Profil
AfS. M. Jacobsen

Medlem i

14 år 7 måneder
Jeg er kvinde, 34 år og gift, har en hund og bor i Hvidovre.
Jeg lytter til lydbøger, da jeg har koncentrationsbesvær. Jeg er startet med at læse sent, da man engang (og måske stadig) så skævt til "folk der ikke læser rigtigt" (men lytter) ;)
Jeg kan godt lide at læse om ting, som jeg ikke kan få i dagens Danmark. Det være sig science-fiction (Menneskebørn, 1984, Flowers for Algernon, Kvinden uden krop, Dødens hospital), Afrika/stammesamfund/andre kulturer (Den hvide Masai/Gensyn i Barsaloi, Den afrikanske farm, Den røde fjer, Vindens søn, Frodig ørken/Brød til min broder, Drageløberen, Under en strålende sol), historiske romaner og socialrealisme (Jordens søjler/Uendelige verden, Guds blinde øje/Du blev træl, Nåleøjet/Pigen og sommerfuglen), Eventyr og religion (som brændende ateist er bøger om religion nærmest gysere for mig ;)).
Jeg har det rigtig godt med serier, hvilket jeg ikke havde forventet, men jeg hader når en bog slutter. Jeg skammer mig heller ikke over at læse børne/undgomsbøger som f.eks. Harry Potter, His Dark Materials, Erik Menneskesøn, Seth-trilogien (har dog endnu ikke læst den sidste af Seth).
Jeg er ikke stor fan af krimier, men alligevel har jeg hygget mig rigtig godt med Da Vinci mysteriet, Engle og dæmoner, Millenium/Stieg Larsson trilogien, Arne Dahl bøgerne (holder dog en pause efter 4-5 bøger), Undtagelsen, Frøken Smillas fornemmelse for sne, De måske egnede.
En kort gennemgang af traktorens historie på ukrainsk samt Nærvær og næsten er også bøger jeg holder af samt Alkymisten og Veronika beslutter at dø af Paulo Coelho. Kains bog og Noreas Saga var heller ikke uden evner og jeg agter at læse flere af Marianne Fredrikssons bøger.
Jeg elsker filmene Fluernes Herre og Pelle erobreren, men bøgerne kedede mig gevaldigt.