Det er ikke for sarte sjæle: her er mikset vold, sex, porno, stoffer, død, kriminalitet; her er følelsesmæssig afstumpethed og seksuelt misbrug camoufleret som kærlighed ...
”Lev stærkt – dø ung” er titlen på en legendarisk ungdomsroman fra 1947 af Willard Motley; den var engang fast konfirmationsgave - og vi kunne den næsten udenad, dengang i 60’erne.
Bogens titel har overlevet som knæsat udtryk og har siden dengang signaleret amerikansk 50’er ungdom – med en vred, mut, indestængt attitude: Marlon Brando og James Dean i hemingwaysk, hårdkogt stil.
Udtrykket kan dog fint bruges til at betegne en ny generation, der har oplevet omsorgssvigt og mangel på autoriteter, en ungdom, der doper sig med sex, drugs – og mord; og hvis ekstreme handlinger også truer omgivelserne.
Heldigvis har vi forfattere til at skrive om dem, og med den nye forfattergeneration, som amerikanerne kalder Generation Y, kan der trækkes paralleller til Hemingway, Salinger, Motley m.fl. og deres skildring af unge og deres risikovillighed. Der er ligheder, men der er også store forskelle: der er kommet noget rablende råt over de nye romaner om at blive voksen, én stor omgang sex, mord, brutalitet, vold.
Der er en evig flugt fra småborgerlighed og konformitet i disse bøger; og de er befolket af skæve eksistenser og tragikomiske skæbner, som på én gang virker selvfede og selvdestruktive, når de ikke lader nogen stimulans uprøvet i jagten på det næste kick.
Vi kommer helt ud på kanten og møder drengeliv med mobning, vold, magtkampe, æresbegreber. Drengenes enorme lyst til frihed gør dem farlige for sig selv og deres omgivelser, og de viser deres maskulinitet gennem risikofyldte handlinger - hvad gør man ikke for at få status i gruppen? Det handler om spænding, om at mærke adrenalinen pumpe vildt rundt i kroppen; de nyder suset af farerne og risikoen ved at tage chancer. De viser sig og søger anerkendelse for det, de gør; de viser, hvem de er!
Vi møder skønne, seje piger, hvis opvækst ikke mange havde overlevet, og outsidere, der giver de velmanicurerede medsøstre i chick-litteraturen baghjul, når de fester igennem i en rus af sex, druk og stoffer. Og kærligheden? den er bizar og hård, et dække for liderlighed, sex og vold.
Vi møder ludere og lommetyve, strippere og strømere, punkere og pistolbevæbnede gangstere. Storbydesperation!
Og de unge forfattere tør smide hæmningerne og kaste sig ud i hudflettende beskrivelser af nutidens vilde unge – lige fra Ejersbos kokainsniffende ’Nordkraft’ om storbyungdommen i Aalborg til Charlotte Roches ’Vådområder’, hvor alt cirkler om diverse kropsvæsker og sekreter. Og der er mere af slagsen ….
Det er dystert, det er absurd, det er engang imellem morsomt – og det er under alle omstændigheder provokerende og rent gys at opleve de frie fald fra 10-meter-vippen.
Vi kan stadig overraskes. Vi kan stadig blive bange, men kan vi også blive klogere? Kan vi bruge provokationen og vreden?
Larry er hyret til at slå en skolekammerat ihjel og stjæle hans dagbog. Kultforfatteren Dennis Cooper introduceres her på dansk med en foruroligende, forrået og brutal roman.
De er unge, under ingen omstændigheder over 30, de er tjekkede, de har stil og stramme kroppe og er indimellem afstumpede, Jakob Ejersbos navlebeskuende superjeg’er.
En ung japansk kvindes bekendtskab med en for hende identitetsskabende subkultur centreret om kropsmodifikationer – på en gang fascinerende og frastødende læsning!
Følg med på en totalt cool og tjekket (læs: fortabt og forvirret) kvindes dannelsesrejse, der byder på sex, stoffer, svimlende kærlighed og brune sweatre!
Debutanten Kim Leines personlige beretning om et liv som incestoffer og stofmisbruger er barsk, men samtidig opløftende og livsbekræftende. Sprogligt er bogen i verdensklasse.
Nogle unge new yorkere er hjemme på juleferie. Alle må ha’ fat i White Mike, der sælger det nye designerdrug Twelve. Uden ham bliver det aldrig nytårsaften.
”Man skal leve stærkt, dø ung og blive et smuk lig”. Det er hovedpersonens, smukke Nick Romanos, selvopfyldende motto i denne fantastiske klassiker fra 1947.
Ondskab, vold og dyre årgangsvine er der en del af i Jan Sonnergaards novellesamling med den besynderlige titel "Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen".
Coco er 25 år. Hun arbejder som servitrice, men har tidligere arbejdet som journalist og har også fået udgivet en novellesamling, der medførte en del opmærksomhed. Især fra de mandlige læsere.
Selvdestruktion er dødelige spil, som fører fra klarhed over tilværelsen til flugt ud i mørket.
- det er at forsvinde i tåger af al den kokain og alkohol, man kan købe.
