Litteratur fra Spanien - marts 2004

Oprettet: 01.03.2004 - 09:00

"Hver eftermiddag i Granada
hver eftermiddag dør et barn.
Hver eftermiddag sætter vandet sig hen
for at snakke med sine venner.
De døde har vinger af mos...."

Sådan skrev Federico García Lorca i 1930'erne, da Spanien var et flammende bål af had og blodtørst og hans ord lige så farlige som pistoler. Han havde en enestående evne til at sætte ord på lidenskabelige følelser og er måske én af de spanske digtere, vi læser i Danmark?

Cervantes skabte den berømte historie om Don Quijote og hans tro følgesvend Sancho Panza, og han vil sandsynligvis også være kendt af mange, og hvis der er en tre'er, er hans navn utvivlsomt Arturo Pérez-Reverte, populær for sine kringlede og spændende røverromaner med historisk nerve. Og så er der lige Manuel Vásquez Montalbáns krimier, som især mænd er glade for at læse!

Jo, spansk litteratur læses da i Danmark, men skal det være spansk, vil vi hellere ha' latinamerikansk, og helst skal det være noget andet end spansk, hvis vi da gør, som vi plejer. Men hvorfor er de spansk-europæiske forfattere egentlig ikke mere populære i Danmark?

For Spanien er ét af de steder, danskere allerhelst vil rejse hen på ferie, for Spanien er sol og tapasbarer og flamenco og guitarer og siesta og fiestas, ja, de har ovenikøbet en fest for tomaten, det er grønne bjerge og paladser og Sydens passionerede temperament, det er Gaudís huse, der ligesom danser med og "alle tiders Picasso" og Almodóvar, der laver film om død og mænd og deres mødre, og man kunne blive ved med at nævne de mest fantasifulde og lidenskabelige herligheder ved dette land!
Spanien er også andre ting, bl.a. et land, der kulturelt og litterært er præget af sin umiddelbare forhistorie med den spanske borgerkrig i 1930'erne, og efter den: 40 års åndløst og paralyserende Franco-diktatur.

Det nye Spanien kom dog efter Francos død i 1975 hurtigt på vej frem mod moderne demokrati - også i litteraturen, og selv i danske oversættelser. Der blev rum for den samfundskritiske, den erotiske og provokerende litteratur, og i dag bliver der skrevet i mange litterære genrer som krimi og agentroman, historisk roman og eventyr-roman, kærlighedsroman og melodrama forenet med litterære eksperimenter.

Og hvorfor elsker vi så ikke de spanske forfattere lige så højt som solen og festen?

Nogle bud: Er det den sort-røde lidenskab, de små dråber vanvid, som mange års tabu og undertrykkelse måske har skabt, ordrigdommen og den livskraftige religiøsitet under det hele, der gør forfatterne og deres ord til uvante og fremmede fugle og får dig, danskeren, til - igen - at vælge den trygge angelsaksiske/nordiske base?
Eller for at udtrykke det lidt mere jordnært: fravalget har måske "bare" noget med breddegradsbetingede temperamentsforskelle at gøre, noget med historiske, kulturelle, religiøse forskelligheder eller med, hvad der promoveres i de danske medier?

De står ellers på bibliotekets hylder, de spanske "los novísimos"-forfattere, f.eks. under M: Marías, Mendoza, Millás og Molina med deres fascinerende, sansede historier og venter bare på at flytte lidt på dit liv! Der er mange flere med dem, og de skriver fantastiske, spændende historier. Prøv det en dag!

Måske kan dét at udbrede interessen for spansk litteratur let komme til at ligne Don Quijotes kamp mod vindmøllerne?
Vi prøver alligevel, nu det er så populært at lære sproget og besøge landet - hvorfor så ikke ta' én af landets forfattere med på ferie næste gang? Vi præsenterer både nyt og gammelt og godt, med forslag til at læse mere på egen hånd!

"...som alle steder er den gode litteratur ikke særlig synlig, men den har langtidsvirkning på folks verdensopfattelse" har Antonio Muñoz Molina udtalt, og den virkning giver vi i Litteratursidens marts-tema vores beskedne bidrag til og ønsker god fornøjelse med den sydlandske lidenskab, de gode, anderledes historier og den lange, solbeskinnede nydelse.

Birgitte Tindbæk

 

0
Din bedømmelse: Ingen