Carls fynske barndom

Et smukt og velfortalt eventyr med fine illustrationer fyldt med vidunderlige detaljer, der puster liv i læsernes drømme. 

Carl Nielsen og hans bror boede i et lille landarbejderhus sammen med forældrene og alle deres andre søskende. De to drenge fandt ud af, at hvert stykke træ i brændestakken kunne afgive forskellige lyde, når de slog på de dem med en hammer. Til sidst kunne de spille en hel melodi. Hos onkel Hans prøvede Carl første gang at spille klaver, og derhjemme lærte han at spille violin. Han blev hurtig rigtig dygtig og kom snart med i sin fars orkester.

I hverdagene passede Carl dyrene, mens han drømte om, at der ville komme en rig mand og tage ham med til København. Da han blev ældre, fik han arbejde i Odense, hvor han for første gang præsenteres for Bach. Nu tog både livet og de store drømme fart.

Biografier i børnehøjde er blevet voldsomt populære. Mest af alt fordi de ikke blot er nedskalerede voksenbøger, jeg vil nærmest sige tværtimod. De er udarbejdet med en fantastisk billedside og børneformidling for øje.

Anne Sofie Allermann er en vidunderlig historiefortæller, der kan mane det allervigtigste frem med få ord. Bogen om Carl Nielsen er en dejlig fortælling om livet i Danmark i begyndelsen af det 1900 århundrede, og jeg elsker referencen til ’Niels Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige’, da Carls gæs længselsfuldt kalder mod formationen af vilde gæs på himlen. 

Lea Léten er ikke blot en forrygende illustrator, men i bogens for- og bagsats har hun i de tegnede noder indlagt de fineste s/h tegninger med forskellige elementer, der knytter sig til Carls barndom på landet. Hun tegner figurer med en sårbar humor, der gør sig helt eminent i denne billedbog, og bruger et væld af vintagefarver. Detaljerne er mange og geniale, og jeg er på halen af beundring. Læs den med alle små mennesker fra ca. 5 år og glem ikke de store!