Underklassen i litteraturen - januar 2007

Oprettet: 02.01.2007 - 13:06

De sidder der hver eneste dag, dem på bænken - hærgede, anonyme ansigter; forbipasserende haster forbi, fortrænger helst, at der findes den slags i deres kvarter, for de lugter, bruger mund -

og drikker for mange bajere ...

"Nogle søger kroppe at bebo, andre bare en bænk," lader Suzanne Brøgger sin hovedperson Zeste sige i 'Jadekatten', da hun sidder som posedame på en bænk over for D'Angleterre i København.

- og hjemløshed er et bænkeliv, og bænkelivet en flugt fra kroppen og tilværelsen - for nogle et selvvalgt eksil, for andre ublid skæbne.

Der er hver dag sult og hjemløshed i tv og aviser, globalt og hos os selv - vi læser om kvinden, der har samlet sit liv i fem plastikposer og opslået sit hovedkvarter på banegården - i bevægelse mod de ukendtes grav ... om to bumser i et folkekøkken med et restliv på ingenting .... om fattige immigranter og den nye underklasse af kronisk underprivilegerede ...

Ensomheden har adresse her - den holder til i det sociale og geografiske rum, hvor luderne, narkomanerne og de socialt udstødte færdes ... og jo mere de andres velstand, overflod og selvtilfredshed vokser, jo grellere fremstår frygten for ikke at blive regnet. For fattigdom er en dom. Ofte på livstid. Og med meget ringe appelmuligheder.

En fattig tilværelse rummer vold og undertrykkelse, tristhed og beskidt virkelighed, og det er meget nøgternt, råt, ind til benet, at se mennesker smuldre ...

Når vi sætter den litterære vinkel på, får vi livet på samfundets bund i mere kompleks og nuanceret form, for i litteraturen er den fysiske elendighed og trøstesløsheden ledsaget af frygten, af ydmygelsen, af sårbarheden, men også af varme og ømhed, sammenhold, værdighed og humor.

Litteraturen har plads til storbyens skæve eksistenser, til sjufte og samfundsnassere og dem, der er skubbet ud eller faldet ned fra den guldkalv, det etablerede samfund tilbeder.

Underholdning? - forhåbentlig ikke kun - derimod masser af litterær kvalitet, bidsk og indimellem poetisk og forfærdende morsom samfundssatire - og når det er godt, svier det helt ind i sjælen.

Vi præsenterer primært nyere forfatterstemmer. 1900-tallets store arbejderforfattere, f.eks. John Steinbeck, Martin Andersen Nexø må vente til en anden gang.

Men und dig selv at læse eller genlæse Roddy Doyle, Frank McCourt, Anne Marie Løn, Jan Sonnergaard og en klassiker som Dickens, bare for at nævne nogle ...

Birgitte Tindbæk

 

0
Din bedømmelse: Ingen