Profil
AfMorten Brask

Medlem i

12 år 7 måneder
Morten Brask (1970), forfatter, vokset op på Frederiksberg.

1985 Artikeldebut i Politiken.
1986 Berlingske Tidendes yngste kronikør i 256 år.
1986-1991 Noveller trykt i antologierne “Månen er smuk i nat”, “Begyndelser”, “Erotiske Fortællinger” og “Ildfisken”.
1987-nu Artikler, kronikker, noveller og indlæg i en række danske og norske aviser, magasiner og tidsskrifter.
1995 Fagbogen” Jøden & Arieren – i den nazistiske filmpropaganda”, skrevet med Siri Aronsen (Borgen 1995).
1995 Cand.mag. i filmvidenskab og historie fra Københavns Univ.
1996 Rejser i Indonesien, Singapore, Australien.
1996-2000 Dokumentarinstruktør. Modtog 1998 guldpris ved ITVA-festivalen.
2001 I samarbejde med Siri Aronsen: rejseromanen “Rejse i Regntid” (Borgens Forlag 2001).
2000 Redaktør af Snapstinget.
2001-2002 Satirebøgerne “Snapstinget 2001″ og “Snapstinget 2002″ (Aschehoug).
2001 – nu Medstifter og partner i kommunikationsbureauet Tabula Rasa.
2005 “Blondanett – en massagepiges dagbog” (Ekstrabladets Forlag 2005, Svenska Forlaget 2006, Sverige, Månpocket 2007, Sverige).
2005-2006 Flytter til Maputo, Mozambique.
2007 Romanen “Havet i Theresienstadt” (Politikens Forlag 2007, Presse de la Cité, Frankrig 2010).
2009 “Film Macht Frei – Nazistisk filmpropaganda” (Forlaget Historie NU 2009).
2009-2010 Længere ophold i Paris og New York.
2011 Romanen “William Sidis perfekte liv” (Politikens forlag 2011). Solgt til udgivelse i Italien.
2011 Tildelt Kunstfondens treårige arbejdslegat.

Indhold af Morten Brask

  • Blog

    Forfattersnobben og de uskrivelige ord

    Litteratursidens ambassadør, Morten Brask, blogger om ordsnobberi, 'pava', og hvorfor han bare ikke kan skrive om æggemadder.

    Jeg har en tilståelse. Jeg er en snob. Ikke snob som man normalt opfatter denne betegnelse, men en  arrogant ordsnob, en som hovent rynker på næsen ad mindreværdige ord, en der som prinsessen i Klodshans afviser dem med et: duer ikke.  

    Læs mere
  • Blog

    Om at skrive uden hensyn

    Nogle bøger ligger inde i en i mange år. En del af dem bliver aldrig skrevet. Måske fordi andre presser sig på. Eller man vokser fra dem. Eller fordi man ikke tør skrive dem. Den bog jeg for tiden arbejder på, har jeg haft inden i gennem mange år. Jeg har ikke haft modet til at skrive den. Jeg har tænkt at jeg var nødt til det, nødt til at bevæge mig ind i en anden skriveform. Men jeg turde ikke.

    Etisk dilemma: hvad kan man tillade sig at skrive?

    Læs mere
  • Blog

    Dengang jeg sprang ud af forfatterskabet

    Det var i den tid hvor jeg gik omkring og sultede i København, denne forunderlige by som ingen forlader uden at være mærket af den. Men det var sådan København var i de tidlige dage, da vi var meget unge og meget fattige og meget, meget lykkelige.[1]

    Faktisk var jeg så fattig at sulten hver aften drev mig ned til Søerne. Her stod jeg ved bredden i ly af mørket, og når ingen så mig, klapsede jeg en and eller to med cykelpumpen og smed dem i en plasticpose.

    Eller hvordan var det nu ...

    Læs mere
  • Blog

    En anal forfatters bekendelser

    Vi sad i gamle lænestole fra 1940’erne på en scene ved Skagens litteraturfestival. Vi var tre forfattere fra hver vores generation som dette år havde udgivet en roman om 2. Verdenskrig. Nestoren var Klaus Rifbjerg, der havde skrevet Hovedløs, i midten var Hanne Richardt Bech med Om så det gælder, og til sidst kom jeg, stadig våd bag ørerne, med Havet i Theresienstadt.

    Rifbjergs metode

    Læs mere
  • Blog

    Om ord der tørrer ud og historien i marmorblokken

    Det skete for nogle dage siden. Jeg havde mine anelser om at det var på vej, men jeg havde ignoreret alle varsler.

    Først tænkte jeg at hvis jeg bare bliver ved, konfronterer det og bare bliver ved, kan det være at jeg kan skrive mig gennem det. Jeg forsøgte at overvinde problemet ved at slette alt det jeg havde skrevet de foregående dage og skrive det om. Det var den metode Joseph Conrad anbefalede: facing it – always facing it – that’s the way to get through it. Face it!

    Læs mere