Kunstnere i litteraturen - maj 2004

Oprettet: 03.05.2004 - 08:00

"Hvad er god kunst?" spurgte 'Politiken' i april 2004 en række personer, som arbejder med kunst. Anledningen var Kunstakademiets 250-års jubilæum.

Det var åbenbart et godt spørgsmål, for der var mange og meget forskellige forsøg på definitioner, f.eks.:

"God kunst fornemmer man, når man ser den, det er noget, der berører én, men det kan være på mange måder: følelsesmæssigt, intellektuelt - eller ubeskriveligt" - sagde Nicolai Wallner (galleriejer)

God kunst "det er når det rør mig - og sætter min tankevirksomhed i gang samtidig......Det kan også irritere, det er ikke nødvendigvis smukt og så stiller det spørgsmål", mente skulptøren Anita Jørgensen

Eller hvorfor ikke sige det kort og godt med Per Kirkeby: "Al god kunst er erotisk"?

Svært spørgsmål at besvare og et begreb i konstant forandring, men én ting er sikker: vi er fascineret af kunst og af dem, der skaber den! Det at ha' en evne, som er unik og utilgængelig for almindelige mennesker, er omgærdet af en særlig mystik.

Og vi 'almindelige' vil så forfærdelig gerne vide, hvad der rører sig bag teksten, maleriet, kompositionerne, sangen, dansen, skuespilleriet. Vi vil tæt på de kendte, på miljøer, som kan inspirere vores rutiner, tilføre vores liv lidt ikke-borgerlighed. Vi vil finde ud af, om kunstneren er den reflekterende og moralske åndsarbejder, eller om han i kraft af sin intime forbindelse til det sanselige er en opdagelsesrejsende i følelsernes og begærets land.

Så det kan ikke undre, at kunstnerromanen er populær! Her træder kendte og opdigtede personer lyslevende frem i fiktionens form. I disse romaner reflekteres over de problemer, der er forbundet med at leve som kunstner, og her foldes de store temaer om kunsten og livet og verden ud, både eksistentielt og æstetisk. Her forsones kunsten med livet og kærligheden, og her er der liv, som ødelægger kunsten og kunst, som ødelægger livet!

Kunstnerromanen stammer fra de tyske romantikere i slutningen af 1700-tallet, og den fik en ny "renæssance" i begyndelsen af 1980'erne, hvor 'mennesket' igen dukker op efter at ha' været lukket inde i modernismens litterære systemer, hvor det at kunne give slip på sig selv og grave sig ned i et andet menneskes tankegang, det at opleve et liv i sammenhæng, igen bliver populært.

Selvom forfatterne bruger historiske og biografiske data, er romanen aldrig sandheden om personerne, men en fortolkning. Den skønlitterære forfatter har kunstnerisk frihed til at give sit personlige bud på et levet liv og må så gætte og opfinde tanker, samtaler og hændelser for at levendegøre stoffet og gøre det troværdigt. Og det er indlevelsen og fascinationen, der trækker det store publikum!

Vi underholdes med farverige fortidige og nutidige miljøer, vi møder spændende personligheder med farverige liv. Vi møder kunstnere, der balancerer på grænsen mellem virkelighed og fiktion, normalitet og sindssyge, liv og død, men som har den unikke evne, at de kan frembringe alt det skønne, der kan glæde, skræmme, bekymre, fascinere og inspirere dets publikum, det, der stimulerer tilskuerens/tilhørerens/læserens sanser og bevidsthed.

Vi får indblik i den skabelsesproces, der går forud for værket. Aktiviteten og den skabende udfoldelse! Tankerne og overvejelserne!

Litteratursidens maj-tema byder på en spændende verden af gode og store, medrivende kunstnerhistorier, som nok er et besøg værd:

Prøv f.eks. at blive trukket rundt i en vild pas de deux med Rudolf Nurejev og få mundvandet til at flyde med gastronomiske oplevelser i Skagens malermiljø eller følg Edvard Grieg i de norske fjelde og "hør" en musik så vild og ejendommelig, at man næsten bliver vanvittig af den, eller oplev den mest intense kærlighedssmerte med Herman Bang og hans tragiske kunstnere, og vi har meget mer' at byde på!

Prøv os!!!!.

Birgitte Tindbæk

0
Din bedømmelse: Ingen