Kald det, hvad fanden du vil. Om Marjaneh Bakhtiari

Oprettet: 03.03.2008 - 13:06

Af litteraturstuderende Laila Heskjær

Kald det, hvad fanden du vil er Marjaneh Bakhtiaris debutroman. Hun er født i Iran i 1980, og vokset op i Sverige, så hun kender om nogen til problematikken omkring tilhørsforhold, integration og folks behov for at putte nogen i en kasse.

Selv er hun vant til, at man mener hendes oprindelige ophav, når man spørger ”hvor er du fra?”. Engang, hvor personen bare ville vide, hvor i Skåne hun var fra, svarede hun ”Iran”, fordi vedkommende ikke kunne placere hendes dialekt. I et interview med hende svarer hun på samme spørgsmål, at hun er fra Malmø, frem for at tage stilling til Iran og Sverige.

Der introduceres mange personer i bogen, som har forskellige formål i forhold til at eksemplificere problematikken omkring integration, og forholdet mellem den oprindelige befolkning og ”de nye”, set både fra svenskernes og indvandrernes side.

Bakhtiari tæppe fra www.spongobongo.comFamilien Irandoust
Bogen foregår i Sverige. Først bliver vi introduceret for familien Irandoust, som er flygtet fra Iran. Familien består af far Amir, som er litterat og har en stor viden om persisk litteratur, mor Panthea som er fysiker og børnene Bahar og Shervin.

Forældrene har en stærk tro på, at de vil kunne bruge deres uddannelser i Sverige, men de må indse, at dette ikke er muligt og Amir må arbejde i et Pizzeria og køre taxa, mens Panthea tager fra børnehave til børnehave som afløser.

De prøver ihærdigt at sætte sig ind i den svenske kultur, vil gerne lære svenskerne at kende, men dette er ikke så let. De har et helt andet normsæt, de arbejder ud fra, og forstår ikke hvorfor, svenskerne ikke reagerer som de regner med.

Forsiden af den norske udgave af 'Kald det hvad fanden du vil' fra www.abcnyheter.noInvitationer
For eksempel inviterer Panthea ofte kolleger og andre svenskere hjem på besøg, i håb om at invitationen vil blive gengældt, så hun kan få set et svensk hjem. Det sker bare ikke.

Datteren Bahar har sværere ved at acceptere den afstand, svenskerne tager til dem, fordi de er ”anderledes”.
Hun er teenager og gør oprør både mod samfundet og sine forældre, som hun kommer til at såre, fordi de ikke mener, hun tager imod de muligheder, hun har fået i det nye land. Et eksempel på at hun sårer sine forældre på grund af oprøret mod forældrene er, at hun begynder at gå med tørklæde.

Hun vil gerne demonstrere sin ret til at vælge overfor det svenske samfund, men hendes far, som ser tørklædet som et middel til undertrykkelse, bliver knust over, at hans datter vil gøre dette mod ham. Bahar vil ikke sættes i bås af svenskerne. Bahars lillebror Shervin har ikke gjort oprør på samme måde som Bahar, men heller ikke han føler at han passer ind.

Han og hans venner er alle, i en eller anden grad, utilpassede og føler sig ikke som en integreret del af samfundet, de føler sig stigmatiserede af omgivelserne og falder mere og mere ind i disse stereotyper. Særligt Shervins ven Mirza kommer ud i problemer, og lever et liv fyldt med løgne hvor han prøver at leve op til at være en hård kriminel, men ingen tager ham rigtigt seriøst. Disse unge drenge reagerer på at stå udenfor samfundet, men på grund af deres opførsel bliver de lukket endnu længere ude.

Forældrene prøver at lade deres børn være en del af det svenske samfund, men de har intet overblik over, hvad de foretager sig og ingen føling med, hvordan dette nye samfund hænger sammen og hvad der bliver krævet af dem.

Parti fra Malmø fra www.geocities.comSvenskerne
I repræsentationen af svenskere findes der to yderfløje: Bahars svenske kæreste Markus’ mor Pernilla og hans bedstefar Bertil. Bertil er en gammel racist, som tror indvandrerne bliver enden på det Sverige, han kender, og bruger det meste af sit ensomme liv på denne problematik. Pernilla er til gengæld meget politisk korrekt og interesseret i at lære om disse andre menneskers kultur og vil gerne oplyse andre også.

Bertil og Pernilla er begge hver sin ekstrem, som Bahar har det svært med. Hun vil ikke gøres til eksempel på en velfungerende muslim/indvandrer i Pernillas forsøg på at redde verden. Bogen er kritisk overfor begge typer, da de begge prøver at putte mennesker i en kasse uden at tage hensyn til nuancerne. Bertil er fuld af had og bebrejdelse. Pernilla måske en tand for frelst og hendes optimisme bliver næsten tvungen.

Dette er en bog, som handler om at være anderledes, eller måske bare om det ”at være”. Den handler om stereotyper, og om hvordan man bliver fastholdt i disse mønstre af andre, men også af én selv. Det er en bog, som omhandler problemer i samfundet i dag, både i et bredt perspektiv, men også ud fra det enkelte menneskes synsvinkel.

Marjaneh Bakhtiari fra www.svb.sePigen Bahar
Der er ikke en central fortæller i bogen. Det er pigen Bahar, der knytter personerne sammen, men historien ses gennem de enkeltes øjne. Den forholder sig på sin vis kritisk til alle personerne, samtidig med at man udviser forståelse for de forskelliges situation og bliver sat i deres sted. Det er ikke et spørgsmål om, hvad der er rigtigt og forkert eller et spørgsmål om gode eller dårlige mennesker. Alle har fejl og de minde gode træk i et menneske er måske fremkaldt af omstændighederne, som dog ikke udelukkende kan forsvare en forkert handling.

Livet er kompliceret, specielt samlivet menneskene imellem. Det ses her i forholdet mellem ”de fremmede” og svenskerne og mellem den yngre og den ældre generation. Der er de forvirrede teenagere, som ikke bliver mindre forvirrede af, at der er én verden hjemme og en anden udenfor. Der er mennesker som enten er hadefulde racister eller meget udtalt det modsatte og som i stedet rammes af berøringsangst.
Det er en bog som omhandler et meget aktuelt problem i vores samfund. Det gøres med stort overskud og indsigt

0
Din bedømmelse: Ingen