Af Birgitte Tindbæk. Publiceret 01/02/2008. Opdateret 26/05/2012.
" - moderne naturvidenskab er som en storby, hvor ingen kan overskue hele showet i detaljer ..." skrev en anmelder en dag i Politiken.
Næh detaljer!! - vi er rigtig mange, der ingen ambitioner har i den retning, men som bare vil ha' løftet en flig af dette show, og gerne i let fordøjelig udgave.
For os er der håb - i en lille, men voksende genre, som englænderne med vanlig sans for branding kalder LabLit eller Science in fiction, ikke at forveksle med den velkendte genre Science fiction, selvom slægtskabet er stort (se Links).
I LabLit'en får vi på underholdende og overraskende vis både facts og fiktion om det, der for mange af os er næsten ukendt land.
I LabLit'en er det muligt at forene to verdener, naturvidenskab og humaniora, på en måde, så den "inhumane", mekaniske verdensforklaring, videnskaben leverer, bliver tilgængelig og forståelig for almindelige mennesker, og så bliver der ovenikøbet tilført en eller flere ekstra dimensioner, fordi det i litteraturen er tilladt at udfolde fantasi, intuition, følelser .... og lade mennesker handle uforudsigeligt!
Selvfølgelig er længere udredninger om elektronskallernes natur ikke skønlitteraturens gebet, men der er i dag langt større sammenhæng mellem videnskab og kunst:
Teknologiorienterede tekster med robotter, cyborgs, kirurgisk eller genetisk ændrede individer, kaosteori, informationsteori, filosofisk konplementaritet ser vi i dag i litteraturen side om side med forsøg på at forklare samfundsmæssige og historiske processer ved hjælp af videnskabelig og matematisk teori.
Og det gør ikke nødvendigvis litteraturen mindre "human" at beskæftige sig med teoretiske og eksakte begreber, men tillader den at fremstille mennesket og dets omverden og historie i en langt bredere og mere varieret sammenhæng.
Og når fakta og videnskabsteori tilføres fiktionens sanseindtryk, sproglige bearbejdelse, erindringer, tanker om fremtiden, mytologiske og religiøse forestillinger, kommer der spændende og anderledes litteratur ud af det -
Så er du optaget af tanker om rummet og stjernene, af tiden og verdens opmåling, af uendeligheden og talrækkers svimlende mønstre - og nysgerrig efter at møde de elektriske, lysende hjerner, som står bag verdens geniale opdagelser, så kast dig ud på det dybe og mød denne unikke og fængslende verden med Litteratursiden som sikkerhedsnet.
- og se, om også du kan få astronomisk stjernestøv til at cirkulere i din hjerne ...
Vi er i renæssancen; vi er i Italien; det er opdagelsernes tid, og denne på flere måder fantastiske historie handler også om en opdagelserejse: fundet af kvindens klitoris.
Romanen er en kinesisk æske, en brevroman af kærlighedshistorier, hvor Kim Blæsbjerg sætter vore dages og 1930'ernes København i scene i en fortælling om skæbne, kærlighed og begær.
En ung pige besøger Einstein og interviewer ham "uden for tiden". Genren kan kaldes underholdende "narrativ naturvidenskab": Einstein forklaret for almindelige mennesker.
Et festbord af naturvidenskab, filosofi, religion, historie, sprogvidenskab m.m. har Umberto Eco dækket op til i Øen af i går. Romanen foregår i 1643, og den er i familie med Robinson Crusoe.
En glimrende historisk roman om en af Danmarks største videnskabsmænd, men også en historie om skepsis over for det nye og fremmede, og kampen for at vinde gehør for fremskridtet.
Christopher er 15 år og bor alene sammen med sin far. Han lider af Aspergers Syndrom, en form for autisme der bl.a. gør, at han ikke bryder sig om, at folk rører ved ham.
Mærk verden gennem de to geniale naturvidenskabsmænd, Humboldt og Gauss, i en uimodståelig roman, der med humor og vid giver indsigt i deres liv, skæbne og opdagelser.
Verdens sikkerhed er lagt i hænderne på supercomputeren NEO. Men noget går galt, og pludselig er ingen i sikkerhed mere. Ny spændende sci-fi roman om en usikker fremtid.
I Vejen til Lagoa Santa udfolder Henrik Stangerup en moderne fortælling om menneskets ihærdige søgen efter mening både i forhold til sig selv og sin omverden.
smag på bøgerne – en bid om dagen