Ja, hvilken klassiker ville du ønske, du havde læst? Siger du mon Proust: "På sporet af den tabte tid" eller Joyce: "Ulysses" eller måske én af Thomas Mann, Sartre eller Camus? Det er ihvertfald hyppige bud, når folk med litterære ambitioner svarer på avisers/tidsskrifters "5 hurtige".
Eller måske siger du bare: klassikere, åh, hjælp, det er de der totalt gamle, gule, støvede bøger i triste, triste bind uden forside, der står i bibliotekets magasin. Dem gider jeg ikke!
Nu har du chancen! Klassikerne har fået nyt liv, for i disse år beriger danske mesteroversættere det danske bogmarked med nyoversættelser af verdenslitteraturens store navne. Vi har fået Homer, Dante, Shakespeare, Dickens, Thomas Mann, Dostojevskij og mange flere gamle og nye klassikere støvet af sprogligt og iklædt appetitligt udstyr; de er til at købe igen og bliver omtalt og anmeldt. Det er godt for os og godt for dem, der kommer efter os.
"Jeg læser altid på originalsproget", siger du måske, og det er selvfølgelig for mange danskere en mulighed at læse engelsk, tysk, fransk og nordisk, præcis som det er skrevet. Men det gælder langt fra for os alle (og der er jo også sprog, der ikke lige er tilgængelige), så et forsvar for at læse oversættelser kunne være, at de fleste mennesker har en smule mere afstand til et fremmedsprog og derfor oplever færre associationer og svingninger i teksten, og at oversættelsen (hvis den er god) kommer lidt mere ind under huden.
Oversætterne sætter altid et personligt fingeraftryk, selvom de er tro mod originalen; man kan sige, at oversættelse er sprogvedligeholdelse og sprogforøgelse, og at oversætterne kulturpolitisk er en gruppe, der er vigtige for, hvordan det danske sprog udvikler sig, og at det overhovedet bliver holdt vedlige.
Og når de så får så blændende ros for deres oversættelser med gloser som: stilsans - dristig fornyelse - frodig sprogbegavelse - musikalsk oversættelse - kandidat til oversætternes nobelpris m.m. er der virkelig noget at komme efter.
Men det er selvfølgelig forfatternes budskab og den originale tekst, der er det primære. De er blevet kaldt klassikere, fordi de besidder evnen til igen og igen at fascinere, overraske og underholde; de bringer en tradition videre og lader en anden tid tale til os, så vi også bliver klogere på os selv.
Litteratursiden ønsker dig hermed rigtig god fornøjelse med Niels Brunse, Thomas Harder, Otto Steen Due og alle de andre mesteroversættere og "deres" klassiske tekster. Nu har du chancen for at få dem læst!
Og chancen for ikke fremover at havne i Mark Twains blindgyde af en klassikerdefinition:
"Classics: books people praise and don't read!"
Birgitte Tindbæk
smag på bøgerne – en bid om dagen
