Af Birgitte Tindbæk. Publiceret 01/09/2008. Opdateret 31/05/2010.
Der var engang, hvor byen var fuld af bumser, originaler og sjove koner og landet af 'subjekter' og landevejsriddere; hvor samfundet var mere rummeligt med plads til de anderledes -
- som så alligevel ofte var genstand for udbredt mobning.
Originalerne har ikke meget plads i vores strømlinede og rationalistiske hverdag - men historierne om dem lever videre som litterære kuriositeter.
For i litteraturen er der plads. Her myldrer de rundt i litteraturens irgange; her udfolder de deres indimellem ubegribelige liv og diverterer os med kolorit og kantet fantasi og skæve tanker, så vi både griner og græder undervejs og forstår, hvorfor det er vigtigt, at vi har litteraturen.
I litteraturen møder vi et eldorado af sære og skæve og skøre, her kommer vi tæt på excentrikeren, oggenokken og tossen for ikke at glemme den kloge og kiksede nørd - på dem, der bare føler sig udenfor og på dem, der konfronteres med en uforstående omverden, der ikke tåler brud på normaliteten ... sørgelige og aparte skæbner, men ofte serveret med crazy humor.
Læs med på historier, der stråler af forfatter-fornøjelsen ved at ha' skabt en unik identitet, men også på historier, der handler om nederlag, sorg og magtesløshed, fortalt i den helt særegne tone, der er ideel til at give skæve og naive eksistenser stemme. Ingen tvivl - forfatternes hjerter banker for dem og det, der er anderledes, hvad anderledes så end er!
Og for os såkaldt almindelige med alt for lidt knald i låget er det godt nok velgørende med en god gang outsidersaga, hvor livets klovne mødes .... hvor normaliteten er såre uinteressant, hvor det er skævheden, der fascinerer og de gode historier, der vinder over virkeligheden.
Glæd dig til at møde Jens Blendstrup, Erlend Loe, Mikael Niemi, Maria Grønlykke og mange andre finurlige forfatterhjerner ...
Fed, bebrillet og nørdet – Elmer er ikke den mest populære dreng i gymnasiet. Men så en dag sker der noget, der forandrer Elmers liv – på en måde han aldrig havde tænkt sig!
Tallet 7 betyder uheld for Novalee. Hun er 17 år gammel og i 7. måned, da hendes sjuft af en kæreste stikker af. Men når man er helt nede at ramme bunden, kan det kun gå fremad …
"Drivjagt" er Jonas Bruuns romandebut - og ganske enkelt en fremragende kriminalroman med et spændende og velkonstrueret plot, og dertil et effektivt persongalleri.
Gerald har en ægte glæde ved naturvidenskab, dyr og mennesker og blik for det humoristiske og groteske. Stilen er letflydende, og sproget en fornøjelse.
Einar Már Gudmundsson viser sit Reykjavik på vrangen. I 38 små noveller morer vi os med forfatteren og bliver triste over livets absurditeter – men vi keder os aldrig!
"Ja, livet var et underligt komfur … Flere år i kølerummet og så bang! Direkte op på grillen, makker!" Således konkluderer Franck efter en lykkelig dag.
"Fisketyven" præsenterer et broget univers af folk og fæ i en mindre by uden navn på Sydvestfyn - en sjov bog, som det er svært at lægge fra sig, før den sidste morsomhed er beskrevet.
Christopher er 15 år og bor alene sammen med sin far. Han lider af Aspergers Syndrom, en form for autisme der bl.a. gør, at han ikke bryder sig om, at folk rører ved ham.
"Pölsa" er en underfundig og humoristisk roman. Den er skrevet i stil og toneleje som den forrige udgivelse, novellesamlingen "I brogede blades vand", 2001.
Oppe i Oslo bor en mand som har fundet ud af hvordan han skal beskytte sin enkle tilværelse mod livets kaos: Alt bør holdes så trygt og stillestående som muligt.
NAIV. SUPER er nordmanden Erlend Loes første roman på dansk, men som der står på bagflappen: "han har allerede opnået kultagtig status" i Norge med sine bøger.
Højt oppe i Nordsverige tæt ved den finske grænse bor Matti. Med det barske nordsvenske landskab som baggrund fortælles om hans og vennen Niilas møde med verden.
Ingen bidske hunde, men londonere i dobbeltroller i vanlig sikker Ruth Rendell-stil. En tirrende psykologisk roman, hvor personerne ikke er, hvad de udgiver sig for.