Af Birgitte Tindbæk. Publiceret 03/10/2005. Opdateret 09/02/2009.
Selvdestruktion er dødelige spil, som fører fra klarhed over tilværelsen til flugt ud i mørket.
- det er at forsvinde i tåger af al den kokain og alkohol, man kan købe.
- at skære sig, sulte, grovæde, at fylde sig med sex og arbejde - destruktive og tvangsprægede handlinger, som er en form for trøst og flugt, et forsøg på fylde et hul, og som i yderste konsekvens kan føre til selvmord.
- og som kan flytte smerten og opmærksomheden fra hoved til krop, fordi den fysiske smerte måske er lettere at forholde sig til end den psykiske?
Selvmord er tabu og én af de mest private handlinger, et menneske kan udføre, og det koster stor smerte at ha' viden om, hvad der fører så vidt. Og at skrive om det!
Så er vi læsere nu sadistiske voyeurer, der forvandler en forfatters smertelige indsigt til ren og skær underholdning? Naturligvis ikke - bøgerne er skrevet netop for at sætte ord på følelser, for at blive læst.
Skønlitteraturens forfattere kan beskrive fortvivlede handlinger, tomhed, savn, smerte, ensomhed og afmagt, selvhad, depressioner, dødsneuroser og psykiske sammenbrud, de efterladtes oplevelse af skyld og ultimativt svigt, så vi føler, at der ikke er et endegyldigt svar på rigtigt og forkert, godt og ondt, sandt og falsk.
Og de får os til at indse, at netop oplevelsen af livet som meningsløst og absurd og bevidstheden om døden kan få mennesker til at leve mere intenst, eller som eksistensfilosofien (Kierkegaard, Camus) formulerer det:
at mennesket først bliver autentisk i suicidale situationer, altså at de eksistentielle valg tydeligst viser sig i situationer, hvor mennesket trues af selvmordet som den endelige vej ud af en håbløs livskrise.
Man kan let lade sig både chokere og provokere, deprimere og bevæge af dette morbide emne, både af de bevidste provokatører, som bruger destruktivitet og vold til en kvalmende kritik af det moderne samfund, men også af de forfattere, som primært har fokus på den eksistentielle krise - nogle af dem kommer tæt på, så tæt, at det kunne være dig, det handler om?
Eric Packer er hovedperson i Don DeLillos nye roman "Kosmopolis". Han er 28 år og mangemillionær. Han er, hvad man vil kalde et finansgeni og ejer af Packer Capital.
Zeldas far er død - han har begået selvmord, og det er udgangspunktet for en roman, der handler om et lesbisk kærlighedsforhold, psykiske traumer, børns grusomhed og børn/forældreforhold.
I slutningen af 1700-tallet følger vi den tragiske historie om Werther, der bliver opslugt af følelsernes vold, da han ikke kan få sit livs forelskelse, Lotte, og derfor vælger at begå
En meget troværdig bog om selvmord og frustrationen over at være den, der er tilbage. Steder, mennesker og mad beskrives, så det virker som at være der selv.
Tre mand frem for en kvinde: koncist og gådefuldt kammerspil med døden som konstant nærværende. Grundtonen er tristesse blandet op med borgerskabets charme og musikkens verden.
I denne pragtfulde sydstatsroman fra 1940 er der ingen skønheder, men derimod en døvstum mand som omdrejningspunkt. Han er sjælesørger for fire søgende mennesker, der finder trøst hos ham.
Nogle unge new yorkere er hjemme på juleferie. Alle må ha’ fat i White Mike, der sælger det nye designerdrug Twelve. Uden ham bliver det aldrig nytårsaften.
"Sputnik min elskede" af japanske Murakami er en magisk og melankolsk trekantshistorie med surrealistiske elementer; både den gribende historie og det sanselige billedsprog forfø
Mitsu går en tidlig morgen ud i haven og sætter sig på bunden af et hul, der er gravet til septiktanken; han har en våd hund på skødet og bliver siddende til mælkemanden opdager ham.
På overfladen så det pænt ud: Sylvia Plath var begavet, køn, og så kunne hun skrive; men under overfladen var det så svært at være Sylvia Plath, at hun i 1963 begik selvmord - hun blev 31 år.
”Jeg bør nok advare Dem om, at dette er en død mands overvejelser.” – Efter denne start er læseren klar til en bevægende og vittig historie om livets og dødens omveje.
En ung kvindelig havbiolog, med speciale i hajer, tager en kold vinterdag bussen ud af byen; med en flaske whisky og en masse smøger begiver hun sig langt ud i skoven for at tage sit eget liv.
Vilhelms værelse er ikke bare en simpel fortælling om kærlighed og skilsmisse, men derimod en skildring af forvirrede følelser i forhold til livets forunderlige og uretfærdige gang
Christina Hesselholdts debutroman Køkkenet, gravkammeret og landskabet kendetegnes ved en lyrisk tæthed og en minimalistisk stræben, der gør værket åbent, men også indholdsrigt.
Lille menneske er et psykologisk portræt af, hvordan en umiddelbart velfungerende pige rammes af anoreksi, og hvordan sygdommen påvirker hele familien.
smag på bøgerne – en bid om dagen
