Nyere danske børnebøger

Oprettet: 03.01.2014 - 11:36

Emil er blevet til Villads og Totte hedder Willi. Få opdateret dit repertoire af børnebøger, så det ikke kun er klassikerne, du trækker ned fra hylden, når der skal læses højt.

Nogle ting vil nok altid være det samme. Så som børns begejstring for dyr og traktorer,  deres hang til rim og remser og fascinationen af både hverdagens små begivenheder og de fortællinger, hvor magi og eventyr sender fantasien på rejse. Men faktum er samtidig, at der trods alt er sket noget, siden vi selv var børn. Nok ligner en elefant stadig en elefant, men selv en traktor ændrer sig over tid og den verden, som både elefanten og børnene selv er en del af, er også under forandring. Og lige præcis de ændringer favner børnebøgerne og gør verden begribelig for børn i alle aldre gennem ord og billeder, rim og remser – hvad enten det er i de hverdagsrealistiske beskrivelser af livet i Danmark lige nu og her, eller det er i de mere eventyrlige og magiske verdener.

I dag er Halfdans rim og remser suppleret med Jakob Martin Strids lyriske udfoldelser i bl.a. Mustafas kiosk. Emils skarnstreger er blevet erstattet af bl.a. Villads fra Valby og Vitello, som på kreativ vis undviger skilsmissemoderens forsøg på at gøre ham til manden i huset, og Totte og Lottes 70’er unisex hverdagsrealisme er blevet opdateret af bl.a. Willi, der går i tidssvarende tøj og lever i en by, som ligner dem, vi færdes i i dag. Og så har Troldepus fundet en værdig arvtager i Hullerikkerne.
Men så er der også de nye børnebøger, der ikke ligner noget, vi har set før. Det gælder fx elefanten Carl, som forsøger at blive set af de voksne, der ikke altid har øje for andre end dem selv, eller vores kirkeministers satiriske forsøg på at forstå danskheden, traditionerne og Danmark. Den danske børnelitteratur er med andre ord alsidig, sprudlende, legesyg og frem for alt et udtryk for den verden, vores børn er børn i lige nu.

Klassikerne er der stadig, og nogle bøger som fx Emil fra Lønneberg, Otto er et næsehorn og Cykelmyggen Egon vil nok blive hevet ned fra hylden også i mange år frem i tiden – også selv om de er blevet suppleret, erstattet og opdateret i nye forklædninger. Ganske enkelt fordi nogle bøger trods tidens gang stadig fortryller og forbliver aktuelle.  Men nok også fordi vi som voksne har et nostalgisk forhold til dem og drømmer om sammen med vores egne børn at genoplive fornemmelsen af den intimitet mellem barn og voksen og de drømme, som højtlæsningen af bøgerne affødte, da vi selv var børn.  Det er både rart og trygt og også en fornemmelse, som er værdifuld at give videre til sine egne børn eller børnebørn.

Men det kan godt betale sig også at orientere sig i de nye børnebøger og samtidig give os selv og vores børn et fælles og tidssvarende portræt af, hvad det vil sige at være både barn og forældre i dag – og lige som vi selv mindes bøger, som gav mening for os, da vi var børn, kan vi også være med til at finde bøger, som giver mening i forhold til den barndom, vores egne børn har – og som for dem måske vil blive omgærdet med samme nostalgi, som nogle vil føle over for netop Totte eller Cykelmyggen Egon.

Nye studier i børns læsevaner viser således også, at det bl.a. er vigtigt, at man læser moderne børnebøger højt for sine børn. For nyligt pegede lektor i børnelitteratur ved Aarhus Universitet Anna Karlskov Skyggebjerg på, at manglende fokus på børnelitteratur i magasiner og aviser betyder, at børn stadig læser Astrid Lindgreen og Ole Lund Kirkegaard. Det risikerer at skade børns læselyst og dermed også læseevne. Og samtidig vidner en nyere undersøgelse af børn læsevaner, som præsenteres i temaartikelen Børn læser (også) bøger af Stine Reinholdt Hansen, om, at børn foretrækker andre medier end bøger, når de skal hygge sig i fritiden og at de efterspørger flere bøger om emner, der interesserer dem. Det er altså afgørende for børns læselyst og udbytte, at vi som voksne forstår at finde litteratur, der taler et sprog, børnene forstår og hjælper børnene med at finde bøger om emner, der interesserer dem.

I denne måneds tema har vi rettet blikket mod børnebøgernes verden og tegner et billede af, hvad der rører sig på det danske børnebogsmarked lige nu, så vi som voksne kan opleve de nye og virkeligt gode børnebøger sammen med vores børn og børnebørn. I samråd med børnebibliotekarer har vi udvalgt en række markante og anbefalelsesværdige børnebøger, som du kan læse anmeldelser af i temaet. Anmeldelserne er skrevet af børnebibliotekarer samt af forældre og bedsteforældre blandt vores faste anmeldere. Og emnemæssigt spænder bøgerne over alt lige fra nære og fine hverdagsrealismer over hyleskægge og humoristiske fortællinger til magiske eventyr og stille poetiske historier.  Vi har inddelt bøgerne i grupper fra 0-2, 2-5, 5-8 og 8-12 år. Der er således inspiration at hente hvad enten, du er på udkig efter en pegebog, en billedbog, en højtlæsningsbog eller en bog, som børnene også selv kan læse med i.

Samtidig kan du læse Politikens faste børnebogsanmelder Steffen Larsen give sit bud på, hvilke tendenser , bøger og forfatterskaber, der markerer sig på det danske børnebogsmarked lige nu. Hans bud og anbefalinger kan du læse i artiklen: Her går det godt....

Og endelig kan du finde yderlig inspiration i listen over højtlæsningsbøger samt i listen med børnelitterære apps. For lige som i de voksnes verden er litteratur ikke længere kun noget, man kan opleve i en bog, men også udforske digitalt.

Rigtig god fornøjelse. Og skulle du alligevel stadig have lyst til at trække Emil og alle de andre gode gamle rødder ned fra hylderne, efter børnene er puttet, så nyd det – for der er nu også noget helt særligt ved at drømme sig væk og for et øjeblik selv at blive som barn igen.

 

 

 

 

BilagStørrelse
Liste_litteratursiden_børnetema.pdf645.4 kB
Plakat_Litteratursiden_børnetema.pdf199.86 kB
Powerpoint_Litteratursiden_børn.ppt2.78 MB
Børnelitterære_apps.pdf1.19 MB
0
Din bedømmelse: Ingen