevsen).

99.26
Dansk biografisk leksikon. - 3. udgave / redaktør Sv. Cedergreen Bech. -  Gyldendal, 1979-1984. - 16 bind.
(heri bind 3, s. 647-649: Mogens Knudsen: Tove Ditlevsen).

99.26
Dansk kvindebiografisk leksikon / redaktion Jytte Larsen …. – Rosinante, 2000-2001. – 4 bind.
(i bind 1, s. 383-385: Karen Syberg: Tove Ditlevsen).

99.381
Dansk forfatterleksikon / redigeret af John Chr. Jørgensen under medvirken af Thomas Bredsdorff. – Rosinante, 2001. – 2 bind.
(i Biografier, s. 98-99: Annemette Hejlsted: Tove Ditlevsen).

99.3816
Twentieth-century Danish writers / edited by Marianne Stecher-Hansen. -
Gale Research Company, cop. 1999. -  (Dictionary of literary biography ; volume 214).
(heri s. 97-111: Mette Winge: Tove Ditlevsen).
Engelsk Introduktion til forfatterskabet.

99.4 Andreasen, Victor
Sven Ove Gade: Ulanen : en biografi om Victor Andreasen. - Gyldendal, 2002.
(heri s. 232-244: Dødedansen på boulevarden).
Om Ekstra Bladets kontroversielle chefredaktør og samfundsdebattør Victor Andreasens ægteskab med forfatteren Tove Ditlevsen.

Artikler i tidsskrifter

32.505
Årbog for kvindestudier ved AUC. - Aalborg Universitetsforlag.
(heri 1983, s. 159-209: Anne Scott Sørensen: Tove Ditlevsen - Erindringen som selvterapi og udtryksform).
Om Tove Ditlevsens erindringsbøger: Barndom & ungdom, Det tidlige forår, Gift, og om  de to romaner Ansigterne og Vilhelms værelse samt om Tove Ditlevsen om sig selv.

81.605
Synsvinkler. - Center for Nordiske Studier.
(heri 1993, nr. 4, s. 56-76: Mette Nilsson: Selvterapi eller selvopfyldende profeti? : Om Tove Ditlevsens selvbiografier).

Artikler i aviser

Politiken
(heri 8/8 2004: Ditlevsen, Tove: Den uendelige lykke ved aldrig mere at skulle se noget menneske i verden).
Genudsendelse af Tove Ditlevsens artikel om sit selvmordsforsøg i 1974 og Johannes Møllehaves kommentar.

Weekendavisen
(heri 4/3 2011: Klaus Rifbjerg: Man gjorde et barn fortræd).
Erindringsbilleder om Tove Ditlevsen.

Video, bånd, CD

99.4 Ditlevsen, Tove
Den onde lykke (video) : ægteskab og forfatterskab hos Tove Ditlevsen / reporter Liv Thomsen. - DR, TV-Fakta, 1998. - 1 kassette (VHS) (ca. 31 min.).
Med udgangspunkt i Jens Andersens portrætbog om Tove Ditlevsen, og et utal af klip fra tv-arkiverne, tegnes et nuanceret billede af den populære forfatterindes liv og forfatterskab.

Links

Forfatterweb
Dansk BiblioteksCenters forfatterportrætter. Kræver abonnement, men kan benyttes gratis på de fleste folkebiblioteker.

Leksikon for det 21. århundrede
Kort artikel om Tove Ditlevsen. Originalopslag fra Pax Leksikon (1978-1982).

Nyere danske forfattere
Præsentationer af danske forfattere og deres værker. Produceret af forfatteren og kritikeren Jakob Brønnum for Det Kongelige Bibliotek.

Den store danske - Gyldendals åbne encyklopædi
Artikel om Tove Ditlevsen. Siden er udarbejdet af førende danske fageksperter.

Wikipedia : den frie encyklopædi
Artikel om Tove Ditlevsen.

 

Bibliotekar Hanne Thusgaard Madsen, Vejle Bibliotekerne

0
Din bedømmelse: Ingen