jonaswilmann

Tag del i debatindlægget fra brugeren Jonas Wilmanns: Kan e-bogen erstatte den fysiske bog? 

”Bogen er død, luk bibliotekerne!” Så kontant lød det fra venstres Jens-Kristian Lütken på Jyllandspostens blog i går.

Lütken spår, at det med e-bogens fremtog vil gå papirbogen, som det er gået VHS-båndet og LP’en, så hvorfor ikke bare lukke bibliotekerne med det samme?

Min novellesamling ”Frygt-filerne” (Årets danske horrorudgivelse 2012) udkom i søndags i en engelsksproget udgave (The Fear Files), og jeg vil gerne dele lidt om processen her på Litteratursiden.

Tidligere på året kontaktede jeg forlaget Dreamlitt, der står for udgivelsen af mine danske e-titler, og spurgte om de var friske på at lancere mine uhyggelige skriverier på engelsk.  

Gyldendals medlemsblad er uhyggeligt.

Jeg har lige fået det nye med posten (det er min kones, skynder jeg mig at skrive).

Fra første side føler jeg mig udsat for en voldsom pression. Siderne skriger ligesom: Køb, køb, køb!

Ord som ’livsbekræftende’, ’uafrystelig’, ’gribende’ og ’intens’ går igen i bogomtalerne. Jeg loves en følelsesoplevelse, der totalt vil sprænge registeret.

Én bog beskrives som både rystende og uafrystelig. Betyder det, at jeg vil blive sat i svingninger og ikke være i stand til at stoppe? Det er jeg slet ikke sikker på, jeg har lyst til.

Skal vi ikke for en stund lade horrorens klicheer hvile og kigge lidt på, hvad genren også kan byde på?

Øksemorderen

Jeg var til en fest for ikke længe siden, hvor jeg faldt i snak med en ven af en ven. Som kutymen dikterer, spurgte ham mig, hvad jeg lavede, og jeg sagde, at jeg var horrorforfatter.

”Horror?” udbrød han og så lidt usikker ud. ”Nu kan det godt være, jeg siger noget dumt, men er det ikke sådan noget med en øksemorder, der render rundt efter nogle teenagere i en skov?”

I disse tider bliver der snakket om selvudgivere som aldrig før.

Vi har set et næsten systematisk bloggeri, hvor ordet ’selvudgiver’ er forsøgt ladet med så negativ klang, at det smager eddikesurt i munden. Fra litteraturkritiker, Klaus Rothstein, forfatter, Lotte Garbers, og Berlingskes litteraturredaktør, Søren Kassebeer, er det nogenlunde samme budskab.

”Rigtig litteratur udgives på rigtige forlag”.

Og selvudgivere er netop de forfattere, der er for dårlige til at udkomme på sådan et ”rigtigt” forlag.

Sådan kunne der lige så godt have stået i Lotte Garbers’ lidet saglige angreb på selvudgivere. Jeg ved ikke, om bloggen er en joke, jeg kiggede forgæves på min kalender for at få det til at være den første april, men misteltenen og fadet med brunkager forstyrrede lidt.