Hun er ung, hun er amerikaner, året er 2003, og hun læser "banned books" på nettet: moderne klassikere som "Mus og mænd", "Fluernes herre", "1984", "Forbandede ungdom", for bare at nævne nogle.
For der er mange flere, som hun ikke kan låne på biblioteket eller købe i sin boghandel. Den lokale skolekommission mener nemlig, hun bør beskyttes mod at læse om racisme, vold i familien, incest og mod bøger, der benytter vulgær og ikke-politisk-korrekt sprogbrug.
Fra højre og venstre, fra moralske, religiøse eller etniske grupper er ytringsfriheden under dagligt angreb - i USA og mange andre steder.
For BØGER ER FARLIGE, ord er kontroversielle. De er våben, der har kunnet og kan ryste bestående systemer, fordi litteraturen altid har været brugt til at sætte spørgsmålstegn, til at anfægte magtens ufejlbarlighed. Derfor er bøger gennem århundreder blevet beslaglagt, censureret, forbudt, brændt på bålet, og deres forfattere og forlæggere slæbt for retten.
F.eks. i Danmark i 60'erne! Hvis du var "med" dengang, vil du helt sikkert huske retssagerne mod "Fanny Hill" og "Sangen om den røde rubin"; begge bøger blev dømt for utugt, senere frigivet. Efter pornografiens frigivelse i 1969 har vi frit valg på alle hylder, når det gælder almindelig seksualitet. Det er blevet sværere at provokere, vi har ikke så mange officielle tabuer, men det sidste tiårs krav om moralsk-verbal-politisk korrekthed har skabt nye tabuområder og er måske ikke kun et amerikansk problem?
Det handler jo om grænser - hvad der i nogle kulturkredse og på bestemte tidspunkter opfattes som sund, kritisk humor opfattes andre steder og til andre tider som dybt sårende, blasfemisk. Til tider bliver både økonomi, politik, menneskerettigheder og religion blandet sammen. Det har der været aktuelle eksempler på, f.eks. den næsten globale bogbrænding og dødsdommen, der fulgte med udgivelsen af Salman Rushdies: "De sataniske vers" og sagen (I 2002) mod den franske forfatter Michel Houellebecq, der blev anklaget for at ha' tilskyndet til racisme.
Litteraturen skulle gerne blive ved at fastholde, at demokratiets grænser skal udvides snarere end indskrænkes. Og at det har alvorlige konsekvenser, når ytrings- og informationsfriheden begrænses.
Og som Morten Peick skriver i sin artikel om Houellebecq: "det (er) måske netop det Houellebecq og alle de andre kontroversielle forfattere i litteraturhistorien kan: give ansigt og stemme til sider af virkeligheden, vi nødig vil vedgå og uden omsvøb råbe os i hovedet: "Racister findes, sexturister findes, lort findes. Sådan ser de ud! Sådan lyder de!""
Har du lyst til at følge med tilbage til en verden med grænser, som ikke længere eksisterer og få et lille sus ved at læse/genlæse datidens forbudte eller måske gå i kast med tabulitteraturen fra i går - tankevækkende og foruroligende - så prøv at kigge nærmere på Litteratursidens marts-tema!
GOD OPLEVELSE OG GODE TANKER! Én ting er sikker, ligeglad er du ikke efter at ha' læst!
Birgitte Tindbæk
smag på bøgerne – en bid om dagen
