Nyere svensk litteratur - marts 2008

Oprettet: 03.03.2008 - 13:06

Der er lagt op til nordisk forår i litteraturen: vinderen af Nordisk Råds Litteraturpris 2008 er netop kåret, DR har lanceret et nordisk forfatteratlas -

- og i begyndelsen af marts præsenteres en ny nordisk litteraturkanon - og vi har igen været igennem den obligate diskussion om en fælles skandinavisk tone i litteraturen: findes den, eller er litteraturen global?

Der har i pressen været bud på nordiske fællestræk som stilfærdighed, sårbarhed, blufærdighed, melankoli og på disse fællestemaer: naturen, gudløsheden, skyldfølelsen og den sorte, rablende humor.

Og fra anden side er det fælles blevet afvist som en ønskedrøm om et litterært nordisk fællesskab og - mere groft - som generaliserende og nostalgisk hjemstavnsvrøvl.

Lige meget hvad - nordisk litteratur kommer os ved, den oversættes og læses, og vi læser også andet end de superpopulære krimier, som svenskerne jo er verdensmestre i, så meget mestre, at der har raset en veritabel kultur- og forfatterkrig i landet, hvor flere etablerede mandlige forfattere bl.a. har været forbitrede over, at krimidronningerne fik for meget plads.

Men Sverige er jo meget andet end krimier:

Sverige er også Mikael Niemis Norden, hvor naturen stadig er vild og stor og stille og fuld af sne, og hvor det er vigtigt at være god til jagt og til at fortælle en god historie og ha' kærlighed til sine rødder. Og være rablende sort og sjov!

Sverige er også skov, kilometervis af træer; man kan blive deprimeret af al den skov, og så er sommeren fuld af myg og smukke, lyse nætter og tavse folk ...

Sverige er også bøger, der i indhold ligger i grænselandet mellem fiktion og virkelighed - en trend i tiden, der i den svenske version får lige et hadefuldt twist ekstra med udlevering af autentiske personer, fiktion, der graver dybt i intimsfæren, så vores hjemlige Knud Romer-sag nærmest blegner.

Der er vrede forfattere, der gløder af indignation over Sveriges dårligst stillede - det er ikke kun krimien, der kan det med samfundsengagementet - og det er stadig ikke alle svenskere, der har villa og Volvo - det ses i litteraturen!

Ud over det er der satire og humor og masser af kultursammenstød og indvandrere i den svenske litteratur; der er kvindehistorier og familiehistorier og biografiske og historiske romaner og "almindelige" kærlighedsromaner, der er mange traumatiske barndomsfortællinger, og så er der foruden de unge og debutanterne og modernisterne store gamle navne som Kerstin Ekman, Per Olov Enquist, Marianne Fredriksson, P.C. Jersild, Sara Lidman, som stadig er aktuel læsning.

Og det gør ikke noget, at vi får nogle flere oversættelser, for danskere læser ikke svensk!!

Prøv jer frem i dette brogede svenske landskab og gør jer - hvis I har lyst - nogle overvejelser om den litterære sammenhæng mellem nationalkarakter, klima, lys og psyke og om, hvorfor det for nogle er næsten kontroversielt at tro på en regional, geografisk indflydelse.

God fornøjelse

Birgitte Tindbæk

 

0
Din bedømmelse: Ingen