Nu går jagten ind på de gode og de dårlige mødre – og deres døtre – hos vor tids forfattere; og der skydes myter ned, for i litteraturen er ALTING IKKE ALTID MEST MORS SKYLD ...
- men hvad er der egentlig med de mødre og døtre?
Der har jo alle dage eksisteret et særligt forhold mellem mor og datter, på én gang tæt og besværligt. Og det problematiske begrænser sig ikke kun til puberteten og dens forsøg på frigørelse. Den slags kan tage et helt liv! Det siger mange erfaringer, og det kan opleves som ramsaltet virkelighed i disse romaner og noveller, der gennemspiller alle de mor-datter relationer, du kan komme i tanker om, også de tabuiserede!
Typisk for pigers venskaber, også fra de er helt små, er dansen om, hvem der er inde – og hvem der er ude. Det første er gaven, det andet er straffen. Og det er netop omkring denne hårfine balance, at relationerne er bygget op, og det afspejler sig også senere i forholdet mellem mor og datter og deres indbyrdes kommunikation.
For selvom mor-datter relationen kan være en kilde til stor gensidig forståelse – kan den også være smertelig med hårdt optrukne krigsfronter.
Den besværlige mor/datter-labyrint kan ultrakort beskrives sådan her: Hun kritiserer mig altid, siger døtrene. Og mødrene: - Jeg kan overhovedet ikke sige noget som helst, uden at hun opfatter det som en kritik.
Mødrene længes ofte tilbage til den intimitet og nærhed, de havde, mens døtrene var små, og de selv var den primære (omsorgs)person i døtrenes liv. Nærheden er årsag til, at mange mødre og døtre, alene gennem stemmens toneleje kan aflæse humøret. Og den indirekte adfærd, som kvinder har en tendens til at benytte, gør, at de uklare udsagn udlægges som negative, hvad enten det er tilsigtet eller ej.
Voksne døtre kæmper derimod for at få kontrol over - og uafhængighed i - eget liv. Og ønsker naturligvis hverken intimidering eller begrænsning af livsudfoldelsen. Eller beskyttelse. Og det kan være svært for mødrene at forstå, at deres udsagn kan underminere døtrenes selvtillid og ofte mere opfattes som kritik end som omsorg.
Læs her i månedens tema om kærlighed, der bliver til afvisninger, giftpile og evindelige påmindelser - om mødre, der viser deres kærlighed på bagvendte måder - om mødre, der spejler sig i døtre - om mødre, der af ren jalousi konkurrerer med deres døtre - om mødre, der er eksperter i at indpode skyld - om mødre, der bevidst terroriserer døtre - og om døtre, der elsker og dæmoniserer deres mødre - om døtre, der kæmper for at komme fri af mødres psykologiske og destruktive jerngreb - om døtre, der skammer sig over alt, hvad mødrene gør og siger, om døtre, der slår deres mødre ihjel ...
Læs Jens Christian Grøndahl, Katrine Marie Guldager, Ida Jessen, Elfriede Jelinek, Kerstin Thorvall, Claire Castillon og mange flere - og deres bud på mødrene og døtrene ...
- og vi kvinder kan måske bruge billederne af den moderne kvindes svaghed, svigt, kontaktbehov, ondskabsfuldhed og magtesløshed til at forstå og handle os ud af det ofte svære forhold?
”Slip mig, skreg pigen og klamrede sig fast”. Fin, fin svensk roman om Olga og hendes tre døtre og om det til tider noget komplicerede forhold imellem mødre og døtre.
Erika Kohut er spillelærerinde i Wien. Hun underviser mere eller mindre talentfulde elever i klaverspil. Hun deler lejlighed med en mor, der er en kærlighedens tyran.
Ida Jessens psykologiske realisme slår endnu engang alt. Fantastisk roman!
Har du savnet Hvium og Ida Jessens fabelagtige romankunst lige så meget som jeg? Så glæd dig!
Kærlighed og had balancerer på line i et fortættet mor-datter drama, der begynder med et mord. På et døgn optrevles de ulykkelige hændelser, der satte lodrette ridser i et pigesind.
Romanen skildrer Hilma og Signes mor-datter forhold i de svære år før krigen og i den lysere efterkrigsperiode; det er gribende læsning om mødre og døtre, dominans og frigørelse.
Hjertevarm slægtshistorie om forfatterens 3 stærke formødre, der har været modeller for romanens hovedpersoner, og deres liv i København fra 1867 til 1940.
