Andersen, Henrik - Beskyttelseszonen

Oprettet: 13.02.2012 - 08:42

Bog: "Beskyttelseszonen" af Henrik Andersen

Bogens forside

Hvorfor flytter familien Nørskov hele tiden? Da Martin bliver professionel fodboldspiller i Hansa Rostock, undersøger han moderens fortid i DDR

Forfatter: 
Henrik Andersen
Udgivet: 
2011
Forlag: 
People's Press
Sidetal: 
359
Lån bogen - Køb bogen

I Beskyttelseszonen tager Henrik Andersen to oversete emner i skønlitteraturen op: DDR, stasi og fodbold, men også emner som død, hemmeligheder og drømme for familien er i fokus.

Beskyttelseszonen
handler om en dansk/tysk familie med mor, far og to sønner, der med jævne mellemrum og uden forklaringer til sønnerne flytter rundt mellem små danske byer. En pris, som familien betaler, for at moren, Ingrid, kunne rejse ud af DDR, hvor hun er født for at gifte sig med danske Poul: Poul indgik da en aftale med Stasi om at udføre spionarbejde i Danmark, og familien må derfor flytte rundt alt efter opgavernes forlydende. Deres ene søn, Martin, er et stort fodboldtalent og tackler alle flytninger og i det hele taget alle ubehageligheder ved at spille fodbold. I sidste ende er det dog også fodboldkarrieren, som på det tidspunkt foregår i det tyske, der medfører, at han konfronteres med morens fortid. Den anden søn, Kristian, mister tidligt livet i en bådulykke, som Martin og vennen, jeg-fortælleren Stefan, er de eneste vidner til. En katastrofal ulykke, der sætter en brat stopper for det uskyldige drengeliv.

Beskyttelseszonen er en roman, der først og fremmest er karakteriseret ved at have to spor kørende overalt: To brødre, to hold i fodbold, to overordnede emner (DDR og fodbold), to lande (Danmark><DDR,  Vest-><Østtyskland), det hemmelige><det ikke-hemmelige, fortid><nutid, osv. Romanen fremhæver med andre ord tanken om dualitet; en dualitet, der ved at sætte tingene i relation til hinanden samtidig sætter dem på spidsen. Også fortællervinklen er dobbelt, idet den romanen igennem skifter mellem den førnævnte jeg-fortæller, når det handler om nutiden, og en alvidende fortæller, når det handler om Ingrids fortid. Sidstnævnte fortæller trækker med sin alvidenhed og sin alvidende beretning om Ingrids tid i DDR tydelige konnotationer til Stasis endeløse overvågning af det østtyske folk.

Dualiteten tematiserer overordnet set dilemmaet. Tanken om dilemmaet som en del af det moderne menneskes grundvilkår, idet det moderne menneske kan siges at forme sit liv gennem konstante valg og fravalg. Og hvad enten valgene er samfundsrelevante eller personlige, er der altid en form for pris at betale – en bagside af medaljen, så at sige. Men midt i dualiteten tilbyder romanen så en slags ’samlende’ symbol – nemlig Pouls modeltog. Den tidligere så lysende ingeniørstjerne Poul bruger al sin tekniske viden og magt på at få toget til at køre så glidende, smukt og kompetent som muligt. Han værner om toget og læser litteratur om modeltog for på fineste facon at lade toget forbinde punkter mellem byer og lande, der ellers ikke lod sig forbinde. Toget bliver her et billede på den nemme, glidende og kærlige måde at passere grænser på, der står i skarp kontrast til det konstant afbrudte og af Stasi styrede liv, som Poul en gang for alle har valgt at leve for kærlighedens skyld.

Fodboldtematikken er en del af den overordnede dualitet, men trækker også billedligt set tråde tilbage til det opdelte Tyskland, hvor de to banehalvdele konnoterer opdelingen af de to lande. Fodboldspillet kan i sig selv ses som et billede på det elastiske forhold mellem at være fremme i front på den fremmede bane og trække sig tilbage for at beskytte hjemmebanen: En metafor for Pouls forsøg på at beskytte hjemmet, familien sig selv og Ingrid mod den kontrollerende overmagt, alt imens han parerer ordre og søger at udfylde sin pålagte spionageopgave på bedst mulige måde ude i marken. Romanens titel Beskyttelseszonen kan være en ironisk kommentar til det faktum, at familien netop mangler en fredet zone – et uforstyrret sted, hvor de kan være i fred. Titlen kan dog også referere til det faktum, at der er noget, der skal beskyttes; ens banehalvdel, ens familie, ens psyke - eller pege i retning af Stasis samfundsmæssige overvågen, hvor beskyttelsen ikke angår den enkelte, men en højere ideologis eksistens.

At lillebror Kristian dør en tragisk og uforskyldt død bringer en alvor til historien, der perspektiverer historiens forskellige kampe (Stasis overvågning, spionagen og kampen for en fodboldmæssig superkarriere) til et fatalt niveau, hvor et uheldigt udfald kan få vidtrækkende konsekvenser. Det uskyldige personificeret ved drengelivet og legen får hurtigt en ende og pålægges et mørkt og ubehageligt filter, der ikke lader megen sjov og ballade skinne igennem. Barndommen som zone for beskyttelse bliver på den måde, som alle andre zoner i romanen, et udsat sted. Fodboldkarrieren, der ikke bliver så stor som ønsket, bliver i stedet en langsom deroute; i stedet for at glædes over talentet og mulighederne lægges fokus på uopnåelige og bristede drømme. Der er ganske enkelt ikke plads til at drømme, når alle zoner er mere eller mindre udsatte, og da Martin stille glæder sig til at tilbringe sommeren sydpå med sin årelange kæreste og nu kone, Susanne, bliver der også sat et brat punktum for det – romanens umiddelbart sidste. Men romanens allersidste punktum sættes først efter en sidste tilføjelse, der fortæller, at også Ingrid og Poul dør – og det med få måneders mellemrum. Tilføjelsen fremstår næsten nekrologagtig og bidrager til at rejse en lille forvirring omkring et potentielt autentisk islæt i romanen.

Forfatteren Henrik Andersen har skrevet en række bøger – både fag- og skønlitterære, og han har tidligere beskæftiget sig med Tyskland som litterært emne. I romanen Den tredje historie fra 2002 diskuterer han blandt andet spørgsmålet om den begyndende (nationalsocialistisk) censur, da han lader instruktøren og drejebogsforfatteren Thomas Larsen ankomme til 1930’ernes Tyskland og her møde kærligheden. Og allerede i debutromanen De skyldfri fra 1995 arbejder han med emner som fortid og død, da hans hovedperson Stefan må tilbage til den barndom og den barndomsby, han har gjort op med, da barndomsveninden, Sascha, begår selvmord. Visse af personerne herfra er desuden at genfinde i Beskyttelseszonen. Desuden er Henrik Andersen også politisk engageret i sine romaner og udfolder blandt andet Socialdemokratiets interne opgør i 1990’erne i den politiske nøgleroman Folkets mand fra 1998. Henrik Andersen fik, efter at have søgt i ti år, i 2005 tildelt Statens Kunstfond treårige arbejdslegat til netop at arbejde på Beskyttelseszonen, der udkom i 2011.

Cand. mag. Amrit Maria Pal

LITTERATUR OM BOGEN

Anmeldelser i aviser

20/5 2011 Jeppe Krogsgaard Christensen i Berlingske
24/7 2011 Carsten Norton i Ekstra Bladet
2/6 2011 Johnny Harboe i Jyllands-Posten
14/4 2011 Nils Gunder Hansen i Kristeligt Dagblad
1/6 2011 Kim Skotte i Politiken
20/4 2011 Klaus Rothstein i Weekendavisen

GENERELT OM BOGEN

Artikler i aviser

Jyllands-Posten
(heri 14/8 2011: Lars Ole Knippel: Aktuelt portræt: I stasis kløer).
Kort portræt af Henrik Andersen.

Links

Kulturkongen.dk
Et landsdækkende netværk af kulturinteresserede anbefalere, som tester og anbefaler kulturoplevelser.

Bibliotekar Mette Francke, Vejle Bibliotekerne 

0
Din bedømmelse: Ingen