Af Birgitte Tindbæk. Publiceret 02/01/2006. Opdateret 08/12/2011.
Kan ord vække din lyst - kan du lade dig pirre ved at læse om andres erotiske eskapader? Det får du nu mulighed for at teste i Litteratursidens erotiske tema.
Der var engang - da det at skrive og læse om sex var forbundet med tabu og forbud. Så kom den seksuelle frigørelse, pornoens frigivelse, velstandsstigning og en fremadskridende sekularisering, som skabte en noget mere pågående og eksperimenterende erotisk litteratur, og seksualiteten og lysten blev mere synlig, også verbalt.
Men klassikerne fra tiden før? de kan selvfølgelig stadig læses, også som udtryk for skiftende tiders moralgrænser og deres overskridelse.
Litteratursiden har i januar-temaet sat fokus på det nyeste, 1990'ernes og 2000'ernes erotiske roman og novelle.
Her er masser af saft, og sproget trækker dig ind i det allermest intime, her er perversion og provokation, poesi og pisk, erotisk kunst, der rummer pirring, stimulans, spænding, underholdning og - i sin allermest raffinerede form - den verbale erotiske antydning, der skaber fantasibilleder, som indimellem overgår den mere realistiske beskrivelse.
Her er blød porno, hvor effekten er i fokus, det er lige på og hårdt - og også moralsk om konsekvenserne af den totale løsagtighed, her er mænds og kvinders lidenskab, lidelse, nydelse, underkastelse og kærlighedshistorier, også de utraditionelle og forbudte, og her bliver eksperimenteret med både sprog og fantasier, så vi ser genrens nuancer og mangfoldighed.
Fælles er beskrivelsen af sexlivets lystkilder og formålet: at give læseren en erotisk oplevelse og måske stof til eftertanke?
Grænserne er klart blevet mere flydende mellem den verbale porno/sex og erotik - selvom der nok i den erotiske roman er flere følelser, mere intimitet, samspil, sanselighed og nærhed og ikke helt så megen fokus på samlejeteknik.
Men at beskrive sex er lidt af en kunst. Det meste er sagt før, men alligevel lykkes det for nogle at beskrive kønsdele og det seksuelle liv originalt og nyt. Det er enten gode forfattere eller dem, der har haft nogle helt særlige erotiske oplevelser.
Seksuelle temaer kaster ihvertfald stadig historier og overvejelser af sig... Læs her hvad, hvem og hvordan - det hele er ikke for sarte sjæle ...
Måske vil du slet ikke bryde dig om det? Måske vil du elske det...
SPISELIG, SANSELIG, SMUK er Isabel Allendes 'Afrodite'; prøv hendes sensuelle rundrejse i lande og madvarer; den har det ene formål at lokke dig i safternes og sansernes vold!
Vi er i renæssancen; vi er i Italien; det er opdagelsernes tid, og denne på flere måder fantastiske historie handler også om en opdagelserejse: fundet af kvindens klitoris.
Dejligt hæmningsløs, selvbiografisk roman fra en tid, hvor beskrivelser af seksuelle oplevelser af nogen blev opfattet som stærkt provokerende og af andre som frigjorte.
Min gode og farverige kollega, Adda Lykkeboe, der i marts var månedens kendte læser, har skrevet en erotisk roman, som vi naturligvis har ventet med spænding.
En ung kunststuderende pige har feriejob i en slagterforretning, hvor det nøgne kød, slagterens verbale tilnærmelser og pigens drømme og fantasier går op i en højere erotisk enhed.
Er sidespring noget, vi har lært at leve med, og har du nogensinde selv været utro? Læs 25 kendte danskeres bud på utroskab i debatbogen "Utroskab: 25 kendte danskere fortæller". Bidragyderne er kendte danske skuespillere, forfattere, journalister, politikere, musikere eller studieværter. Fælles for dem er, at de er blevet bedt om at forholde sig til, hvordan vi er utro i det nye årtus
En rejse ned i en i verden af ubegribelig voldelig pornografi og menneskelig tragedie. En litterær thriller, blændende fortalt. En rystende og spændende bog, man ikke lige glemmer.
Pride parader - det er parader for stolthed, parader for retfærdighed og lige rettigheder; det er fest og farver og homoseksuelle, biseksuelle og transseksuelle ... der vil vise omverdenen,