Lærde og litterære mysterier - januar 2011

Oprettet: 01.01.2011 - 01:00

Nogle opfatter krimien som underlødig og fladpandet, andre opfatter den videnskabelige og akademiske verden som et højtflyvende væsen med næsen i sky, som kun de færreste kan nå.

Hvad er derfor mere nærliggende end at få disse to genrer til at række armene ud mod hinanden og mødes i midten i et festfyrværkeri af begavet underholdning?

Da Umberto Eco i 1984 udgav “Rosens navn”, lagde han fundamentet til den genre, der kaldes ”Lærde mysterier.” Udover at være en forrygende spændingsroman kan bogen opfattes som en introduktion til humanistisk videnskabsteori og specielt til semiotikken, som Eco har beskæftiget sig indgående med igennem mange år.

I kølvandet på denne roman er der opstået en genre, eller en måde at skrue bøger sammen på, som gang på gang underholder og begejstrer læsere verden over. Dan Browns bestseller “Da Vinci mysteriet” står som et nutidigt flagskib for genren og er et godt eksempel på dens eksplosive popularitet.

Hvad kendetegner så denne hybridgenre? Hovedpersonerne i de lærde mysterier er ofte, som det netop er tilfældet med symbolforsker Robert Langdon i “Da Vinci mysteriet”, lærde personer, hvis drivkraft er en lidenskabelig søgen efter noget. Denne søgen bringer dem vanen tro i forbindelse med noget mystisk, noget magisk eller ligefrem noget okkult. Ikke sjældent kommer de ligeledes på sporet af store sammensværgelser og tophemmelige selskaber.

Støberandene for genren ”Lærde mysterier” er altså relativt klare og genkendelige, samtidig med at den opfører sig som en mangearmet blæksprutte, der rækker i mange retninger. Betegnelsen dækker over romaner, der ofte omhandler gåder, hvis løsning gemmer sig i mystiske gamle bøger, dokumenter eller tegn, der skal tydes. Noget gemmer sig bag noget andet.

Historierne er ligeledes ofte indsat i en historisk ramme, i hvilken romanerne enten foregår eller henter sine rekvisitter og symboler fra, som man eksempelvis ser det i henholdsvis 'Rosens navn' og 'Da Vinci mysteriet'. Mulvad og Ersbøll, der har forsket i genren, påpeger desuden, at effekter som fx. mystiske bøger/dokumenter, okkulte gåder og hemmelige ordner også går igen.

De skriver ligeledes at ”oftest foregår historierne i et akademisk miljø, med enten en forsker, detektiv eller en på anden måde særligt begavet eller talentfuld ener, som undervejs i romanerne bliver truet på livet på grund af døre, der åbnes, men som måske burde være forblevet lukkede.”

Vi befinder os altså i en eksklusiv verden af hemmelige broderskaber, skjulte dokumenter og religiøse gåder. Hemmeligheder og konspirationer vælter ud af skabene, og der er altid noget stort på spil. Genren skaber en stærk mixtur af fiktionens fritboltrende fantasi lagt ned i en videnskabelig ramme, der giver historien en aura af autoritet og autenticitet, som mange læsere elsker.

Og når læseren sidder tilbage med følelsen af, at det man læser er sandt, at historien er troværdig og har rødder i virkeligheden, ja, så er grundstenen lagt for den store kommercielle succes.

Foruden gådefulde og mystiske romaner omfatter temaet også spændingsromaner, hvor bøger, biblioteker eller lærde personer spiller en vigtig rolle for opklaringen.

Litteraturkonsulent Signe Langtved Pallisgaard,Gentofte Bibliotekerne

4
Din bedømmelse: Ingen Gennemsnit: 4 (1 vote)