Karen Blixen er en myte, og hendes liv en fantastisk fortælling; forfatterskabet en særpræget og foruroligende 'fugl' i den danske litteratur!
De magiske og eksotiske fortællinger er på én gang enkle og primitive som folkeeventyr, men samtidig raffineret kunst.
"Hvor der ingen Historie er og ingen har været, eller hvor
man har forraadt Historien, der er Tavsheden Tomhed, -
men naar den Fortællerske tier, som har været Historien tro
indtil Døden, da taler Tavsheden."
- Karen Blixen: Det ubeskrevne Blad, 1957
Karen Blixen kaldte sig Storyteller, Fortællerske, og tilhørte, som hun sagde, en gammel, uvirksom og vild stamme, som havde sat sig ned blandt hæderlige, hårdtarbejdende folk i det virkelige liv og nu og da havde kunnet skabe en virkelighed, der tiltalte disse.
Hun var i sine sidste år mager, rynket og hærget, men stemmen var stadig overraskelsen - den ville én noget, man ville høre mere! Der var også øjnene, levende som stemmen. Øjnene fortalte os også historier, for Baronessen havde den lykkelige evne at kunne forvandle sit og andres liv til historier, og hun kunne holde vores opmærksomhed. Hun ville os noget!
Hun vidste altid, hvordan historierne skulle slutte, og når vi læser hendes fortællinger, ser vi frem til slutningen og figuren i det fortalte, måske en stork som i 'Den afrikanske Farm'? ihvertfald en færdig figur, som vi glædes ved, fordi tingene pludselig bliver genkendelige for os. Så vi næsten ser vores egen figur, vores egen historie.
Hun var tilsyneladende et menneske, der i stil og sprog var af forgangne tider, et menneske med en utrolig fascinationskraft, som på samme tid har været livsstyrkende og skæbnesvanger for dem, der kom tæt på hende. Hun var både aristokratisk ophøjethed, patetisk iscenesættelse, forførerisk manipulation og livgivende udstråling, både visdom og passion.
Men hun var også og måske primært den intense Storyteller og formidler af historisk tradition og skæbnetro.
Vi har alle vores eget Karen Blixen-billede, skabt af mødet med det fantastiske dansk/afrikanske univers, hun har efterladt, et forfatterskab, svært at få hold på, hvis man stræber efter en endegyldig fortolkning, men med mange mulige valg skjult under overfladen. Og det er bemærkelsesværdigt, at forfatterskabet på én gang fascinerer millioner af almindelige læsere og udfordrer den mest kræsne litteraturforsker.
Og som den eneste kvindelige forfatter fandt hun nåde for kanonudvalgets øjne.
Fortællingen har fået en renæssance i Danmark, interessen blomstrer i fuldt flor for at opleve magien og de flotte og varierede billeder, der skabes, når fortællere får folk til at samles på biblioteker, caféer og i parker og lytte til eventyr, sagn og historier.
I Danmark har vi en livskraftig fortælletradition, og Karen Blixen er et stærkt og eksotisk bud, hvis du elsker eventyr og fantasi. Elsker den særlige magi, der er tæt forbundet med kærligheden.
Og måske sidder hun et sted og smiler, glad fordi hun alligevel ikke var 'én af de sidste af en for længst uddød, unyttig stamme.'
Og vi andre? Vi har den rigdom af guddommelige fortællinger, anekdoter, skrøner, eventyr, båltaler, essays, breve og afrikansk fabulerende biografi, som hun overlod i vores, læsernes, varetægt. Lad os værne om denne vidunderlige gave og holde den levende ved at lade tavsheden tale!
Rigtig god fornøjelse
Birgitte Tindbæk
smag på bøgerne – en bid om dagen